lørdag den 7. januar 2012

Drømmedræberen


Da jeg læste Ellen Vahrs bog Drømmekraft, stødte jeg på et udtryk. Drømmedræberen. Kært barn har mange navne, det kaldes også din indre sabotør, din gremlin eller din indre kritiker, men ingen af de udtryk havde gjort særlig stort indtryk på mig. Så læste jeg ordet ”drømmedræber” og straks blev der tændt på en knap til min fantasi. Desværre er drømmedræberen ikke bare en fantasi. Han eller hun er den største tyv og løgner i hele verden. Og vi er hver især udstyret med vores helt egen drømmedræber i form af den indre stemme, der altid taler højt oghar en meget god grund til at vi ikke skal følge vores hjerte. Drømmedræberen er født til det job. Ødelægge. Den spiser drømme som vi andre spiser risengrød med smørklat. Den tager bo i vores indre og derfra styrer den med myndig og påtrængende stemme vores fornuft og samvittighed. Den kan mange sprog alt efter hvad der virker. Dens manual er fyldt med gode tricks og den er ikke sådan at få bugt med. Drømmedræberen er den stemme, der fortæller dig at du aldrig kommer til at lykkes. Den siger, at du ikke er god nok. Den anbefaler at du bliver i dine trygge rammer og den har en kuffert fuld af undskyldninger for, at du ikke skal tage springet. Dens stemme kan blive høj og skinger og dens fede fodsåler tramper så hårdt på hver en drømmespire, at de udjævnes med jorden. Tilbage er et svundet håb. Modløshed. Og når man giver efter for stemmen, sidder drømmedræberen og smiler i sin hule. Den har fået et point. Den samler på point. Den får sandsynligvis en fin belønning af drømmedræberchefen, når den har sin drømmedræberbog fuld af points Og der er forskel på bedømmelse. Jo større drømme, den slukker, jo flere points

Da jeg var på coaching kursus i sommer blev vi også introduceret for drømmedræberen. Dog hed den noget andet. Vi skulle personificere vores indre sabotør. Sådan hed drømmedræberen på det tidspunkt, men det er en og samme morder. Min hedder Susan. Jeg ved ikke, hvordan navnet opstod, men hun dukkede bare op med sin korrekturstemme, da jeg blev spurgt. Mit navn er Susan og jeg er drømmedræber. Det lød som om hun var stolt, men efterhånden som jeg udspurgte hende om hendes mission, blev hun mere tøvende og til sidst var det ærlig talt som om hun blev lidt ked af det. Det viste sig, at hun ville beskytte mig. Og det var hun god til. Hun er perfektionist til fingerspidserne, hun er en korrekturens mester, hun kender alle kritikere personligt og ved, hvad de vil have. Det ville jeg aldrig kunne leve op til. Jeg ville blive jævnet med jorden. Susan talte for sin syge moster og fanden og hans pumpestok. Kære ven, du er ikke god nok. Jo, måske tror du, at du kan skrive og coache, men helt ærligt. Du er jo bare en middelmådig kvinde, som tror hun er noget. Mere. Det er du ikke. Og når jeg begyndte at skrive, dukkede hun op med jævne mellemrum og læste korrektur. Midt i det hele. Midt i kreativitet og skriveflow lød hendes frøken fejlfri stemme og jeg skal love for, at hun kunne sætte røde streger. Nogle gange mindende Susan mig om tidligere chefer. Men mest af alt repræsenterede hun en lidt bange perfektionist. Jeg besluttede mig for at lære hende at kende. Og når jeg tænker på hende, er det næsten for hårdt at kalde hende drømmedræber. Men det er hun. Hun ødelægger drømme på sin helt egen måde. Hun sætter røde streger til skriveglæden fordamper. Hun spiser ord, fordi hun mener, at de ikke er velvalgte og i øvrigt er der også noget med grammatikken. Du kommer aldrig til at lykkes, siger hun, men på et tidspunkt så hun faktisk ikke så sikker ud. Og dér slog jeg til! Jeg fortalte hende, at jeg var nødt til at forfølge min drøm, koste hvad det vil. Og jeg takkede hende for hendes omsorg og sagde, at jeg vidste at hun gjorde det af en god mening. Men at jeg var en stor pige nu og at jeg ikke havde brug for hendes moderlige formaninger om at blive med min læst. I øvrigt er jeg jo heller ikke skomager. Nu taler Susan ikke så meget mere. Måske høster hun sine drømmedræber points et andet sted, det ved jeg ikke. Jeg har valgt at betragte hende som en ven. Acceptere hende. Tak men nej tak. Jeg kan selv. Og jeg gør det!

