torsdag den 10. november 2011

Perspektiv fra himmelhøjde


Sometimes you've got to jump off cliffs and grow wings on the way down.
- Ray Bradbury -

Forleden eftermiddag gik jeg tur med Josie over marken. Hun snusede, fandt musehuller og var tabt for omverdenen. Mit blik fangede en fugl i luften. Det var en rovfugl. De flyver på en helt speciel måde og jeg er dybt fascineret af deres yndefulde luftfærd. Jeg stod stille og betragtede den. Musvågen. Den sejlede henover himlen, standsede midt i flyvningen og svævede på stedet. Jeg var fortabt for et par minutter. Fuldstændig opslugt af dens flyveopvisning, elegance og smukke silhout mod novemberhimlen. Vinger. Vingefang. Desværre fløj den længere væk og til sidst tog jeg blikket væk. Mine øjne var våde. Var det mon på grund af vinden, der susede mig om ørene eller var det fordi jeg var berørt?

Tænk at kunne flyve. Lette fra jorden, sejle mod himlen og se det hele lidt fra oven. Svæve henover det, der hedder hverdagen. Se huset fra luften, se hvor lille det egentlig er. Bilerne er ubetydlige prikker, markerne, vejene. Flyve henover skoven og de mægtige træer, over sø og land og helt derud, hvor havet tager over. Danse i en blå evighed. Flyve. Svæve. Løfte sig. Højt. Jeg beundrer tit fuglene og tænker på, hvordan det mon er. At være på himlen i stedet for at gå på jorden. Vælge. I dag flyver jeg mig lige en tur. Dagen er tung og min vej er fuld af sten. Jeg tror bare, at jeg letter. Højt til vejrs kan jeg se, at det jeg tumler med, bare er en ubetydelige prik blandt mange andre prikker.

Jeg kan godt lide Ray Bradburys citat. Metaforen er god. Nogle gange må man bare springe og se, hvad der sker. Vingerne udvikles på vejen ned. Vejen bliver til, mens du går. Bliv ved med at gå. Og på gode dage, hvor det hele bare går op i en højere enhed, føler man sig næsten som en fugl. Flyvende. Det ser så let ud. Det virker så nemt, når andre gør det. Flyver. Men ak, jeg er ingen fugl. Jeg har ingen vinger.

På de dage, hvor jeg ønsker at jeg kunne flyve, går jeg ud og kigger på fuglene. Drømmer lidt. Beundrer deres luftfart og formationer. Lader mit blik flyve med, forestiller mig, at fuglene bærer mine drømme og drysser dem ud over himlen, så de kan danne nye drømmekorn. Drysse ned og ramme mig, når jeg mindst af alt venter det. Blive til virkelighed. Sådan landjordsvirkelighed. Og det gør godt at skifte perspektiv. Se det hele lidt fra oven. Det letter faktisk! ;)

9 kommentarer:

  1. jeg har vært vingeklippet så mange ganger at jeg setter ikke utfor kanten av fri vilje flere ganger : )

    ja, noen ganger ønsker man å fly.. de lærde sier det er et uttrykk for å øsnke seg bort fra problemer.. eller en tilstand..

    ørnen er min fugl.. den har alltid fulgt meg.. jeg ser den når jeg går tur.. eller kjører bil.. den er mektig.. og imponerende.. slik musvågen.. jeg beveges alltid av den..

    lykke til med de stener du skal snu i dag.. måtte de være lettere enn du tror !

    SvarSlet
  2. Det var ingen dum ide, å få det heile i fugleperspektiv. Vi kan også fly langt vekk , sjå ka andre har å stri med.

    Det eg sitter igjen med er eit stort takk , ser kor fantastisk eg har det.

    Min bekymring blir for alle andre, i andre land,i andre verdensdeler.

    Du får tankane våre i sving og takk til deg. Ha ein fin dag !

    SvarSlet
  3. Vejen viser sig, når du går den. Franz kafka
    Ses :-)

    SvarSlet
  4. Det, du fortæller, får mig til at tænke på den utroligt smukke film 'Jonathan Livingston Seagul'.
    Klem og en dejlig dag til dig, Megan.

    SvarSlet
  5. Ja tenk om vi kunne fly - tenk om vi kunne sjå heile sammenhengen - forstå korleis alt heng i hop. Vi får nok berre ta til takke med det livet vi har fått og gjere det vi kan for å leve godt i det...så en vakker dag får vi muligens sjå sammenhengen. Ha ein god god dag Lene og klem

    SvarSlet
  6. Når jeg var barn, drømte jeg ofte at jeg kunne fly. Den drømmen er nok til stede fortsatt, særlig når jeg ser de vakre fuglene der oppe. Tenk for en frihet, å bare kunne lette og fly avgårde!

    SvarSlet
  7. Jeg kommer til at tænke på den vidunderlige bog "Jonatan Livingstone Havmåge" af Richard Bach.. Drømmen om at flyve - læs den....

    SvarSlet
  8. Det er fantastisk fascinerende å betrakte fuglene som letter og flyr så lett avsted. Ja, hvor mange ganger skulle jeg ikke ønske at jeg kunne gjøre det samme. La meg gli gjennom luften på florlette vinger...

    SvarSlet
  9. Tenker på Pippi som også ville lære å fly. Og gjorde noe med det. Modig den jenta med de røde flettene,gitt.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.