onsdag den 14. december 2011

Hid, did og december


Det knirkede og knagede, bremserne hvinede. Så standsede toget med et ryk. God morgen, sagde det i højtaleren, så er vi fremme. Konduktøren har besluttet sig for at anvende mere moderne metoder til at hilse os velkommen til en ny dag. Højtaleranlægget. Det kratter lidt, så hører vi hans stemme. Kæk. Munter. Der er dage, hvor han kommer med en lille morsomhed. Det sker, at jeg vågner inden vi når stationen og så ligger jeg og venter spændt på, at det skal komme. Et arrangement af lyde og følelsen af stadig at glide på skinner, selvom vi nu holder stille og toget er kørt til perron. Hvad mon han siger i dag? Og hvilken melodi vælger han at spille i direkte forlængelse af sin egen morgenhilsen? Det er også noget nyt. Morgensang. En glad melodi til dagen og vejen. Og i disse decemberdage er det selvfølgelig julesange, han forkæler vores ører med. Hvis man er til den slags. Personligt kan jeg bedst lide de engelske julesange og gamle salmer generelt. Men det er ikke Giro 413, påpegede han med løftet pegefinger, da jeg forsøgte at komme med et ønske. Han samler ikke penge ind og han tager ikke imod specielle musikønsker. Han vælger. Selv. I dag var det Jingle Bells. Hensat til kanetur i sneen i stedet for en kølig morgenperron i regnvejr. Jeg lod øjnene være lukkede og forestillede mig sneen. Visualiserede. Der sad jeg i kanen, mens hestene med dansede skridt, næsten lydløse i sneen, bevægede sig frem af. Sneen føg og jeg kunne kun skimte, at der sad en kusk og holdt styr på seletøjet. Jingle bells, jingle bells. Så forstummede det. Sne, heste, kusk. Jeg åbnede mine øjne til morgen, mørke og regnvejr.

Hvad med dig? Drømmer du også om julesne? Jeg må indrømme, at det holder lidt hårdt med at komme i julestemning for mit vedkommende. Det var lettere sidste år, hvor sneen dækkede landskabet. Minusgrader der ville noget. Knitrende skridt, når jeg gik med hundene, dybe fodspor og hundepoter i sneland. I år regner det bare. Og blæser. Og det er vel i grunden ret charmerende med det skiftende vejr og årstider, vi aldrig helt kan vide hvordan arter sig. Men jeg er nu mest til hvid jul. Konduktøren smiler og ryster på hovedet. Hvem tror du du er, synes han at sige, jeg kan høre hans stemme, selvom han ikke åbner munden. Hvid jul. Engelske julesange. Han vender ryggen til mig og går med selvsikre skridt ned af gangen. Ombord på toget er han konge. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Nu sidder jeg her med kaffen og venter på lyset. Danser kinddans med morgenen, der endnu er sort silke mod min hud. Tænker på de planer, jeg har for dagen. Jeg planlægger næste års rejse. Jeg sætter mig gode mål, visualiserer, mærker efter, er konkret og forholdsvis realistisk. Tidsbestemmer. Jeg sanser champagnebobler. Ser det ske. Drømme, der går i opfyldelse. Og jeg ser også en mere målrettet indsats fra min egen side for at opnå det, jeg drømmer om. Det er spændende at blive lidt mere konkret. At kortlægge ruten, som selvfølgelig kan ændres undervejs, for som en efterhånden erfaren rejsende ved jeg, at man ikke kan tage højde for alt. Det skal man heller ikke. Man skal huske at nyde vejen, rejsen, og lade sig forbavse og fortrylle. Forvirre endda, for det sker såmænd også. Man kan ikke vide, helt hvor man ender, men man kan faktisk selv bestemme retningen. Hvis man altså ved, hvor man gerne vil hen. Sådan cirka.

Lyset lader vente på sig, men jeg tømmer min kaffekop og rejser mig for at gå dagen i møde. Jeg er klar til at have en god onsdag. Hvad siger du? Vil du med? Kom, så går vi.

2 kommentarer:

  1. Jeg prøver alt hvad jeg kan...safransmuffins og god kaffe hjælper på det.Sneen savnes ikke her - slet ikke, den gi'r bare så meget ekstra bøvl - og frosne vandrør og .....og....nå men god dag.

    SvarSlet
  2. og her sitter jeg og ser at lyser forlater oss.. det har vært den dejligste dag hvor solen har forsøkt å sende sine varme stråler alle veier.. snøen ser ut som den også vil takke for seg.. den er liksom litt våt nå : )

    ha´en fin aften.. knus..

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.