onsdag den 16. november 2011

Stilhed, mørke og ord


Hvor stilheden begynder og mørket ender. De ord faldt mig ind, da jeg satte mig til tastaturet. Her er helt stille. Verden er ikke stået op endnu, der er kun mig. Hundene har lagt sig igen, de betragter mig tavst, for de ved, at jeg har brug for stille morgener. Selvom jeg er A-menneske og har morgenen i mine hule hånd og som trofast slyngveninde, bryder jeg mig ikke om en voldsomt start. Morgenen er skrøbelig. Den er som tyndt rispapir, knitrende og ny og den skal betrædes med varsomhed. Og når mørket ligger tungt og dunkelt som i dag, føles det næsten helligt. At få lov at sidde her. Være helt stille. Bare lytte til ordene, som kommer, dryppende som dråber fra de sidste blade på træerne. Natten hænger ved, den vil ikke rigtig slippe sit favntag, dagen tøver, lyset sover rævesøvn. Men ordene sover ikke. De laver tai chi i min sjæl, langsomme bevægelser, glidende og nænsomme. De har deres eget liv og de har magt over mit. Jeg har tit fået at vide, at jeg har ordene i min magt, men det er en skrøne. Det er lige omvendt.

Har du det sådan med noget i dit liv? Er der noget, du bare ikke kan lade være med? Noget, du bare må gøre for at være helt dig? Noget, som altid ligger lige under overfladen, som er klar i det sekund, du er. Og som frister og forfører, snor sig om din lillefinger og trækker dig i lige netop den retning, du kender så godt, fordi du har været dér så mange gange før? Sådan har jeg det med ord. Jeg kan ikke lade være med at skrive. Det har altid været sådan. Hvis nogen siger, at man er født ordløs, så ryster jeg på hovedet og benægter, men spørg mig ikke, hvordan jeg ved det. Sådan er det bare ikke for mig. Jeg har ord i hovedet, i hjertet og i sjælen. Jeg har vers, rim og remser og en pose poesi, der på magisk vis altid er fuld, selvom jeg ofte tømmer den. Ord. Min skæbne. Min store kærlighed.

Og historierne? Hvad skal jeg dog stille op med dem? Efter at jeg har taget låget af min store passion og min hengemte drøm, som er en medfødt gave eller skavank, alt efter hvordan man har det, ser jeg historier alle vegne. Jeg ser endda mit liv som en historie. En historie, som jeg kan skrive. Og det er i grunden ikke så tosset endda, for som forfatter har man faktisk lidt at skulle have sagt, når det drejer sig om handlingen, selvom ordene ofte har det med at snyde. Når man først lukker op. Når man først er lidt længere nede i brønden, hvor fantasien laver bobler og driver gæk med det tilsyneladende. Kan man skrive sit eget liv? Kan man lave en drejebog og bestemme sig for at følge den? Og kan man lave om på handlingen, hvis man pludselig en dag opdager, at historien ikke helt er blevet som man håbede på. Jeg mener, hvad med de personer, man møder på sin vej? Det er jo ikke alle, som ligefrem behager og som man nyder at være i selskab med. Kan man skrive dem ud af manuskriptet? Kan man gøre dem betydningsløse og så små, at de pludselig en dag forsvinder som dug for solen? Afgået ved tavshed.

Her sidder jeg i tomrummet mellem nat og dag, som en fortabt passager på en øde station. Ikke et tog i sigte. Ikke en lyd. Ikke engang et ur på perronen, der i det mindste kunne fortælle, hvad klokken er. Kan man skrive sig væk fra mørket? Fra tomheden? Kan man skrive stemmer i stedet for ekkoet af ens eget sjælesuk? Ja, hvad kan man egentlig, når man er strandet mellem linjerne og ikke ved, hvad der er op eller ned? Gå lidt tilbage, siger Filosoffen fra sin plads i vindueskarmen. Træd et skridt baglæns. Jeg løfter blikket og smiler høfligt til ham, men det er svært at gå baglæns, når man sidder ned. Eller er det? Fortsættelse følger. Og det er stadig mørkt.

9 kommentarer:

  1. Eg har aldri heilt forstått korleis ein forfattar kan få til ei heil bok - men no sjønar eg det. Eg har og ein liten sekk med ord, dei er ikkje mange og eg oppdaga den først for eit par år sidan. Av og til slepp dei ut - nokre få ord og då kjem dei som perler på ei snor - på ein - to - tre - så er diktet eller orda der. Hehe rart for meg som ikkje har opplevd det før eg vart nesten 50:-))

    Ha ein fin dag Lene og klem

    SvarSlet
  2. God morgen, Lene. For deg er det vel allerede dag nå.
    jeg liker også en stille morgen. Da jeg jobbet som baker, og gikk gjennom byen midt på natten, føltes det som om jeg var den eneste som bodde der, sammen med en katt jeg traff på min vei, i ny og ne. Det var deilig med stillheten, synes jeg. Og så etterhvert høre byen våkne stille til liv, litt av gangen.
    Min passion er å være kreativ. Ikke bare det å strikke, men å leke med farger, former, og det å lage noe. eg kan være så trett som bare det, etter feks en lang arbeidsdag, da kan jeg koble av med noen pinner og garn mellom fingrene. Min mann kan ikke forstå det, sier han.
    Må du ha en nydelig dag, fyllt med ord, tanker og bokstaver.

    SvarSlet
  3. God morgen, Lene. Jeg har også en passion for ord, dog det skrevne ord, andres ord, helst... selv om jeg også vet at jeg har evne til å uttrykke meg, leke med ord, skape, beskrive, fortelle... jeg skrev en del tidligere, men det har liksom ikke vært tid, anledning til det lately... min tid er nok ikke kommet enda, og kanskje er jeg ikke pasjonert nok, det har vel noe med prioritering å gjøre... Men hvem vet; en vakker dag...

    Ha en fin dag videre.
    Klem

    SvarSlet
  4. Billeder og lyde betyder vist mere for mig - og ord mere som korte sætninger, der kan rumme en verden.
    Jeg sender klem og ønsker om en dejlig dag til dig.

    SvarSlet
  5. ordene i din magt.. det slår meg at vi alle har ordene er i vår magt..

    de kan glede.. eller såre.. henføre.. lokke.. besette.. være negative.. positive..

    vi kan fortelle.. eller tie.. det er egentlig skremmende.. den magt vi har.. ved hjelp av ord.. eller det å la være å bruke de..

    og tenk det spekteret av følelser vi er gjennom når vi leser en bok.. ord..
    jeg fikk virkelig noe å tenke på nå..

    håper din forkjølelse er på retur !

    SvarSlet
  6. Ord, billeder, ord-billeder...
    Skumringstimen er noget helt særligt!

    SvarSlet
  7. Ord i hodet og ord i hjertet, Lene. Og ord i munnen. Jeg har vært så heldig å truffet deg. Så jeg vet det. Det hjertet er fylt av, renner munnen over med, er det noe som heter. Jeg setter pris på de ordene dine jeg.

    God natt til deg.

    SvarSlet
  8. Ord, det fantastisk gave du har fået Lene, du er utrolig til at håndtere og lege med disse ord som du finder, du rummer og bringer ud til os andre.
    At der ikke er et tog i udsigt tja, sådan er det nogen gange men ved det kommer til dig igen.
    God dag og mange knus

    SvarSlet
  9. Tusind tak Tina og alle I andre gode mennersker derude. Your comments make my day! :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.