lørdag den 17. december 2011

Det var en lørdag morgen


Hvis du har en drøm, er det fordi du kan nå den.
Bjørg Thorhallsdottir

Det er egentlig ikke fordi jeg har tænkt mig at skrive så meget om drømme i dag, at jeg har valgt at pryde indlægget med det lille fine billede af Bjørn Thorhallsdottir. Det er bare fordi jeg mægtig godt kan lide det. Og Bjørg. Hun laver nogle små eventyrlige tegninger, som rummer hele verden i en blyantsstreg. Jeg er blevet forelsket i hendes tegninger og hendes små enkle digte om at tage sig selv og sine drømme alvorligt. Man skal tro, at man er noget. For det er man. Og man kan nå stjernerne, hvis man strækker sig langt nok efter dem. Gør sig umage. Men det er en helt anden historie. Hurra for Bjørg, fordi hun har realiseret sin drøm og fordi hun på sin måde inspirerer andre til at gøre det samme.

'Hvad vil du så skrive om?'. Han træder frem i morgenlyset, filosoffen med strithår og skulderhjerte. Han smiler og ser ud til at være i godt humør. Hans stemme er mild og syngende, hans øjne lyner af både intelligens og nysgerrighed. Der var engang at jeg troede, at nysgerrighed var en last. Det har jeg vist fået at vide. Jeg er selv født nysgerrig, men det har aldrig været anset for en dyd. Nogen må have sagt, at jeg skulle passe mig selv. Jamen! Verden er jo spændende. Jeg har masser af spørgsmål. Jeg vil bare gerne vide. Forstå. Det er der vel ikke noget forkert i? Først for nylig forstod jeg, at min nysgerrighed er en af mine største styrker. Så når filosoffen spørger, så svarer jeg. Forsøger.

'Jeg ved det faktisk ikke'. Det svarer jeg. Og det er sandt. Jeg trækker på skuldrene, drikker en slurk kaffe og stirrer ud i morgenen, der nu har fået lidt lys på. Filosoffen nikker bare. Man behøver heller ikke at vide alting. Det er bare noget, man går og tror. Hvis jeg ikke ved det, så holder jeg bare min mund. Lader som ingenting. Ser klog ud. Ligegyldig. I stedet for at sige højt, at jeg faktisk ikke har en anelse om, hvad det drejer sig om. Jeg ved det ikke, men jeg vil gerne vide det. Fortæl. Forklar. Lad mig prøve at forstå. Og det er ved gud så befriende ikke at vide alting. Hurra for det også! :)

'Du skulle måske have ladet mig skrive indlægget', siger han, filosoffen, og klapper mig kærligt på kinden. 'Jeg synes faktisk godt, vi kunne skrive nogle lidt mere filosofiske indlæg. Stille nogle af livets store spørgsmål og sende dem ud til debat. Forundring. Eftertanke. Han smiler igen. Vi, tænker jeg bare og smiler tilbage hen over glassets kant, hvor den gule juice endnu flyder som en lille sø med sol på. Han sagde vi. Han føler, at han er en del af mit lille univers. Jeg mærker en stille glæde og nikker. Sådan er det jo også. Han bor her nu. Sammen med den tavse skytsengel. 'Det er en aftale', siger jeg så. Nikker anerkendende til ham. Vi skriver nogle indlæg med filosoferende undren. Det er lige vand på min mølle. Også det. Lad os lave en liste med gode ideer. Så vi har noget at fundere over og skrive om. Vi giver hinanden hånden og bekræfter aftalen. Og det selvom han faktisk slet ikke har en hånd. Jeg ved ikke hvad kunstneren har tænkt på, da hun skabte ham deroppe i Nordnorge. Selv er han ligeglad. Han ved ikke, at han ikke har hænder og derfor betyder det ingenting.

Måske skulle jeg bare se at komme videre. Ud i lørdagen. Arkivere indlægget under sludder og vrøvl eller måske endda slette det. Jeg aner ikke, hvad jeg har skrevet og hvorfor. Og nu ler jeg. Højt. Man skal tillade sig selv at skrive løs. Bare gøre det. Nogle gange opstår der nemlig genialiteter i det tilsyneladende kaotiske virvar af ord og sætninger. Små verbale vidundere. Ikke at der gjorde det i dag.  Men der kom da ord på. ;)

Filosoffen nikker og sender fingerkys til jer derude. Ha' en glædelig lørdag.

2 kommentarer:

  1. Sender en tanke til filosoffen og et smil til deg.
    Ha en forunderlig reise på lørdagens timer.

    SvarSlet
  2. Jeg sender også et varmt smil til deg, min gode filosoferende venn! Nyt dagen - med eller uten ordkunst! Klem til deg

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.