onsdag den 21. december 2011

Tanker ved vintersolhverv


Tegning af Bjørn Thorhallsdottir

Jeg sidder over kaffen og konstaterer, at det er nemmere at starte morgenordene, når man gør det med lyset. Når dagen først rejser sig og kontrasterne danner skygger i morgenrødmen, er det som at inspirationen kommer dansede mellem træerne. Snigende omkring husmuren dukker den op og viser sit forunderlige fjæs i vinduet. Presser næsen mod ruden og efterlader et tegn. Nu er det bare mørkt.

Det er vintersolhverv i dag. Hverv kommer fra oldnordisk og betyder at vende. Det er med andre ord i dag, at december vender sig og går mod lysere tider. Et skridt af gangen. Først skal vi igennem en lang vinter. En lang og stormfuld vinter, kan jeg høre filosoffen hviske, hans lerlæber bevæger sig ganske forsigtigt. Han har det ligesom mig. Der opstår altid en historie. Det er som om ordene vil det sådan. Men om vinteren bliver stormfuld, skal jeg lade være usagt, jeg er hverken meteolog eller spåkone. Jeg ved bare, at lyset kommer sent i disse dage og forsvinder, før man får set sig om. Og der er dage, hvor det slet ikke bliver rigtig lyst.

Ikke nok med at det er vintersolhverv. Det er også ved at være i sidste øjeblik. Det betyder med andre ord, at jeg tager mig gevaldigt sammen og får ordnet julegaveindkøbene og hvad der ellers hører sig til. Jeg har lidt svært ved at samle mig om opgaven. Der er så mange andre tanker i øjeblikket, fremtiden, planer, huset, der snart står færdigt, flytning. Det nye år markerer i langt højere grad nye tider end tidligere. Jeg har fået en dristig ide, som måske ligger lige for, men for mig kræver den tilløb. Jeg burde måske have set det komme, men jeg har hele tiden troet, at hvis jeg fortrød min rejse og det, jeg har kastet mig ud i, kunne jeg bare vende om og gå tilbage. Nu står jeg her midt i vintersolhvervet og mærker, at det kan jeg på ingen måde. Der er ingen vej tilbage. Den kvinde, der startede sin rejse for snart et år siden er forandret. Der er ommøbleret både her og der, gamle tanker ligger dybt begravet og ser aldrig dagens lys igen. Regler er blevet ændret. De gælder ikke længere. Jeg troede bare at jeg skulle skrive. Men det viste sig, at skriverierne var en nøgle. Jeg troede, at jeg skulle strikke mig en ny trøje, men jeg blev klogere. Jeg skulle trevle en trøje op. Og nu har jeg et helt nyt garnnøgle, en lang tråd med små knuder af tro og håb og kærlighed til livet. Knuder der handler om at gøre det selv og om at turde. Selvom man er bange.

Jeg aner ikke, hvordan min nye trøje vil komme til at se ud. Som udgangspunkt kan jeg jo slet ikke strikke, men jeg må lære det undervejs. En ret, en vrang. Livet. Det er noget med nogle strikkepinde, men hvad størrelse skal jeg vælge? Og skal der være hulmønster og raglanærmer? Filosoffen ler af min metafor, hans mave i den prikkede undertrøje hopper op og ned. Livets trøje. Kan man virkelig trevle den op og begynde forfra, selvom den efterhånden har mange år i maskerne? Kan man strikke sig et nyt liv af gammelt garn? Fortsættelse følger. Jeg aner det ikke, men jeg har i sinde at prøve. Når min tid er inde og døden fanger mig i sine arme, vil jeg ikke lukke min øjne for sidste gang uden at vide, at jeg gjorde et hæderligt forsøg. At jeg gjorde mit bedste.

I dag skal jeg gøre mit bedste for at opfylde ønsker. Der er lister. Der er travle butikker og en kæreste, som brokker sig på forhånd, men han skal med. Jeg skal lytte til Messias og Annie Lennox og overgive mig til julestemningen. I sidste øjeblik. Og for at gøre billedet fuldendt, er der faldet sne i nat.

Jeg har siden fået at vide, at det faktisk først er vintersolhverv i morgen. Men pyt. Jeg vender mig mod lyset i dag! ;)

6 kommentarer:

  1. Sneee???Jeg linder forskrækket på gardinet, vil helst bare mure mig inde til foråret kommer - men ingen sne her.Min kalender vil have solhverv i morgen....?sig til , hvis du skal have hjælp til strikkeriet....

    SvarSlet
  2. Jeg kan lide din strikke metafor :-)
    Held og lykke derude !

    SvarSlet
  3. Lavendel Lone, jeg var faktisk lidt i tvivl om datoen på solhverv, der står 21.-22. december, men det skifter åbenbart lidt fra år til år. Men det er jo sådan cirka nu. Og sne har vi ja! :)

    SvarSlet
  4. vidunderlig lesning til morgenkaffen :)

    jeg fikk to stener på mine skuldre den anden dag.. i går forsvant den ene.. i dag skal jeg selv kaste av den siste :) og jeg skal forsøke å flyve.. uten fallskjerm.. det er på tide å starte det nye livet ; )

    kan du ha´en rigtig god dag ..

    SvarSlet
  5. Å, jeg elsker din strikkegenser metafor sammenliknet med livet. To rette og en vrang. Rekke opp, begynne på nytt...nydelig!
    Nok en gang traff orda dine meg midt i planeten.

    Jeg mener at 21. og 22. desember er like lange. At det er dette som er vintersolverv eller solsnu.

    Må dagen bli god.

    SvarSlet
  6. Jeg trodde også det var solsnu idag??
    Et ubrukt garnnøste er alltid så herlig, det bærer i seg drømmer og planer og muligheter;)
    Nyt dagen, Lene, jeg sitter/ligger for det meste, men håper formen stiger.
    Knus;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.