torsdag den 5. januar 2012

Café Morgana



Hver eftermiddag, når jeg har gået tur med hundene og skumringen har fulgt os hjem, går jeg på læsecafé. Den møder os på halvvejen, skumringen, og følger lige i hælene tilbage. Den blander lys og mørke og dæmper det i forvejen begrænsede lys. Der er for mørkt til at læse, jeg tænder stearinlys og et par lamper. Beder værtinden om en kop te og sætter mig til rette i læsesofaen. På kolde dage tager jeg en plaid over mig. Jeg sætter mig til rette og finder min bog frem. Notesbogen er også ved min side. Så kommer værtinden med teen, spørger om jeg sidder godt, og om jeg kunne tænke mig en kage til teen. Jeg ryster som regel på hovedet. Hun nikker og forsvinder som dug for solen. Lader sig opsluge af skumringen og jeg tænker på, om hun mon hedder Mørke til efternavn. For nu er lyset slukket over hus og have og alting falder til ro. Ordene toner frem og historien kan gå videre. Alkymisten. Den læser jeg i øjeblikket. Igen.

Tiden står stille, når jeg sidder med min bog på caféen. Jeg drikker forsigtigt af den varme te, som sender en sommerduft af kvæder op i mine næsebor. Smagen er intens og fyldig og jeg ønsker, at der vil blive ved med at være te i kruset og ord i bogen. Må denne stund vare evigt. Det gør den selvfølgelig ikke, men det er en god og velgørende læsetime, jeg har på caféen. Værtinden er væk, hun serverer aldrig mere end en kop te og der kan ikke være tale om, at jeg bliver og spiser middag. Den skal jeg selv forberede i køkkenet senere og i det sekund jeg letter fra sofaen forsvinder caféen. Et slags fatamorgana i opløsning. Vidste du i øvrigt, at ordet er opkaldt efter den mystiske fe, Kong Arthurs halvsøster Morgana, som kunne fremkalde luftspejlinger? Jeg har stærkt på fornemmelse, at det er hende som ejer læsecaféen. Morgana. Den hedder ikke noget, jeg kan ikke se et skilt på facaden, men den ligger dér i skumringen oplyst af fakler. Teen dufter helt ud på vejen. Kvæder. Og hun står altid i døren og tager imod, en slags rød kåbe falder naturligt om hendes skuldre og når helt ned til gulvet. Hvis du spørger om hun er smuk, svarer jeg ja. Uden at tøve. Hendes gyldne hår bølger som havet. Hendes øjne er intense, årvågne og fulde af næstekærlighed. Hun er interesseret i, hvad jeg læser, kigger på bogen uden at sige noget, nikker anerkendene. Hun nævnte blot, at hun kender Paulo Coelho personligt. At han også til tider indfinder sig på caféen og drikker kvædete. Man kan også skrive her, tilføjer hun og vender sig for at gå i opløsning.

Der er lang tid til eftermiddag og til jeg igen skal læse min bog på Café Morgana. Drikke kvædete og slubre ord. Først skal jeg ud i morgenregnen med hundene og så skal jeg arbejde med egne ord. Jeg glæder mig til dagen og vejen og jeg ser frem til det tidspunkt, hvor Morgana igen har rejst sin café i timen mellem alt og intet. Hvor hun serverer kvædete, der dufter af sommer. Det er torsdag, det er hverdag og det er godt.

7 kommentarer:

  1. Med den fine måten du omfavner og beskriver livet og hverdagen på, så må dagen(e) bli god(e), ja.

    Ha det hyggelig, Lene! ♥

    SvarSlet
  2. Godmorgen Lene!
    Cafe Morgana lyder til at være et meget dejligt sted :-)
    God torsdag til dig.
    Knus.

    SvarSlet
  3. Jeg ville nok have svært ved at ryste på hovedet af kage; men den feder jo ikke... ;-)

    Det lyder hyggeligt med din lille café - jeg prøver også ihærdigt at have en læsetime hver dag, og det nyder jeg.

    SvarSlet
  4. Jeg drømmer om at jeg snart også kan innrede mitt liv slik du så smukt beskriver. - Jeg vil også gjerne ha min Morgana-time.
    Ord og tanker er energi, de fyller meg med liv, selve livet. Nærhet til bøkene, til ordene og til refleksjonene er en stor skatt. I slike stunder er jeg i mitt indre rom, mitt Rom for Stillhet. Jeg lengter etter å være der lenger og oftere. Og den drømmen skal gå i oppfyllelse.
    Ha en vakker dag, og en drømmetime på Morgana.
    Klem

    SvarSlet
  5. Café Morgana...høres ut som en deilig plass å være...

    Ønsker deg en god dag, hygg deg på Café Morgana, da den tid kommer... ; )

    Jeg reiser til Kina om tre uker, gleder meg til det, men akkurat nå koser jeg meg her hjemme ; )

    SvarSlet
  6. Her har vi også sådan en café - og en fin, gammel Chesterfield-lænestol med en plaid :-)
    Ha' en dejlig dag, Lene, klem!

    SvarSlet
  7. God ettermiddag, Lene.
    Leste ditt innlegg i går også, men hadde ikke tid til å kommentere. Pussig sammentreff; dette at vi skriver om de samme temaene på samme tid: skal vi ta det som tegn på at vi bare MA treffes snart? Hadde sikkert hatt mye å prate om...

    Enig med de som svarer her; den kafeen høres ut som et deilig sted, og vertinnen må jo bare være fantastisk, så spennende og mystisk som hun fremstår i sin røde kappekjole!

    Jeg har min røde stol på galleriet, og her koser jeg meg med min lesing, det er fint det også,

    Ha en god kveld videre, min venn.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.