onsdag den 28. december 2011

Drømmetrappe


Morgenen er doven. Stearinlyset brænder roligt og dagen er dæmpet. Der er ingen hastværk. Jeg har gået med hundene og overvejer en kop kaffe til. Jeg føler mig træt i kroppen, som om en forkølelse overvejer at indtage mit legeme. Ømhed. Men jeg har ikke i sinde at bukke under. Måske dropper jeg løbeturen i dag, vi får se. Vejret er køligt, blæsende, regnfuldt. De lover slud i løbet af dagen. Jeg tænker på brændeovn og æbleskiver. Jeg har ingen af delene. Men man har jo lov at drømme.

Vi får ikke brændeovn i det nye hus, men jeg ser fakler for mig. Olielamper i læ for stormen, på terrassen, det lille udspring på gavlen af huset, de røde mursten og de store tomme åbninger, hvor der engang var vinduer. Dér kan man sidde på kølige aftener. Måske ikke om vinteren, nej, men lyset kan brænde derude. Man kan gå ud og kigge på stjerner. Stå på trappen ned til haven med en plaid over skuldrene, skutte sig i aftenmørket og lade blikket hvile på nattehimlen. Hvis der ikke var mørke, kunne man slet ikke se stjernerne. Har du tænkt på det? Hvordan meget opstår om natten, i mørket, det vi frygter, men som er en naturlig del af livet. Og ingen frygter vel stjernerne? Dem kan vi næsten længes efter, der er noget mægtigt over en nattehimmel klædt på til stjernefest, bare stå og være lille, en del af noget større, en helhed af hellighed. Jeg kan se det for mig. Den stue bliver en læse- og hyggestue. Der skal være ro til fordybelse og gode samtaler. Eller stilhed. Der kan man sidde med te i en stor rød kop og drømme.

Senere slukker jeg lysene og går op af trappen. Den helt nye trappe til første sal. Fra ovenvinduet i gavlen kan jeg igen se stjernerne og jeg bliver stående et øjeblik. Månen kaster lys på altanen, det danser gennem mønstret i rækværket. Trægulve. Skrå vægge. Bøgerne er flyttet ind, de bor nu i bogkasser og i reoler. Og hvis jeg anstrenger mig, kan jeg skimte filosoffen på sin nye plads på kontoret. Skriveværelset. Jeg kniber øjnene sammen og gnider dem. Det er jo sent på aftenen, nat, jeg er træt. Men jeg tager ikke fejl. Han sidder og skriver. Helt stille og foroverbøjet har han taget plads ved mit skrivebord. I lyset fra månen digter han og aner ikke, at jeg betragter ham fra min stjerneplads i gangen. Der vil blive skrevet mange gode ord i det rum. Det kan jeg mærke.

Jeg vender mig om og skal til at gå ind på badeværelset, da mit blik endnu engang falder på trappen med de mange trin. Den er blevet lavet specielt til huset. Jeg lader min hånd glide over gelænderet, træet er næsten blødt under min hud. Jeg sætter mig forsigtigt på det øverste trin med hovedet i hænderne. Hvad er det lige med trappetrin? Eller trin i det hele taget? Jeg har læst et sted, at man ikke behøver at kunne se hele trappen for at bestige den. Gå opad. Man skal blot kunne se det første trin og tage det første skridt. Det er det forunderlige og næsten magiske. Bare et trin af gangen. Så sker der noget. Og måske findes den slet ikke i forvejen, trappen. Det tror man bare. Man formoder at det er en trappe, fordi man ser et trin. Men det er slet ikke sikkert. Måske skaber man selv den trappe for hvert skridt, man tager. Hvert trin. Måske er det i bevægelsen og intentionen, at noget sker. Jeg smiler. Engang var der et stort gabende hul mellem stuen og første sal, men her sidder jeg nu under tag og stjernehimmel med en smuk trappe under mig.

I 2012 vil jeg gå op af trapper. Og skrive mere end jeg nogensinde jeg gjort før. Det kan ikke være anderledes. Jeg er ved at komme hjem.

9 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende med jeres nye hus, Lene. Her hvor vi bor står stjernehimlen tydeligt, når det er klart vejr - det er en af fordelene ved at bo et sted, hvor der ikke er vejbelysning. Jeg vil glæde mig til en aften med ild i brændeovnen og varme æbleskiver :-)
    Klem til dig og hundepigerne!

    SvarSlet
  2. : ) ville bare innom med en juleklæm.. har litt funderinger og tanker som skal sorteres før jeg er klar for blogging igjen..

    fortsatt God Jul, Lene !

    SvarSlet
  3. Liker tanken på å ta eit tinn om gangen....Kjenner det gjev ro i sjela. Ha det godt !!

    SvarSlet
  4. Det høres så spennende og hyggelig ut med det nye huset deres, Lene. Kanskje får vi se flere bilder her på bloggen også? Lykke til med innspurt før innflytting.

    Jeg har vært ute å gått tur i regnværet. Vinden tok skikkelig tak i meg. Jeg var godt kledd og skodd. Deilig å komme inn i varm stue igjen etter en slik tur.

    SvarSlet
  5. Er innom for å gi deg en romjulsklem - samt lese dine tanker for dagen. Det blir spennende å følge deg og dine skriverier videre.
    God klem fra meg

    SvarSlet
  6. Deilig lesing i dag - også - Lene. Ordene dine beskriver presis den følelse jeg også har for tiden, ett skritt om gangen... opp en trapp,eller bortover en sti som leder... hvor...? Målet er der, jeg vet hvor stien leder, men jeg må tråkke veien, stien, i mitt eget tempo.

    Gleder meg med deg; husdrømmen er gått i oppfyllelse og jeg er viss på at både du og filosofen vil stortrives i det nye skriveværelse. Og i trappa! Både ute og inne...

    Klem. Kos deg pa sofaen i dag, under pleddet.

    SvarSlet
  7. Det er altså spændende at i snart kan flytte ind i jeres hus. Hvor er det altså skønt! Rigtig god dag. knus

    SvarSlet
  8. Skjønner godt at drømmene får fritt spillerom når et nytt hus og en ny trapp skal bestiges;)
    Nyt romjula videre....dream on, klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. Det er i den mørkeste tida man kan se det vakreste lyset, ikke sant?
    Gleder meg til å høre/se mer av nyhuset. Høres ut som du venner deg til det, sakte, men sikkert. Blir kjent. Et steg av gangen...

    Stor klem til deg. Takk for dine gode ord inne hos meg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.