onsdag den 9. november 2011

Min aften, min morgen


Det er tilsyneladende bare endnu en morgen. Men da jeg rakte ud efter stearinlysene og tændte dem, kunne dufte kaffen og glædede mig til den første slurk, til at sidde her og skrive de første ord, tænkte jeg på, at der ikke findes noget som bare endnu en dag. Hver eneste dag er et lille mirakel. Og det er måske noget underligt noget at tænke på sådan en mørk morgen i november, hvor dagen endnu er gemt i natteresterne og vejret ikke tegner til at blive specielt meget anderledes end de forrige dage. Regndis. Kold vind. Men jeg kunne mærke det gode ved tanken. Det føltes anderledes, da jeg tændte lysene og tændstikken for en kort stund flammede op. Duften af svovl nåede mine næsebor. Ild. Dagen er, hvad jeg gør den til, tænkte jeg og vidste i det sekund, at det er lige netop sådan det er.

Jeg var til svømning sidst på eftermiddagen i går. En veninde har bestemt sig for, at hun også vil være med, så vi fik os en lille snak i omklædningsrummet og i badet, inden vi hver især svømmede de baner, vi kunne og havde lyst til. Eftersom jeg har svømmet i lang tid nu, finder jeg en bane, hvor der ser ud til at være god fart. Jeg er begyndt at holde af svømmetræningen, men sig det ikke til nogen. Jeg er ret vild med at glide op og ned af vandet, regelmæssige svømmetag, vejrtrækning, turkis og blå og et kort sekunds vandstilhed, inden mit hoved igen er oppe over overfladen. Så kan jeg høre svømmehallen boble, ungernes skrig og jublen, stemmer, plasken og lyden af de andre svømmeres svømmetag og pusten. Ned igen. Et andet univers, en evighed af blå. Det gør min krop godt at svømme og det er en lettelse at konstatere, at jeg faktisk nyder det og er god til det. Fart. Smidighed. Og at min veninde nu også gerne vil være med, tilsætter et stænk af hyggelighed ved hele træningen. Ikke at vi svømmer sammen, men der er noget dejligt ved lige at få vendt dagen og vejen og høre, hvordan det går og hvorledes. Den slags.

Efter aftensmaden så jeg en film. Og hvilken film. Jeg var fuldstændig opslugt i de timer, den varede. Benjamin Buttons Forunderlige Liv. Brat Pitt og Cate Blanchett. Har du set den? Hvis ikke, så synes jeg du skulle unde dig selv den store glæde og fornøjelse at gøre det. Den er vidunderlig. Det er den fineste historie, fuldstændig gribende og så velfortalt, at man bare suges ind i ord og stemninger, billeder og gribes om hjertet. Benjamin Button fødes som en gammel mand under kedelige omstændigheder, hans mor dør i barselssengen og da hans far ser den grimme, gamle baby, løber han væk og placerer Benjamin på en ukendt trappe et sted i nabolaget. Og her starter Benjamins forunderlige historie. En veninde havde fortalt mig, at hun havde tudet til filmen, men jeg tænkte at det ville jeg altså ikke gøre. Det føltes ikke sådan til at starte med. Men venner, det gjorde jeg! Den greb mig og tog mig med og mens tårene trillede, tænkte jeg, at hvis man kan skrive sådanne historier, så skal man gøre det. Ikke vente et sekund. Den er baseret på Scott Fitzgeralds novelle, hvis du er i tvivl. Men se filmen!

Filmen gjorde min aften til noget særligt. Og slutningen. Den sidder i mig her til morgen og da jeg tændte stearinlysene, tænkte jeg på den. Mærkede den. Ordene. Billederne. Det bliver en god dag. Fordi hver eneste dag er et lille mirakel. En baby bliver født. Kommer til verden. Der findes ikke andre 9. november 2011. Det er i dag. Nu. Livet er her, dansende i morgendisen, flakkende i skæret fra stearinlyset, i duften fra kaffen og i hele min krop. Og din krop. Nyd den. Dagen. Gør den til noget særligt.

6 kommentarer:

  1. tenk om vi alle kunne huske at det eneste vi sikkert har er NÅ.

    Ha en deilig dag.

    SvarSlet
  2. Ja Lene livet er akkurat her og nå og jeg har bestemt meg for å ta en dusj - komme meg ut på strikkekafe selv om kroppen etter cellegiften har mest lyst til å ligge under et teppe på sofan. Men livet er nå og kvile kan eg gjere etterpå
    Ha en fin dag min venn -klem

    SvarSlet
  3. Ja, det er så sant, så sant... Dagen blir hva du gjør den til.. Nå har jeg tilbragt hele min dag under dyna, ikke for at jeg ville - men for at jeg vil bli kvitt mitt sterke migreneanfall...
    Og ja, Benjamin Button har jeg sett - en vanvittig sterk film. Den skulle vi ha skrevet, Megan!? :-)
    En slik film røsker opp i mitt indre, og gjør noe med meg. Virkelig. For en film!
    Nyt ettermiddagen og kvelden, kjære deg. Jeg er i en tenkeboks etter at jeg fikk en skriveutfordring i går. Og jeg har kort tid på meg... Klem til deg.

    SvarSlet
  4. Hver eneste dag er et mirakel her på denne vidunderlige jord, i Tibet findes et kloster hvor munkene hver aften inden de går i seng, dækker morgenbord, de vender koppen på hovedet i underkoppen, dels kommer der ikke fluer og andet utøj i koppen, men hver morgen når de vender den om siger de højt, tak Gud for endnu en dag.
    Benjamin Button er en dejlig film Lene og den rørte altså også ved noge inden i mig.
    I kærlige tanker, god Onsdag aften.

    SvarSlet
  5. Takk for et flott og tankevekkende innlegg!!
    Den filmen må jeg se :).
    Jeg skal bli flinkere til å nyte hver dag og gjøre det beste ut av hver dag!

    Klem Einy

    SvarSlet
  6. så spesielt..
    fin dag til deg...
    klem fra magny

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.