tirsdag den 3. januar 2012

Historier



Kan man være noget for andre, når man har så travlt med "at finde sig selv"? Der er fokus på selvet i disse år. Selvudvikling og selvrealisering står højt på manges dagsorden. Vi ønsker at finde ind til kernen. Vi håber at blive bedre udgaver af os selv, vi har lyst til at prøve kræfter med udfordringer, der kan styrke os og som gør os gladere. Finde balancen, udleve potentialet, gå vejen. Men hvilken vej, spørger nogen og ryster på hovedet? Hvad med fællesskabet? Hvordan skal vi finde tid til hinanden, hvis vi har så travlt med os selv? Hvordan skal vi kunne bidrage med noget som helst til den større helhed, hvis vi kun tænker på at gøre vores eget liv til en spændende og god rejse? Og her kommer paradokset. For jo bedre tilpas vi føler os, som os selv, desto større overskud har vi til andre mennesker. Vi åbner os. Faktisk er det sådan, at jo dybere vi kan se indad og jo mere jo vi finder roen i os selv, jo mere åbne og modtagelige bliver vi. Vi får overskud til andre mennesker. Når vi bruger vores specielle talent, så brænder vi igennem. Gør en forskel.

Jeg læste resten af Ellen Vahrs Drømmekraft i går. Jeg har læst den i etapper og har arbejdet med mig selv undervejs. Det har været en god rejse i sig selv og jeg takker Ellen for at have givet sine erfaringer videre. Hun har fortalt sin historie og i sin bog øser hun af det, hun ved og har lært. Og det er det smukke, synes jeg. At vi kan gå vejen og fortælle om det. At vi kan dele vores historie og fortælle den til glæde og gavn for andre. Være et eksempel. Hvis jeg kan, så kan du også. Vi har brug for historier. Karen Blixen sagde det helt præcist: At være menneske er at have en historie at fortælle. Når jeg fortæller min historie og beskriver min rejse, vækker dele af den genklang i andre mennesker. Den indre rejse kan til tider være ensom, men når jeg hører at andre har følt, mærket og oplevet det samme, eller noget der ligner, bliver jeg lidt mere modig fordi jeg ved, at det er normalt. Det hører med. Og når man finder glæden ved at være den, man er, mærker drømmen og går efter at realisere den, viser man andre at det kan lade sig gøre. Når jeg er den bedste udgave af mig selv og har fundet "min rette hylde" kan jeg bidrage til samfund og fællesskab på min unikke måde og med det, jeg er allerbedst til. Så kan jeg give videre.

Ellen skriver det så fint: Du er uendelig kraftfuld og verden har brug for lige netop det du har at tilbyde på din unikke måde. Hvad nu hvis det faktisk er sådan, at vi er sat i verden med et bestemt formål? At vi har fået en gave, et talent, som verden har brug for i lige netop vores version, for at blive en bedre og mere fyldig verden? Er det så i grunden ikke vores pligt at finde frem til det og bruge det til glæde og gavn for både os selv og andre? Hvorfor være en skygge af sig selv? Hvorfor skjule sig bag en maske og forsøge at være noget, man ikke er? Hvis jeg ikke hviler i mig selv og er gnaven og utilfreds, fordi mit liv ikke passer til den, jeg egentlig er, så sender jeg dårlige vibrationer videre. Jeg bliver misundelig på dem, som gør det, jeg gerne ville gøre. Jeg vrisser, jeg er utilfreds og mit overskud synker som vandet i åen på en varm sommerdag. Måske ville det i grunden være bedst, hvis jeg faldt i den å og bare forsvandt? Et liv gik til spilde. Et talent, et menneske, som kunne have bidraget og givet så meget af sig selv. Hvorfor? Fordi jeg aldrig fandt ud af, hvem jeg egentlig var. Fordi jeg ikke turde stille spørgsmålet. Hvem er jeg og hvad er min drøm?

Det er et spændende emne. Og jeg er helt enig med Ellen. Jeg tror på at vi hver især er udstyret med en fin gave, et flot talent, som vi er skabt til at bruge på vores måde. Når vi anvender det, gør det os til hele mennesker. Vi bobler af overskud og lyst til at gøre, give og bidrage. På vores måde. Det er så uendeligt befriende endelig at stå frem som sig selv og skråle som Gloria Gayner: I am what I am. Jeg er, hvad jeg er. Hvis man altså ved, hvad og hvem man er. Det er aldrig for sent at finde ud af det og selvom rejsen til tider kan være lidt ensom, så er man aldrig alene. Man er sammen med sig selv. Og når man er ven med sig selv, så kan man blive en god ven for alle andre. Banalt men sandt.

Vi har alle en historie at fortælle. Og det slår mig, at det jo på mange måder er det, vi gør, her i Blogland. Vi mødes over hækken og giver lidt af os selv og vores liv. Vi viser det frem, vi er stolte af. Håndarbejder. Fantastiske fotos. Gode ord. Vi viser måske sider af os selv, som vi ikke tør fortælle om til vores nærmeste, fordi vi så længe har holdt det skjult. Med de fleste ved godt, dybeste inde, hvad det er, der gør os glade. Stolte. Og vi brænder efter at give udtryk for det. Drømmen. Det liv, der bobler indeni og det potentiale, der kunne blive, hvis bare ...

5 kommentarer:

  1. Jeg tror også, at vi hver især har et eller andet, der skal frem. Man får ikke altid chancen for det, men hvis man gør, så er det bare med at gribe den... :-)

    SvarSlet
  2. Vi har nok alle en historie å fortelle, både hentet fra vårt liv og fra vår fantasi som er farget av liv og intellekt...og det er viktig å ikke være en skygge av seg selv. Akkurat det tror jeg man blir bedre på med alderen; å være seg selv, like seg selv...en forutsetning for å bli glad i andre også;)
    Nyt dagen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Jeg ønsker dig et godt Nytår.
    Jo jo vi skal være noget for os selv og udvikle os.
    men det der virkelig tæller er de gerninger vi gør for andre.

    SvarSlet
  4. "På rejse i ord og stemninger" - hvilket motto.
    Hvilke fine refleksjoner du har, om det å bruke seg selv og gi videre. Når vi gir, får vi tilbake. Jeg vil følge din blogg, for du formidler noe av det samme som jeg er opptatt av. Og vil du titte innom min blogg innimellom, så hjertelig velkommen: www.gogive.no

    Boka til Ellen er unik i sin sjanger. Jeg elsker den. Og jeg henter energi hos mennesker som Ellen, Gitte (Pippi Power), Mia Thörnblom, Kristin Flood - for å nevne noen.
    Og nå har jeg også funnet deg og kan hente "vann fra kilden"

    Godt Nytt År - vennlig hilsen Ingveig

    SvarSlet
  5. Det er det spændende ved blogland, at der er så mange historier. Man gribes, glædes og får ideer til sit eget liv. Klem og en god aften til dig!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.