lørdag den 10. december 2011

Et år er snart gået ...


Der er noget med december. Mørket. Lyset. De fine linjer mellem det, der er, og det der kunne være. Der er noget med det orange stearinlys, som brænder på mit skrivebord i de tidlige morgentimer. Overgangen fra nat til dag, forholdsmæssigt forsinket, fantasien, der brænder som flammen, tankerne, trætheden. Der er noget ved den tidlige morgen, som i disse decemberdage henligger i mørke. Kaffen. Ordene. Uvisheden. Glæden ved at være på vej. På rejse. En rejse, som aldrig rigtig ender. Et mål, som aldrig helt nås, fordi det strækkes ud, gøre længere, fjernere, mere uopnåligt alene fordi det gør så godt at længes. Stræbe. Øve sig på at blive bedre til at række ud efter det, der betyder noget. En flig. En følelse. Mørket. Lyset. December. Den sidste måned. Et år rinder ud som sandet i et timeglas. Jeg stirrer på det gennem flammen i stearinlyset. Betydningsfuldt. Bare sidde her. Lade ordene dryppe, drikke dem som kaffen i kruset. Samle dem op som krummer på tallerkenen, lade dem ligge lidt på tungen, smelte, synke, fordøje.

Har du tænkt dig at gøre status på året, som snart er gået? Har du tænkt dig at skrive dine successer ned og rose dig selv for alt det, du fik gjort? Eller slår du selv i hovedet, fordi året bare gik og du rendte håbløst bagefter og prøvede at indfange noget, du ikke rigtig vidste, hvad var? Og stadig ikke ved det? Det er jo dig, som bestemmer. Ros eller ris. Hvad motiverer dig? Hvad drømmer du om? Hvad vil du med dit liv? Næste år? De spørgsmål hører ikke til så tidligt om morgenen, fløjter Filosoffen mellem tænderne, lermunden åbner sig i en lille sprække, lyset bryder mørket, han danser lidt på stedet. Pirres. Han elsker at provokere om nogen! Nu ser han på mig, direkte, øjnene glimter i mørket, der ikke længere er helt så sort. Stormen rusker i træerne, nu kan jeg se dem. Træerne. Og jeg kan se mig selv gennem vinduet. Der sidder en kvinde ved et skrivebord med kaffekop og skriverier. Der brænder et lys på hendes bord. Lyskæder af stjerner glimter i baggrunden. En spansk månesten er ved at få øjne. Hvad tænker hun dog på, som hun sidder dér og lader fingrene danse på tastaturet. Hvad er det for en morgenmelodi, der klinger i hendes indre?

Status. Det var det, jeg kom fra. Jeg vil gøre status. Jeg er i gang. Og jeg er gavmild, jeg har mange roser at uddele til mig selv. På overfladen ser det måske ud som om, at jeg ingenting har nået på det år, der snart er gået. Det første år af min rejse, der både går frem og tilbage. Man må ud for at komme hjem. Tilsyneladende er der ikke sket så meget. Jeg bliver spurgt. Høfligt. Hvad har du egentlig bedrevet? Hvad har du at vise verden her på falderebet til et nyt herrens år, som jeg vil vælge at kalde fruens. Eller frøkenens. Jeg smiler og ryster på hovedet. For ingen andre end lige netop mig kan vide, hvor langt jeg er kommet på det år. Hvor højt jeg har rakt. Hvor dybt jeg er faldet og hvor hårdt jeg har slået mig. Hvor svært det har været og hvor sødt sejren var, da jeg igen stod på kanten og kunne hale mig selv op på landjorden igen. Fra hullet. Fra havet. Uden at drukne trods bølgegang og hjertesang. Skrig. Ingen ved, hvor høje de bjerge var, jeg klatrede op af. Hvor meget mine fingre blødte. Og mit hjerte ligeså. Og ingen kan med sikkerhed vide, hvor uendeligt befriende og godt det gjorde, når jeg indså nogle helt personlige sandheder og mærkede en stille glæde risle i kroppen som en kilde. Glæden over at være den, jeg er. Den indre rejse er helt personlig og unik. Og ingen andre end du ved, hvordan det føles. Det handler ikke om, hvad du kan vise verden. Det handler om, hvad du viser dig selv. Og hvordan du har det, når dagen er gået. Når året er gået.

