mandag den 24. oktober 2011

Vinterens venteværelse


Morgenen kommer kravlende langs jorden, usynlig og endnu ydmyg, usikker på, om den i grunden er kommet for tidligt. Natten bliver stærkere, mørket vokser, efteråret har fokus på sin afsked og vinteren danser utålmodigt i kulissen. Lad mig komme til, råber den i kraft af vinden, der suser i træerne. Inden jeg faldt i søvn, lå jeg og lyttede til vinden. Taknemmelig for, at jeg kunne høre den, så intens og fuld, ikke afbrudt af biler og råbende mennesker. Det er snart længe siden, jeg boede i storbyen, og jeg ville ikke få lukket et øje, hvis jeg boede der i dag. Jeg har vænnet mig til landet. Jeg sætter stor pris på naturen omkring mig. Jeg holder af at følge naturens gang, være tæt på dyrene, årstidernes skiften, forandringen, der aldrig sker fra den ene dag til den anden, men i fuldstændig ro, rytme og harmoni. Intet er overladt til tilfældighederne. Hvert eneste øjeblik har sin stjernestund og langsomheden lægger sig som et blødt tæppe, og indbyder til, at jeg sætter mig og bare er. Man kan gå på kursus og lære lidt om mindfulness. Meditation. Det har jeg selv været og jeg skal igen. Men udenfor mit vindue har jeg den allerbedste lærer. Naturen.

Den sidste uges tid har jeg mærket en uro i krop og sjæl. En reaktion på tomrummet, der opstår efter sommeren og lyset, dagene med aktivitet og planer. Når efteråret kommer, begynder der at ske noget og jeg er nået på et tidspunkt i min egen rejse, hvor jeg egentlig havde forestillet mig at være kommet længere. Længere? Nu smiler jeg lidt af mig selv, men jeg havde faktisk troet at udviklingen ville tage så og så lang tid. På nuværende tidspunkt ville det anderledes ud. Ikke at jeg helt ved hvordan, men jeg havde troet noget andet. Jeg havde på ingen måde forestillet, at jeg skulle igennem endnu et efterår og en lang vinter i refleksion og stille udvikling. Du er ikke klar, hvisker en stemme i mig. Ikke endnu. Tiden er ikke moden. Jeg synker tilbage i sofaen og kigger på min bogreol fyldt af gode bøger, jeg endnu ikke har læst. Godt så. Ikke klar endnu. Jeg kan mærke rastløsheden som en bunke nedfalde blade, der hvirvles op af vinden. Endnu et tomrum, endnu en ventesal. En vinter, hvor det hele ligger i dvale og jeg indbydes til at være med. Jeg er virkelig kommet i skole. Ikke haste, vente. Ikke tale, lytte.

Naturen er min skole. Min indsigt. Min forståelse af livets rytme. Den dans, der udfolder sig udenfor mine vinduer hver eneste dag, er et billede af mit indre liv. Jeg famler, jeg har endnu ikke lært dansetrinene, ikke dem alle sammen, men enkelte trin kan jeg udføre med elegance. De resterende skal jeg lære. Åh, men jeg bliver så utålmodig med mig selv, jeg har set muligheder, jeg har set åbninger, glimt af lys gennem ellers lukkede døre. Jeg har haft hånden på gode dørhåndtag. Jeg har været så tæt på, at jeg kunne dufte lyden af det, der skal komme. Sanseforvirring. Forventning. Jeg har endnu meget at lære.

Vinterens venteværelse er ved at blive sat i stand. Hvis jeg kigger nærmere efter, kan jeg se en skolebænk og en pult. Et sted der midt i mørket, hvor dagen nu byder sig til. Det er ikke et venteværelse, kan jeg nu høre en stemme hviske. Det er et klasseværelse. Dit klasseværelse.

6 kommentarer:

  1. Ja, naturen har mye å lære oss, bare vi åpner opp for det og tar oss tid. Til å se og lytte.

    Forstår godt du innmellom blir utålmodig. Slik er vi vel skrudd sammen: framdrift, å ville noe er grunnleggende krefter i oss som mennesker.

    Likte godt metaforen din om "vinterens venteværelse som er i ferd med å bli satt i stand". Den vil jeg ta med meg i uka fremover. Takk skal du ha, Lene!

    God tålmodig mandag.

    SvarSlet
  2. Vinteren får vente en stund til.....nå vil jeg nyte godt høstvær:) Ifjor på denne tiden var det full vinter hos meg....
    Ha en fin høstdag, ut og nyt:) Klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Så smukt at læse - jeg har det lige sådan og har vænnet mig til landet. Jeg holder af at følge naturens gang, at være tæt på dyrene og at mærke årstidernes skiften.
    Klem og ha' en god dag, Lene.

    SvarSlet
  4. Endring tar tid og vi må berre vente tålmodig - gå vegen steg for steg. Så absolutt ikkje enkelt for urolige sjeler som vil opp og fram. Håpar du får ein god dag og takk for gode ord hos meg - klem:-))

    SvarSlet
  5. Det er bare vigtigt at lytte til naturen og lære af den. Jeg nyder også at bo så tæt på naturen og at se årstidernes skiften i både haven og i det fri.
    Klem og god mandag

    SvarSlet
  6. Åh ja lene...livets klasseværelse...du får det til at se ligeså smukt ud som det jo er...når vi accepterer at læringen tager den tid det tager :)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.