mandag den 5. december 2011

Leg, latter og liv


Jeg har tændt det orange stearinlys på skrivebordet. Det hører sig til på disse mørke morgener, hvor nat og dag endnu er tæt sammenslyngende. Som et elskende par. Når jeg kigger ud, kan jeg skimte noget, der godt kunne være dagen, men jeg er ikke sikker. Der er stjerner på himlen. Nattens sidste stjerne er morgenens første. Der er ikke den store forskel lige nu. Men jeg er stået op og kaffen er skænket. Ankommet til mandag og den femte dag i december. En stjernestation, som markerer en ny uges begyndelse. En uge, hvor, siger metrologerne, vinteren for alvor kan få fat. Sne og sludbyger. Nattefrost. Vinden hyler derude i anerkendelse af vinterens kræfter og formåen. Og min dyne er med i sammensværgelsen. Det var svært at komme ud af fjererne her til morgen. Bliv lidt længere, hviskede den, dynen, og smøg sig om mig på en måde, der gjorde det næsten umuligt at sige den imod. Jeg havde slet ikke ord. Bare en temmelig tung morgenkrop, der ville varmen. Og mørket. Men nu sidder jeg her. Trods alt.

Er du en barnlig sjæl? Kan du mærke barnet i dig, det legende barn, som gerne vil ud og gøre livet lidt sjovere? Eller er alvoren altid nærværende og skubber den blidt med bestemt barnet helt derind, hvor ikke engang forglem-mig-ej kan gro? Jeg tænkte på det i går, da jeg gik tur med hundene gennem den bidende regnstorm. Den isnende fornemmelse i ansigtet. Vinteren kysser ikke blidt. Den bider. Og det har jo ikke noget med børn at gøre, med mindre man kan tænke lidt længere og har en god fantasi og jeg er allerede et sted i den retning, men altså. Barnet. I dig. Lever det? Da min fødselsdag ankom i lørdags, mærkede jeg forventningens glæde som et barn. Min dag. Og jeg gav mig selv lov til at leve den glæde dagen igennem. Pludselig forstod jeg, igen, at den umiddelbare glæde over livet og over at være til, lige nu og her, kan give fuldstændig mening, hvis man ikke tænker længere end som så. Og hvem har lyst til at tænke længere, når man har fødselsdag? Den dag, hvor man fejres og er midtpunkt? Jeg havde ikke og det gjorde godt at leve det ud. Har du prøvet? Og mestrer du barnlighedens kunst?

Den barnlige glæde er ren og umiddelbar. Den er som ild, der danser, en impulsiv lyst til livet og til at gøre noget "bare fordi". Der skal ikke være en grund. Tværtimod. Det er bedre, hvis der overhovedet ikke er en grund. Der skal nemlig ikke tænkes. Der skal leges. Og leg kan jo være mange ting. Men når man glemmer tid og sted og bare nyder nuet, lader sig kærtegne af noget, der er subtilt og alligevel så stort, at hele kroppen danser til sjælens sang, så lever man virkelig. Husk at lege, bliver der nogle gang sagt til os voksne, der har så godt fat i snoren til kontrol, at vores fingre er gået i krampe. Med hvide knoer og tætknyttede hænder holder vi fast på noget, vi ikke helt ved, hvad er, men vi er bange for at give slip, for hvem ved, hvad der så kan ske? Det ville være en katastofe hvis korthuset kollapsede. Huset består af ingenting, men det ved vi ikke. Vi tror det er alt. Sørgeligt, siger nogen. Sandt, siger andre. Sludder og vrøvl, hvæsser mange og holder fast. Barnligt vås. Skøre kvinde!

Da jeg gik i kulden, dagen efter min fødselsdag, tænkte jeg på barnligheden og barnet i mig. Og jeg mærkede en varme, der var usædvanlig på den ellers kolde dag. En lille glædelig forståelse af, at barnet kender livet bedre en den voksne. Det har ikke noget med alder og erfaring at gøre. Hvorfor glemmer vi at lege? Hvornår glemmer vi at le? Jeg kan huske mine latterudbrud i den tidlige skolealder, læreren, som frusteret satte mig udenfor døren, fordi jeg grinede så meget (på dansk!), at tårerne trillede. Og jeg var ellers en af de flittige elever, en af dem, der havde nemt ved skolen. Og kunne lide den. Bortset fra matematik. Måske var det derfor, jeg lo. Såvidt jeg husker var det nemlig matematiklæreren, der bortviste mig og sagde, at jeg kunne komme ind igen, når jeg var færdig med at grine. Jeg gjorde mig færdig. Jeg kom ind. Og brød igen sammen af latter. Jeg har lyst til at grine sådan igen. Jeg har lyst til at leve, så maven hopper og håret danser. Lege. Ikke hele tiden, nej, men den barnlige glæde er et sjældent krydderi, der kan forsøde tilværelsen på en sådan måde, at det ikke findes magen til nogen steder. Det er eventyrligt, nydeligt og fuldstændig befriende umiddelbart.

