mandag den 30. januar 2012

Det at leve er en kunst


Hvordan tænker du på dit liv? Er det bare noget der er? Dag efter dag, morgen, middag, aften og så en masse små tilfældigheder, der danner en tilfældig helhed? Et job, en familie, begge dele har vi valgt. Børnene, hvis vi har nogen. Omgivelserne. Man traf en beslutning en gang og i kølvandet dukkede en masse andet op. Det var som at trække et fiskenet over skibets ræling. Det væltede ud med små og store fisk. Det er min fangst i livet, tænkte man så. Måske smed man et par enkelte småfisk overbord, men de fleste røg i den store gryderet. Fiskesuppe. Et liv. Er det sådan, det er?

Husk det at leve er en kunst, sagde Henrik Ibsen. Jeg læste hans ord her til morgen og de vakte øjeblikke genklang. En kunst. Et liv. Hver eneste morgen er en ny mulighed, solen, der står op i horisonten og farver himlen lyserød. Fuglene, som fantasifulde silhuetter mod himlen, duften af kaffe, lyden af trin på trappen, lyset gennem vinduerne. Der er tusindvis af gode ingredienser til rådighed, men ofte ser vi dem slet ikke i vores travlhed. Vi sanser ikke duftene, farverne og den vidunderlige himmel, som aldrig er helt ens. Skyerne, der i frie formationer stolte sejler over himlen. Vi ser højst når de dækker for solen. Hvad mente han mon, ham Ibsen, da han skrev at leve var en kunst? Her kan jeg jo selvfølgelig kun tale for mig selv, den slags er subjektivt, men for mig er kunsten at leve at tilsætte livet gode ingredienser. Det er at åbne sanserne, at lægge mærke til de små ting, glæde sig over naturens små daglige mirakler og i det hele taget, at man er i live. Bruge det, der er til rådighed. På sin egen måde.

Hvad hvis hver eneste ny dag er som et tomt lærred. Foran på bordet står utallige farver i gudeskabte nuancer. Nu er det op til dig at male din dag. Hvilke farver vælger du? Og farverne repræsenterer alt hvad du møder i løbet af dagen, men så sandelig også og ikke mindst, hvordan du vælger at møde det. Vælger du en god dag som udgangspunkt, tager du det gode humør på og beslutter du dig for, at det skal være en spændende og lærerig dag? De besværligheder, du kan rende i, er blot udfordringer og lektioner, som skal gøre dig klogere, dygtigere og mere vis. Hvordan tackler du dem? Rejser du dig, hvis du falder og vælger du at betragte dit fald som en del af livet? Vejen er fuld af sten, men ser du dem kun som forhindringer eller opdager du deres egenskaber og særlige former. Også sten har farver. Og blandt stenene kan man finde små skatte i form af forstenede hulepindsvin, ravklumper og måske endda lidt guld. Eller en sten formet som et hjerte. En lykkesten. Det er hvad man gør det til. Livet. At mestre sit liv er som at male et fint billede i de farver, man kan lide. Tilsætte de krydderier, man synes om, men så sandelig også at eksperimentere og prøve nye og ukendte krydderier. Andre sammensætninger. Skabe nye farver, dufte og en smag, verden endnu ikke har smagt. Det er alkymi. Et godt liv. En kunst.
Men hvad hvis jeg allerede har malet mit billede, spørger du måske. Hvad gør jeg så? Det er så fuld af farver, som jeg ikke længere har noget egentlig forhold til. Ja faktisk er der en farve eller to, som jeg slet ikke bryder mig om. Jeg har lyst til at male noget nyt og anderledes, men mit billede er statisk og har set ens ud i mange år. Er jeg så fortabt? Men heldigvis er det sådan, at man kan tage sig et nyt lærred.  Man kan male sig et nyt liv. Måske er man i starten nødt til at anvende nogle af de gamle kendte farver, men efterhånden som maler sine penselstrøg, begynder der at ske ting og sager. Nye farver dukker op. Det er som om noget sker, når man tager det første skridt. Man kan ikke på forhånd vide, hvordan billedet vil komme til at se ud, men hvis man følger sit hjerte og sin intuition, så opdager man pludselig at man er en kunstner. Sin helt egen kunstner. Mens man står og betragter sit lærred, kan man pludselig se noget. En slags klarhed. Noget tager form, man fik tilfældigvis blandet to gamle farver og en ny opstod. En bedre farve, friskere.

Det er aldrig for sent at male sit et nyt billede. Det vil jeg gerne skrive under på. Her godt oppe i årene og med et liv, der så ud som et fuldendt maleri, som ikke stod til at ændre, har jeg pludselig fået skabt mig noget helt andet. Et nyt billede. Et perspektiv, jeg ikke tidligere havde øjne for. Jeg er glad, hver eneste gang jeg tager min pensel i hånden og vælger en farve. Med forsigtige penselstrøg maler jeg nye linjer, cirkler og buer. Det ser anderledes ud. Det ser bedre ud. Det er kunst. Det er mit liv.

6 kommentarer:

  1. Du sier det så godt, Lene!
    Det er viktig å vite at en kan begynne på et nytt bilde eller kanskje bare tilføre nye farger og penselstrøk på det man allerede har malt;)
    Ha en fin uke, knus;)

    SvarSlet
  2. Du har gode tekster Lene... jeg må innom deg hver dag ; )

    jeg holder også på med et nytt maleri... bruker sterkere farger enn tidligere, det var mer pastell før ; )

    Ved å flytte til Kina (for noen år) åpnet det seg en helt ny verden... Jeg har tidligere jobbet i skole som vernepleier (socialpædagog i dk??) Da jeg kom til Kina begynte jeg å fotografere, kurse meg i foto, asiatisk mat og Tai Chi. Jeg har også lært meg litt kinesisk språk. Har reist og sett mye av Kina og ellers i Asia. Jeg bor et sted der mine naboer er fra hele verden (også kinesere ; )) Lever et godt fargerikt liv!

    Ønsker deg en god mandag aften!

    SvarSlet
  3. Vidunderlige ord, Lene. Så godt at Ibsens ord inspirerte deg så inderlig til morgenen! Det var et meget vakkert innlegg...
    Det handler om å leve. (den novellen jeg snart får på trykk, sier noe om det)Og hvilke farger vil man male sitt eget liv med? Herlig tanke - og jeg bare elsker dine refleksjoner... for de er så ofte til ettertanke.
    Tusen takk, min fine venn!
    Klem fra Liv Hege

    SvarSlet
  4. Vakre ord, Lene :-) Du - hvor finner du alle de fine bildene?

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  5. Et inspirerende og vakkert innlegg. Takk for dine gode ord!
    Jeg elsker tanken på å male mitt eget bilde. Akkurat nå føles det litt som at jeg maler med nye farger - men kanskje ikke på et nytt lerret. Fargene blander seg med det gamle, med noen farger som kanskje ikke gir samme fine resultatet.
    Spørsmålet blir da om jeg klarer å finne en blanding som gir et vakkert resultat - eller om jeg må frem med et rent lerret?

    Dette var tankene du satte i gang i meg i dag. Slik kan vi inspirere hverandre.

    SvarSlet
  6. Mmm... sanselig og malerisk beskrevet, Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.