onsdag den 11. januar 2012

Dit valg ... kunsten at leve

Da jeg læste Jan Vincents Johannessens bog "Kunsten å leve" stødte jeg på mange gode ord. Som han selv indledningsvis skriver, er der egentlig ikke noget nyt under solen i det, han fortæller, men sådan er det med de fleste ting. Det er ikke det, vi fortæller. Det er måden, vi fortæller det på. JVJ er fuld af indsigtsfulde tanker om, hvad det vil sige at leve. Bogen er god at læse. Den er en slags reminder om at tage et fast greb om livet og kræve det tilbage. Sit eget liv. Tage ansvar og gøre det til et liv, man ønsker at leve og som man er stolt af. Der findes ingen opskrift på kunsten at leve og der er heller ingen enkle svar. Enhver er sin egen lykkes smed. Men JVJ giver livet mange gode ord med på vejen og så er det bare at tage for sig af retterne. Han har lavet visdomsmad og anrettet det hele på en buffet. Smag. Prøv dig frem. Tag det, du kan bruge og gå videre med det, du kan lide.

Der var nogle ord i bogen, som gjorde ekstra stort indtryk på mig. De lyder som følger.

De største idebanker i verden er kirkegårdene. Der ligger der en uendelighed af ideer, som aldrig fik lov til at blomstre fordi ejerne var bange for at udsætte sig selv for kritik eller fordi de blev bedømt af mennesker mindre end dem selv.

Trist. Han har jo ret. Vi lader gode ideer dø med os, fordi vi aldrig turde afprøve dem. Vi frygtede at give dem liv, fordi der i den gerning ville ligge en slags blottelse. Det ville gøre os sårbare. Vi ville udsætte os selv for kritik. Nogen kunne finde på at sige, at vores ide var en dårlig ide. At vi var latterlige. Og frygten for at blive upopulær eller for at dumme sig gør, at mange lever i skyggen i stedet for at komme frem i solen, hvor de hører hjemme. Vi er alle skabt til at boltre os i solen og til at give vores ideer liv. Hvad er det, der gør, at vi frygter andres mening? Ikke alene skal vi præsentere vores ide for kritikeren i os selv. Her har vi at gøre med selveste drømmedræberen, som jeg skrev om forleden dag. Men vi skal også slippe ideen ud af mørket, vi skal træde frem i sollyset og vise, hvem vi egentlig er. Vores tanker og ideer skal blottes og spejle sig i andres misundelse. I det sekund er vi nøgne, vi er små og vi søger anerkendelse. Et forkert ord kan få os til at trække os tilbage som en skildpadde til sit skjold. Frygten for at blive til grin. Kritikken. Nej, så hellere gå i graven med indebrændte ideer og et livspotentiale, man aldrig afprøvede. Eller?

Jeg bliver så trist. Jamen det gør jeg. Verden er en legeplads og den længes efter mennesker, som har lyst til at lege med. Men som på alle andre legepladser opstår der uenighed og slåskampe. Mobning. Og på et tidligt tidspunkt i livet lærer vi, at det ikke er sjovt at stå alene. At blive udsat for drillerier og mobning er tortur. Derfor brænder mange mennesker inde med deres livsdrøm. De tør simpelthen ikke risikere at blive gjort til grin. At være den udsatte. Men frygt og mod hænger nøje sammen. Mod er at møde frygten og at kæmpe imod den. Igen og igen. Man er ikke modig, hvis man ikke gør noget, man ikke er bange for. Sagt med andre ord: Man kan ikke være modig, hvis man ikke er bange.

I sin gode bog skriver JVJ at den eneste, som reelt kan forhindre dig i at nå dine realistiske mål og det du drømmer om, er dig selv. Hvem? Mig selv? Ja dig. Du må spørge dig selv, om du vil leve det liv, du drømmer om eller om du er tilfreds med at skøjte på overfladen af det, der kunne være? Det er dit valg. Du bestemmer. Livet vil gerne have at du kradser i overfladen og går i dybden. Du vil ikke blive straffet for at udforske dit potentiale og leve din drøm. Du vil blomstre. Hvad ønsker du, at der skal stå på din gravsten? Og skal din drøm begraves med dig eller skal den flyve som en fri sjæl og fortælle alle, der har lyst til at lytte, at du levede dit liv og var til stede?