Husker du at lege? Måske nikker du og skal lige tænke dig lidt om. Tja. Men det er jo altså mandag, alvorens time er kommet, vi skal tjene til dagen og vejen og livet er ikke for nybegyndere. Nej! Men måske er det alligevel lidt sjovere og nemmere, hvis vi kan tilegne os lidt af nybegynderen, barnets, entusiasme og se på opgaverne på en ny måde. Som en leg. Og giver tid og plads til det legende menneske i løbet af ugen, sætter tid af til alt og ingenting, små sysler, der er fuldstændig ufornuftige og hverken kan eller skal forklares. De skal leges. Og leves!

Med de ord ønsker jeg dig en god mandag og en glædelig ny uge.

9 kommentarer:

  1. det skulle da være dejlig å bare tenke akkurat her og nu.. men noen ganger er barnet i oss godt gemt..

    ha en god dag : )

    SvarSlet
  2. Uden for døren med boblende og sprudlende latter, det var også mig :)
    Jeg skal bage vanillekranse og lave nogle stjerner og ud i min elskede sne, som gavmildt daler udenfor vinduet.

    Hav en god mandag med sne på.

    SvarSlet
  3. God morgen, Lene
    Jeg leker litt hver dag, jeg. Her om dagen, feks, var det is på en vannpytt. Den MÅTTE jeg bort å tråkke på.
    Ellers leker jeg med kundene mine, vi ler/griner og redder noens dag.
    Jeg hadde det som deg på skolen i mattetimene. Jeg lo og tullet, men det var fordi jeg ikke likte matematikk, og ble sendt til rektor! Ja, jeg var litt rampete, men alikevel et snilt barn. men det var kanskje barnet i meg som kom sterkere frem akurat i disse timene.....
    Da ungene var mindre, lekte jeg ute i snøen med dem, hele dagen, mens de andre foreldrene var på jobb. Jeg er heldig, tenkte jeg da. Og jeg vet det nå.
    Gratulerer med dagen, litt på etterskudd! Håper du hadde en fin weekend. Knus.

    SvarSlet
  4. Havde lige tænkt noget vældig klogt, men blev afledt af Mette B's ord om sneen....SNEEN? ikke her, og jeg håber sandt at sige ikke, den når Nordfyns spids....men barnlig har jeg ofte lyst til at være, det sidste halve år (!) har de lyster været gemt godt og grundigt væk....men mon ikke de er der ...inderst inderst inde?

    SvarSlet
  5. Dejlig læsning, Lene, det er så vigtigt, at vi husker at glæde barnet i os selv - hele livet. Klem og god mandag til dig! Her er solen ved at titte frem, men det er iskoldt udenfor :-)

    SvarSlet
  6. Å jaaa! Det er så viktig å bevare barnet i seg1 Heldigvis har jeg myyye barn i meg. Jeg leker med ord og jeg leker med elever. Jeg leker med tull og tøys og jeg leker med livet. Det er nok av alvor - hele veien...
    Og du... Jaaaa... jeg går litt rundt meg selv nå, i forhold til morgendagens telefon. Tror ikke jeg sov mer enn et par timer i natt... Men jeg vet jo ikke hva det kommer ut av den telefonsamtalen ennå... Fortsettelse følger. Stor klem til deg

    SvarSlet
  7. Pudsigt nok var det også matematikken der gjorde mig skoletræt Lene, jeg har også slidt lidt på gangen udenfor klassen, specielt i matematik, jeg var rigtig glad ved Dansk.
    Uforfalsket leg og grin er noget af det mest positive man kan forestille sig, det lille barn i mig bliver aldrig sat i skammekrogen.
    I kærlige tanker, god Mandag aften.

    SvarSlet
  8. Jeg er nok en barnlig sjel - innerst inne - men det lille barnet kommer nok altfor sjelden fram; dessverre! Jeg spøker og "leker" også med mine elever, og er som oftest i godt humør, men kjenner at det hadde vært godt å gå ut i snøen og bare lage snøengler, liggepå rygg og stirre opp på den mørke himmelen, bare ligge der og drømme... Neste gang det snør skal jeg gjør akkurat det!!!!

    Ha en fin kveld, Lene.
    Klem

    SvarSlet
  9. Min trivsel er helt og aldeles bestemt af hvorvidt jeg formår at tilgodese mit indre barns behov. Om det er behov for leg, trøst, spænding, tryghed o.s.v. Der er kontant afregning, når jeg sløser. Og det sker, men jeg bliver kun klogere på det, der skal til med alderen. Og det er godt. Dejligt, at barnet i dig havde en fødselsdag lige efter hjertet dit. Go' aften :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.