Drømmedræberen kan dukke op på forskellige tidspunkter. Den er særlig god om natten. Hvis den kan få foden i døren, når søvnen står på klem og man er vågen et øjeblik, så taler den pludselig meget højt. Den kysser tvivl på din pande. Og den udnytter at man ikke er rigtig vågen. På det tidspunkt er man nemlig endnu mere sårbar. Tvivlen danser ind i kroppen, tankerne lystrer, drømmedræberen spiller sin nattemelodi og trives i mørket. Det gør næsten ondt. Og nu er man vågen og man mærker, at man faktisk ikke tør. Gøre det. Forfølge sin drøm. Forlade trygge rammer og ikke vide, hvad der kommer til at ske. Man er bange for hvad folk vil sige. Det påpeger drømmedræberen også. Man er usikker på, hvordan man skal nå sit mål. Måske lyser drømmen som en lille stjerne på himlen, men den er højt oppe og armen er ikke lang nok til at nå den. Heller ikke selvom man står på tæer. Og nu sender drømmedræberen sit sidste dødsstøds ind i maven på en. Blodet flyder og drømmen ebber ud. Du ved hvad du har, du ved ikke, hvad du får. Tryghed er alt. Faste rammer. Dem, du elsker. De vil blive skuffede. Mor vil blive skuffet. Så er det let at give op. Drømmedræberen har spist sig mæt og talt sig varm. Nu er man ilde stedt. Og drømmen er en uopnåelig by i Rusland, gemt i sneen et sted i Sibirien.

Drømmedræberen er en hindring, når man vælger at følge sit hjerte, men den er på ingen måde en forhindring. Man kan såmænd bare springe over. Og det tror man ikke, når man kigger på den, men hvis man tager tilløb, så kan man faktisk forcere den del af drømmebanen. Jeg anbefaler, at du lærer din drømmedræber at kende. Hvis du altså har en? Spørg hvad den hedder, giv den et navn. Tal med den og fortæl den, at du er taknemmelig for dens bekymring, men at du er en stor pige nu. Eller dreng. At du kan selv og at du trænger til at sprænge rammer. Gøre det, du gerne ville. Husk på at det er dit liv. Ikke drømmedræberens. Den har et job, men det har du også. Dit job er at pakke livets gave ud og tage det i brug. Forvalte dit talent. Gøre det, du er bedst til og som gør dig glad. Kys drømmedræberen og ønsk den god weekend. Sæt dig så ind i din drømmebil og kør væk. Den har intet køretøj. Den har kun din tvivl og din manglende selvtillid at leve af. Kør din hjertevej og husk, at man ikke kan være modig, hvis man ikke er bange. Og ha’ en dejlig lørdag.

12 kommentarer:

  1. Godmorgen og tak for meningsfulde, kloge ord. Jeg har også haft en drømmedræber....og helt sluppet af med den er jeg vel ikke...og ? er, om den ikke bare er der hele tiden...nogle gange i fuldt flor andre helt ubemærket...og det er i perioder med ubemærkethed jeg har mødt en anden indre gæst...en meget positiv, anerkendene og konstruktiv gæst....den kommer tidligt om morgenen...et sted mellem 3 og 4 og især, når jeg er midt i en udfordring, opgave eller et projekt...så kommer den stille rolig ud af ingenting og forærer mig forslag til løsninger.
    God lørdag til dig og god fornøjelse med rengøring og indflytning i nyt hus:0)
    Lene

    SvarSlet
  2. jo,takk.. den djævel kan jeg alt om ! jeg måtte søke hjelp til sist.. ellers hadde den spist meg fullstendig op..

    håper du har en deilig weekend. kanskje er du i gang med å pakke ?
    knus.

    SvarSlet
  3. Lene, det lyder jo næsten som om det er hjertestemmen, der taler til dig på det tidspunkt. Dejligt! ;)

    Berit, godt du ikke blev spist! Flot at du søgte hjælp. For vi kan elimininere drømmedræberen, hvis vi virkelig vil! ;)

    God weekend til jer begge. Her skal der gøres rent i det nye hus.

    SvarSlet
  4. Jeg møder drømmedræberen hver eneste nat. Om dagen har jeg hver dag nogle timer, hvor jeg har mulighed for at leve mine drømme ud, og det gør jeg.
    Men om natten... åh, det er i sandhed som om der er et mylder af ord i mit hoved, som vil nedtone og ødelægge,
    lige nøjagtig som du beskriver.
    Nu ved jeg hvad jeg kan stille op.
    Tusind tusind tak, kære Lene, for at dele dette.