8 kommentarer:

  1. Bøger er en kilde til evig inspiration. Jeg elsker at læse og har gerne flere bøger i gang på samme tid. Lige nu bl. a. biografien om Jacob A. Riis.
    Klem og en dejlig dag til dig, Lene!

    SvarSlet
  2. Hvor er det sandt. Hvert et ord, Lene.
    Tænk, hvad man byder sig selv! Og hinanden for den sag skyld! Chancen for at blomstre - chancen for at række ud efter livsdrømmen. Og alligevel undertrykker man sig selv og de evner og muligheder man har og får.
    Ene og alene fordi man frygter mobning på legepladsen.
    Der burde stå "MOD" på skoleskemaet, så vi lærer at flyve, mens vi er børn.
    Må din dag være fuld af mod!

    SvarSlet
  3. Flot skrevet Lene. Er helt enig med dig.. Vi skal lære at håndtere frygten, at tage frygten i hånden og bruge den positivt.. og fordi vi frygter noget, er fordi det er noget som har betydning for os.. Så frem i lyset med jer alle.. ja måske giver det lidt skrammer, men det liv du lever bliver meget mere spændende og levende.. GRIB LIVET NU...OG NYD DET...
    "Dit liv er ikke som vinden blæser, dit liv er som du sætter dine sejl".

    SvarSlet
  4. Det er så godt å være innom i din vakre verden igjen, Lene! Jeg har vært så influensasyk som jeg ikke har vært på enormt mange år,- derfor har jeg vært litt stille av meg...
    Det er så sant det du skriver her, og JVJ har formulert seg på en måte som går rett i hjertet, rett i hodet og rett i sinnet på mange av oss.
    Når det kommer til stykket så er det kun en ting vi har å frykte - og det er frykten for frykt. Det har jeg tenkt på mange ganger. Jeg stopper meg selv i så mye, pga. at jeg frykter at jeg ikke kan, fordi ditt eller datt...
    God klem til deg, Lene

    SvarSlet
  5. Vil man svømme, må man i vannet.
    Vil man leve, må man være i livet.

    SvarSlet
  6. Så utrulig sant skrevet, Lene.
    Det er så veldig lett å la frykten få bestemme. Det føles på en eller annen måte trygt. Stiller vi oss ikke lage til hogg kan ingen nå oss (tror vi). Bare at de gjerne når oss så mye mer når vi gjemmer oss i frykten, isteden for å tørre gjøre det vi drømmer om.
    Klem fra Siv

    SvarSlet
  7. Kjære Lene. - Jeg har såvisst funnet en god medvandrer i deg! Vi tenker så mange like tanker. Takk så masse.
    Igår ble jeg så overveldet over vissheten om at vi rett og slett svømmer i et liv fullt av muligheter. Vi aner ikke alt det er å forsyne seg med, men nå begynner jeg å forneme og se litt av det, og jeg gleder meg til hver ny dag da jeg skal på skattejakt.
    Takk for alle dine gode refleksjoner som du deler med oss. Og jeg sier: La oss blomstre. For tiden har jeg følgende slogun på min mobil: "I prosper at every turn." - Jovisst, vi lever i en fantastisk blomstereng.

    SvarSlet
  8. Det er normalt å bekymre seg eller føle frykt - for livet, for alt det det innebærer å være menneske. Men det er når denne frykten blir som en automatisk alarm som slår seg på når vi føler oss "truet"; av samfunnets krav, av drømmedrepere... slik at det hindrer oss i å leve, virkelig leve, at vi må holde oss våkne, fokuserte, våge å handle imot, motivere oss selv til å løse livets utfordringer og problemer pa egne premisser. For hvis frykt og bekymring og drømmedrepere forhindrer en i å leve livet slik en ønsker; vel, hva da har man krysset linjen mellom eksistens og liv...

    Ha en fin kveld videre, Lene.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.