mandag den 2. januar 2012

At mærke livet



Selvom jeg igen kan gå på høje hæle, vil jeg huske at gå mere barfodet i 2012. Tidligere skjulte mig selv bag en maske. Var noget, jeg troede andre ønskede. Ingen var tilfredse. Mindst af alt mig selv. Og det tager tid at komme ud af den forklædning, det er som små fragmenter i et vældigt puslespil og brikkerne lader sig ikke skille i tilfældig rækkefølge. Der er noget, jeg skal lære. Noget jeg skal huske. Genlære. Og lære på en anden måde. Gamle sandheder skylles ud med badevandet. Illusioner brister som sæbebobler og tages af vinden. Forsvinder. Tilbage sidder en kvinde, som føler sig både ung og gammel. Vis på mange måder, uerfaren og nybegynder på mange andre. Livet er lige begyndt.

Jeg vil gå på bare fødder og mærke jorden under mig. Mærke livet i kroppen, følelser, tidevand, kulde og varme. Kærtegn af vinden, af hænder, af mine egne gode tanker. Forståelsen af at livet giver mening, hvis jeg tør være den, jeg er, og gå den vej, jeg skal. Det er skræmmende som at kaste sig ud over afgrunden uden sikkerhedsline. Ingen garantier. Men der er aldrig garantier. Det er bare en illusion. Vi tror vi er sikre, men de trygge rammer er i virkeligheden bare et slags fængsel. Det kan briste hvert øjeblik det skal være. Et andet menneske gør noget. Utroskab. En løgn. Det kan ske, siger vi, men selvom vi tilgiver, er vi for altid forandrede. Hver eneste beslutning i livet skubber til os, bøjer os, ændrer os. Måske opdager vi det ikke med det samme, men senere manifesterer ændringen sig som en lille tanke, følelse, noget nyt, anderledes, en forundring over, at man ikke er på helt samme måde. Så længe vi lægger vores lykke i andres hænder, er vi sikre på at blive skuffede. Ingen kan leve op til det ansvar. Vi er kun ansvarlige for os selv. Jeg skal tage hånd om mig selv, pleje mine egne ønsker og drømme og sørge for, at jeg er glad og tilfreds i mit liv. Elske mig selv. Sådan er det. Og fra den platform kan jeg elske og favne andre. Række en hånd ud og berøre. Gør jeg det ikke, vil  ansvaret bliver delt ud som løbesedler på en regnvejrsdag. Tag lidt af mig. Tag lidt af min lykke. Selv står jeg tibage som en skygge af mig selv. Venter på at nogen skal komme forbi og give mig livet tilbage. Noget af det, jeg drømmer om. Men ingen ser mig stå der i porten som en anonym skikkelse. Og kommer der nogen, tror de allerhøjst at jeg er til salg. Min krop, min sjæl. Nej!

Jeg vil gå på bare fødder i det dugvåde græs den allerførste sommerdag. Jeg vil smide sko og strømper og sætte fodspor i sandet. Mærke de fine sandkorn under mine fodsåler, småsten som laver mærker og sender en lille flig af smerte gennem min krop. Muslingeskaller. Rav. Små skatte af liv i mine hænder, hvide negle, blå himmel. Ikke længere vente på at nogen tilfældigvis kommer forbi. Ridderen på den hvide hest er blot en forbifaren sky. Farer over himlen ved hjælp af vindens kraft og er ligeså flygtig som den korte sommer. Jeg vil gå på bare fødder. Jeg vil mærke livet. Og skrive om det.

9 kommentarer:

  1. Tøv ikke....prøv dine fødder af i sandet allerede nu! - og bliv endelig ved med at skrive! Hav en fantastisk mandag!

    SvarSlet
  2. Du har rett, det tar tid å bli seg selv. Hvilke veier skal man gå? Hvilke veier har vært dårlige for meg, hvilke har vært gode? Hvilke egenskaper har man egentlig?
    Jeg tror også på at man er ansvarlig for egen lykke. Og - Jeg har ikke lyst til å være ansvarlig for andres lykke...

    Takk for dine gode ord en mandag formiddag. Vi skrives.

    SvarSlet
  3. Kære Lene!
    Godt nytår til dig og held og lykke på din rejse ind i det nye år. Jeg er så glad for at læse din blog :-)
    Knus.

    SvarSlet
  4. Hvis man skal leve på andres premisser, risikerer man i høy grad å komme i konflikt med egne ønsker og behov, og dermed korrumpere mulighet for egen vitalitet og trivsel.

    Vi mennesker trenger å skape våre egne liv, vi trenger til selv å skape mening, og gjennom det får vi en opplevelse av frihet. Dersom vi i motsatt fall føler at vi lever på løgner, så lever vi rett og slett et dårligere liv! Vi må våge å møte oss selv på godt og vondt, og det starter gjerne en bevisstgjørelse av de underliggende og konfliktfulle drivkreftene i oss selv som jo nettopp er nøkkelen til frihet.

    Du er godt på vei, Lene, tror jeg, til å finne din vei, og jeg ønsker deg all mulig lykke til!

    Klem

    SvarSlet
  5. Heisan. Grå dag her hos oss. På bloggen din er det tanker å varma seg på. Det er mykje fokus på å finna seg sjølv i vår tid. Enig i at det er viktig.Å leva for seg sjølv. Ta ansvar for seg sjølv og eiga lukke. Trur ein må det også for å bety noko for andre. For me vil vel ha eit samfunn der me også bryr oss om andre ? Kjenner på at det ofte drukner i dette med å ta vare på seg sjølv. Finnst det ein balanse ? For meg er det godt å bety noko for andre, men er eg for dårleg(les sjuk) klarer eg ikkje det. Sånn sett er verdien i å ta vare på meg sjølv at eg også kan bety noko for andre... Har tenkt ein del på dette og no vart eg nesten filosofisk her eg sitte. Det er godt at du setter ord på slike tanker som får meg og andre til å tenkja. Ikkje alltid lett å gje respons, men eg set pris på det du skriv. Ynskje deg eit godt år !!

    SvarSlet
  6. Vi må huske å merke livet...og tenke over hvor godt det er !! Godt å være seg selv..slik man egentlig er!
    Ønsker deg en fin uke...og snart kan vi på barbent:) DEt skal bli godt det:)
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Det er essensen af personlig udvikling lige nøjagtigt, vi må aldrig tøve med at placere en del af vores følelser på et andet menneske i kærlighedens smukke tegn, gengældt kærlighed to mennesker imellem er det smukkeste der findes, enhver der har prøvet det vil betingelsesløst give mig ret, ligesom rene venskaber (netværk), er en uvurderlig del af vores liv på jorden her, men som du er inde på, at placere sine følelser på sine omgivelser er en meget sårbar størrelse, ingen ved hvornår det bliver "hverdag" igen og mindst et menneske står sårbart tilbage, derfor er der ikke noget vigtigere end kærligheden til os selv, den er muligvis ikke den smukkeste kærlighed der findes, men den er klart den vigtigeste, at skabe et kærligt fundament inden i os selv er simpelthen et must, husk på at hvis du skal dele kærligheden med dine omgivelser må du selv indeholde en masse af det, du kan ikke dele ud af noget du ikke selv er i besiddelse af.
    Et vidunderligt indlæg Lene, glæder mig til at følge dig også i 2012.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet
  8. Det høres ut som om du har en god plan :-)

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  9. Ønsker deg det beste for det nye året.

    klæm fra mæ

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.