    SvarSlet
  5. Dejligt indlæg som altid Lene, drømmedræberen er efter min mening ikke beskytter eller tryghedshjælper, det er helt rigtigt at den tager sig udseende deraf, men den er i mine øjne ikke andet end hæmmende stemmer fra fortiden der har søgt at dæmpe dit unikke jeg, i skolen var lærerene nødvendige autoriteter der skulle sørge for at alle kom til orde, at alle fik lige meget tid at udtrykke sig i, (det er de vel stadigvæk), men jeg kan selv huske hvor uretfærdigt jeg følte det når jeg blev udsat for irettesættelser når jeg bare vidste hvad jeg skulle svare, men det blev af mig selv opfattet som hæmmende overbevisninger af nogen man ligesom så op til, senere i livet møder man det på lærepladser, arbejdspladser i form at mere eller mindre kompetente chefer, men de er der, de er en del af vores omgivelser som vi må lære at takle og vi må ikke fornægte dem, konfronter din drømmedræber med at den er fortid i dit liv, at du har valgt at finde tilbage til det unikke menneske du nu en gang er født til at være, samt at du nu er bevidst om hvornår du selv skal begrænse dig og derfor ikke behøver nogen utidig indblandning af gamle stemmer.
    I kærlige tanker, god Weekend.

    SvarSlet
  6. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  7. Drømmedreperen, kritikeren, har sin egen dagsorden, som hun vurderer et menneske i forhold til, et prinsipielt anliggende, som går ut på å formidle negative synspunkter, uten annet budskap, program, enn å udpine, rakke ned på, ødelegge et menneskes selvtillit, tro, håp, drømmer... Uansett hvor godt man gjør det - på alle livets arenaer - det gjelder for drømmedreperen å ta knekken på - nettopp,; enhver drøm, vy, initiativ... et påskudd for å gjenta det samme én gang til, og igen og igen og forfra, aldri noe nytt... Selvtilliten vår blir mindre og mindre, og drømmedreperens program større og større.

    Drømmebæreren, derimot, går aldri tom, hun møter nye vyer, lengsler, håp, på deres egne betingelser og kan hele tiden holde drømmene friske.

    La oss alle tro på Drømmebæreren i stedet for Drømmedreperen! Drep Drømmedreperen, jag henne bort, forvis henne til Helvete! Lenge leve Drømmebæreren!

    Ha en strålende lørdag, i Drømmebærerens favn!
    Klem

    SvarSlet
  8. Kære Lotte, selv tak. Sætter stor pris på dine ord og din kunst og jeg vil gerne personligt være med til at give din drømmedræber det glatte lag. Du er så talentfuld. Lyt ikke til dens grimme stemme! ;)

    Michael, drømmedræberen tager den form, der er nødvendigt for at udføre sit arbejde. Det kommer helt an på hvem du er. For mig er den faktisk en slags beskytter, den vil jo bare undgå (på mine vegne) at jeg skal blive skuffet. Men dejligt at få dit bud på, hvordan det hænger sammen og hvad man kan gøre for at komme den til livs! ;)

    Janna, fantastisk. Jeg er da helt vild med dine ord om drømmebæreren. I drømmebærerens favn. Du har muligvis inspireret mig til morgendagens indlæg. Tusind tak. Og nu skal jeg altså gøre rent! :))

    SvarSlet
  9. Jeg kender også drømmedræberen, og selv om hun måske mener det godt, så har jeg begravet hende... ;-)

    SvarSlet
  10. Det var altså drømmedreperen!!!! Da jeg først leste navnet, tenkte jeg på Drømmefangeren. jeg hadde nemlig en drømmefanger tidligere, ved siden av min seng, over vinduet. Så kunne den fange de gode drømmer, og kaste de vonde ut av vinduet. Da jeg flyttet, kastet jeg den. Jeg trodde den var trett og brukt opp, og ville ikke la den bli med i mitt nye hjem. Den var faktisk kjøpt i min yndlingsby Barcelona, da jeg var der.
    Drømmedreperen har jeg ikke hatt så mye kontakt med. For støter jeg på noe nytt, sier jeg høyt til meg selv: Om alle de andre som har gjort dette før meg har klart det, hvorfor skal ikke jeg klare det!!!! Og så setter jeg igang.
    Ha en fin weekend, Lene. knus

    SvarSlet
  11. Flot indlæg om drømmedræberen! Jeg vil ønske dig en god lørdag aften. Knus

    SvarSlet
  12. Kjenner til de der drømmedreperene eller gremlins som jeg kaller dem.
    Som du skriver dukker de gjerne opp om natten, for å snakke seg varme og spise seg mette.
    Neste gang de dukker opp skal jeg istedetfor å ergre meg, ta meg litt tid til å bli kjent med dem. Slik du anbefaler. Aksept er jo et nøkkelord også her.

    Har forsøkt og å be dem pakke seg avsted, men har oppdaget at de har litt vondt for å forstå rett og slett - og at de må fortelles det flere ganger. Før de drar sin kos.

    Nydelig bilde fra huset dere skal flytte inn i Lene. Håper rengjøringen i helga gikk greit.

    God ny uke ønskes deg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.