onsdag den 30. november 2011

Genspejling


The appearance of things change according to the emotions,
and thus we see magic and beauty in them,
while the magic and beauty are really in ourselves."
- Kahlil Gibran -

Den sidste dag i november. Mørket ligger sort derude. Søvnen sidder endnu i min krop, mens jeg sidder her og vågner. Kaffe i koppen, en duft af morgen. Jeg tænker lidt over, hvad det var, jeg ville skrive. Det havde noget med citatet af Kahlil Gibran at gøre. Det fik mig til at reflektere i går. Jeg nikkede, da jeg så det. Det vakte genklag. Det spejlede sig i mig som træerne i vandet, skygger og aftegninger af den virkelige verden. Eller er det omvendt? Er det, vi antager for genspejlinger i vandet i virkeligheden det egentlige, som giver den tilsyneladende verden sin form? Og er det ikke det, Kahlil Gibran skriver om, når han siger at tings udseende og udtryk ændrer sig, alt efter hvilken sindsstemning vi er i? Og hvem der ser på dem? Vi kan se magi og skønhed i noget, fordi vi ønsker at se det. Men magien og skønheden bor i virkeligheden i os selv. Vi genspejler vores indre skønhed i det ydre. Og magien bor i os, den venter bare på at tage form, at få lov at udfolde sig. Verden ændrer sig alt efter, hvordan vi ser på den. Hvad vi tænker og hvordan vi har det. Hvilket igen fik mig til at tænke på, at jeg i så fald har et eventyr og en magisk verden i mig selv. Poesien risler som en kilde, en kreativitet i mig og den er så naturlig som modermælk. Når jeg lytter, når jeg virkelig mærker efter, så er det den, der pipler frem. Som en lille fugl, ingen endnu har hørt synge, fordi alle andre er større og synger så vældig højt. Om alt det grimme. Alt det, der gør ondt. Men dybt i mig har der altid boet en lille pige, hvis øjne hvilede på det smukke i livet og som blev så forfærdelig ked af det, når de andre pegede på det modsatte. Og var så stærke, at de fik hende vendt om. Omvendt. Se, verden er grim. Først nu ved jeg besked. De tog fejl.

På magisk vis blev Kahlil Gibrans ord et slags vendepunkt på min rejse i går. Jeg stoppede op. Jeg smagte på dem, en både sød og syrlig smag bredte sig over min tunge. Der skete noget i kroppen, en slags usynlig kuldegysning, som om nogen prikkede mig forsigtigt på skulderen. Jeg vendte mig om og så mig selv. Jeg smilede. Jeg kikkede ind i dybblå øjne. Jeg forstod. Igen. Og i mødet med mig selv og forståelsen af, hvor meget jeg kan ændre og gøre, hvis jeg tror på det, hvis jeg følger min kilde og stoler på den, blev jeg rolig. Helt stille. Jeg lyttede til stemmen. Så læste jeg lidt. Og sov. Jeg har sovet i mange timer. Kilden har vugget mig gennem natten og risler stadig i mig.

Tak for ordene Kahlil. Du havde noget på hjerte og du delte det. På magisk vis nåede de ord mig på det helt rigtige tidspunkt. Synkronicitet. Salighed. Stille fryd. Som grenene i vandet, i genspejlingen, de grålige toner af inderlighed. Hvis vi har noget på hjerte, er det vigtigt at vi deler. På vores egen måde. Siger det, som vi er.

7 kommentarer:

  1. Ja, også kommer det ikke bare an på hvordan man har det, men hvordan man tar det... Og hvordan vi SER på det. Vår holdning.
    Selv er du både reflektert og positiv.
    Du har mye fint å dele og å formidle.
    Fortsett slik,
    og ha en god dag!

    KLEM.

    SvarSlet
  2. : )) tenk så lite det skal til før vi åpner sansene.. virkelig åpner de : )) tenk om de kunne stå vid åpne.. hele tiden : ))

    ha en fin dag..

    SvarSlet
  3. Et nydelig og tankefullt bilde.
    Og fine ord på veien.
    Takk, Lene.

    SvarSlet
  4. Gode ord i dag også Lene - eg takkar og bukkar og tek med meg den positive tanken ut i min dag. Så håpar eg din dag også blir fin:-))

    haengoddagklem

    SvarSlet
  5. Gode ord, som jeg leser inn i hjertet mitt og tar med meg i kvelden.

    Det har vært en merkelig dag. Nå kjente jeg at den falt på plass.
    Klem til deg.

    SvarSlet
  6. Så godt som det er sagt! Det gjelder bare å se det - og det gjør du! Og ofte får du oss lesere også til å se det... Takk for at du deler!

    Klem

    SvarSlet
  7. Smukt og meget sigende foto. Du er og bliver min store inspiration, fantastisk som du kan formidle dine ord så de fanger, rammer og giver stof til eftertanke.
    Knus og Tak:-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.