tirsdag den 6. december 2011

Inspiration


På det seneste har jeg tænkt meget over, hvad der egentlig inspirerer mig. Det har taget et stykke tid virkelig at acceptere, at jeg i bund og grund er en ordkunstner, en som ikke kan undvære ordene. De bor i mig og har altid gjort det. Fra barnsben. Fra jeg fik min første skrivemaskine. Historier, digte og vrøvlevers. Og så har der som bekendt været en lang periode, hvor jeg har gemt det væk og kun brugt ord i professionel øjemed. Jeg læste jo sprog. Jeg lærte at skrive på andre sprog og jeg brugte det danske, når jeg skulle skrive tekster i forbindelse med mit job. Salg og marketing. Kommunikation. Men de andre ord. Mine ord. De lå et sted i brønden og samlede bundvand. Vanddyr og gode feer passede på dem. Og så en skønne dag.

Det var virkelig en skøn dag, da jeg besluttede mig for at tage på denne rejse. Jeg havde ingen anelse om, hvad det ville komme til at betyde for mig. Jeg vedkendte mig min gamle drøm, den der altid har boet i mig, men jeg vidste ikke, at det ville gribe om sig. At det at åbne ordkisten ville sætte så meget i gang. Det i sig selv har været en rejse. Jeg har skrevet på både det ene og det andet, men først nu mærker jeg, hvor meget det giver mening. Fuldstændig. Det kan ikke være anderledes. Og jo mere jeg giver slip, jo dybere jeg lader mig synke ned i vandet, tilbage, flydende, forundret og glad, desto mere forstår jeg, at jeg er i mit rette element. Og efterhånden er jeg blevet en omvandrende inspirationsmagnet. Jeg prøver at fange stemninger. Jeg ser små episoder udspille sig, når jeg er i byen. Går på gaden. Jeg ser karaktertræk, hører stemmer og hele tiden danser en historie i mig. Som om den har sit eget liv. Som om ordene endelig har fået lov til at boltre sig og nu er blevet så mange og stærke, at de helt overtager mig. Til min store fryd.

Der er inspiration alle vegne, men jeg har to ekstra stærke kilder til inspiration. Musik og naturen. Jeg har ikke tidligere tænkt over, at jeg også hører historier i musikken og i den grad bliver grebet af stemningen i en komposition. En historie. For ganske nylig begyndte jeg forsigtigt at sammenligne mine skriverier med musik. Fordi det er sådan det føles. Det er noget personligt og ikke nødvendigvis noget, der vil skinne igennem i mine skriverier, men musikken er en stor inspirationskilde. Ikke al musik, naturligvis, men en vis genre. Klassisk musik. Musik med keltiske undertoner. Kate Bush, som har været i mit hjerte siden jeg lyttede til "Wuthering Heights" for snart mange gode år siden. Og så naturen. Ikke mindst naturen.

I går eftermiddag tog jeg Keeva med på tur. Solen skinnede lavt over landskabet og jeg frydede mig over det pludselige lys efter en stormfuld og mørk weekend. Ja, det er i det hele taget ikke meget, vi har set til den, solen, i den sidste måneds tid. Jeg greb den gode dag og kyssede den på panden. Den var perfekt. Vi gik tur ved godset Skjoldnæsholm, Keeva hund og jeg. Solen dansede over søen og lavede lyspiruetter på overfladen. Et par ænder flød omkring, nogle fløj, lettede og landede. Træerne stod majestætiske og nøgne, som i kejserens nye klæder, rankte og stolte mod decemberhimlen, mens sorte skyer sejlede forbi og overvejede lidt sne og slud. De lod være. De forbarmede sig.

Vi gik rundt om søen. Fulgte stien og de gule prikker på træerne, som markerer en af ruterne. Jeg lod mig fortrylle af modlyset og var flittig med kameraet. Keeva kiggede en smule utålmodigt på mig, for hun havde andet end modlys i næseborene, men vi fandt en god rytme. Inspirationen kaldte og jeg kom. Eller også var det omvendt. Landskabet var helt vidunderligt. Decemberlys. Lav sol. Skyer og karakterfulde pletter af blå himmel. Hovedbygningen på Skjoldnæsholm som en drømmefantasi på den anden søbred. Ænder. De sidste visne blade, våd skovbund, en duft af svamp og forfald. Skov og sø. Når solen vil december, sker der noget magisk. Jeg følte mig heldig, alt var perfekt. Ikke et græsstrå stod forkert, ikke et blad lå tilfældigt. Det hele var arrangeret til punkt og prikke og patentlig perfektionisme. Jeg var både tilskuer og medvirkende. Nærmest lykkelig. Og i høj grad inspireret.



7 kommentarer:

  1. Kjære deg, Lene! Jaaa, du er en ordkunstner! En utrolig dyktig en, også! Du har en nerve og en innlevelse i tekstene dine, som får leseren til å bare ville lese mer og mer... Jeg kjenner meg veldig igjen i det du skriver - om hvor du får inpspirasjonen fra. Fra situasjoner og episoder i hverdagen...

    Nå er jeg så spent på telefonsamtalen jeg kommer til å få senere i dag, at jeg klarer knapt å tenke på noe annet.
    Nyt dagen! Få nye impulser til nye skriverier!

    Takk for ditt herlige bekjentskap!

    God klem til deg

    SvarSlet
  2. Det er nogle dejlige billeder, du har taget! For mig er naturen også fuld af historier og en evig kilde til inspiration.
    Klem og en rigtig god solskinsdag til dig!

    SvarSlet
  3. Vist er du en ordkunstner - men også en fotokunstner. Dine bilder og tekst får meg til å føle at jeg går sammen med deg langs bredden av den sjøen og ser godset for meg. Ha en fin dag Lene og klem:-)

    SvarSlet
  4. Jeg elsker dette siste bildet i innlegget ditt, Lene. Nydelig er det.
    Og du er en ordkunsner, det er helt rett. Så deilig å bli inspireret av mennesker, natur og musikk.

    SvarSlet
  5. kan kun tilslutte mig at du er en kunster i ord, og du er fantastisk til til det. Godt du tog på den rejse, som er til glæde for alle os andre.
    Smukke billeder, uden tvivl er naturen en inspiration i sig selv.
    Mange knus

    SvarSlet
  6. Dejlige billeder! Naturen er god at blive klog og inspireret af, synes jeg.

    SvarSlet
  7. Heisann.

    Her var litt å ta igjen av lesing. Noen dager siden jeg har kikket innom deg, Lene.

    Du får meg til å smile her på formiddagen, av din egen definisjon av deg selv "en omvandrende inspirasjons magnet". Så nydelig beskrevet.

    Musikk, natur og humor er også vesentlige inspirasjonskilder i livet mitt, slik du beskriver. det finnes vel knapt noe deiligere og mer forløsende enn en skikkelig god magerungende latter. En slik en, du etterpå kjenner deg støl bak ørene av.

    Nydelig onsdag ønskes deg der sør, kjære Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.