Jeg har det ganske godt her på kanten til det nye år. Jo. Kvinden ved skrivebordet nikker tilfreds. Hvad med dig? Jeg håber, at du ligesom jeg vil samle på de gode ting, der skete i det år, der snart er gået. At du vil se på udfordringer og svære situationer som lektioner. Læring. De gjorde dig lidt stærkere. Du blev klogere. Mere vis. Du lærte dig selv bedre at kende og der findes ikke en person i hele denne verden, som er vigtigere end lige netop dig. Gå videre med de gode ting i bagagen. Et skridt af gangen. Se din drøm som en lysende stjerne. Lad den lede dig på vej. Og lad for Guds og min skyld ikke nogen fortælle dig, at du ikke er god nok eller værdig nok. Det er løgn! Du er den eneste dig. Den smukkeste og dejligste dig i hele verden. Sådan er det. Og nu er det lørdag. Nyd den. Tag det gode med dig videre. Pluk, lev og lær. Noget i den retning. Syd eller nord. Hjem er hvor dit hjerte bor.

Og så siger jeg ikke mere. I dag ... ;)

9 kommentarer:

  1. Jeg venter spændt på fortsættelsen:) Jo december måned, årets afslutning der kalder altid på en tanke om året der er gået hos mig og jeg vil med glæde sætte mig i en af dagene mellem jul og nytår og gøre status.
    Engang imellem er det ikke åbentlyst hvilken rejse året har bragt os på. Men netop de små skridt der tages i den rigtige retning er de vigtige, at bringe med videre. Og du har ret, kun vi selv ved om vi er på rette vej!
    Dejlig lørdag til dig.

    SvarSlet
  2. Jeg gør også status hvert år ved denne tid - holder meget af at tænke tilbage på året og dvæle ved de gode oplevelser. De mindre gode bliver ikke forbigået, men får ikke så meget opmærksomhed. Det er en god øvelse, nu hvor julekortene skal skrives. Klem og en dejlig lørdag til dig, Lene!

    SvarSlet
  3. Gode ord fra deg, - en viktig påminnelse på vei inn i et nytt år!

    SvarSlet
  4. det er vanskelig å si hvor langt man er kommet uten håndfaste bevis.. men hvor startet man.. og hvor står man ?.. hva har skjedd midt der mellom ?..

    for min del har det vært en berg og dalbane.. noen oppturer og forferdelig mange nedturer.. jeg er stadig ikke sikker på hvor jeg er på vei.. hva jeg vil.. eller hvor jeg ender.. og det skremmer meg.. at jeg ikke vet.. at jeg ikke klarer å bestemme meg..

    rigtig god lørdag til dig : ) knus

    SvarSlet
  5. Synes du som alltid fikk sagt kloke ord. Jeg tenker vel ikke så mye over året som gikk ved årets slutt, men har alltid noen planer og ønsker for det nye året;)
    Ha en riktig god lørdag, knus fra meg;)

    SvarSlet
  6. Ja, det er viktig det du påpeker her, Lene! Tid til ettertanke, gjøre opp status... Hva har jeg fått til? Hva har jeg gjort? Hvordan har jeg levd mitt liv, dette året? Selv blir jeg alltid så tankefull på årets siste dag. Tenker igjennom, ser meg tilbake, reflekterer... og tenker litt på ferden videre.
    Det er en spennende reise du selv har gitt deg ut på. Og det er det som teller. Tusen takk for at du deler litt av din reise med oss andre. Nyt lørdagen! Klem til deg

    SvarSlet
  7. Ja, jeg gjør faktisk det, jeg også, hvert år. En status for året som er gått. Hva har jeg utrettet, hva har hendt, kunne noe vært annerledes......Hva gjorde og tenkte jeg for nøyaktig et år siden?
    På nyåret har jeg noen planer for meg selv, også. Ikke for slavisk å følge dem, men å tenke igjennom ting jeg gjør, kanskje før jeg gjør det.
    Og så bestemme meg for noe jeg SKAL gjøre dette året, som jeg kanskje ikke rakk sist år.
    Og så er vi mennesker lik et snøfnugg: Et mesterverk som ingen annen er lik.
    God weekend til deg, Lene.

    SvarSlet
  8. Jeg vet ikke om der er en form for å sette opp status ved desemberbordet, men jeg ser gjerne på hvem jeg har blitt i løpet av året.
    Jeg ser ikke - bevisst - mye tilbake eller langt tilbake. For, som jeg sier, når fremtiden er så mye kortere enn fortiden, må man leve, nå.
    Ha en deilig reise videre :-)

    SvarSlet
  9. Det er en fin anledning til refleksjon, nå når et år snart er over. Jeg liker best å se fremover, tenke på hva det nye året har å by på. Men jeg liker også å dvele litt ved det som har vært.
    Jeg kjenner glede for både 2011 og 2012. 2011 har vært et år for utvikling. 2012 vil bli det samme, kanskje i enda større grad.

    Sier som Liv Hege: Tusen takk for at vi får dele litt av reisen din! Stor klem.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.