torsdag den 13. oktober 2011

Snefornemmelse og en vis herre


Han er effektiv, ham Baldrian. Jeg har sovet som en sten og føler mig frisk og veludhvilet, selvom fuldmånen har danset på himlen og stadig er at skue. Det er ikke rigtig lyst endnu. Dagen tøver med at kysse natten farvel. Fra mit vindue i skrivestue kan jeg se træerne, deres silhouetter mod den himmel, der tegner overgangen mellem lys og mørke. Det er en hårfin balance. Der sker noget hvert sekund. En fugl er stået op og synger en munter morgensang. Det er nok en af dem, der bliver vinteren over. Resten er fløjet mod syd, men vi er nogle, som holder skansen og går vinteren i møde med fortrøstning. Den har sin berettigelse. Vinteren er tiden, hvor vi vender blikket lidt indad. Tænder stearinlys og hygger indendørs med gode bøger, reflekterer, kontemplerer og bliver lidt langsommere. Det er tilladt at putte sig, når mørket lægger sin tunge dyne over land og by. Der er te på kanden og brændeknuder i kaminen, hvis man altså har sådan en.

Jeg er ikke noget imod vinteren. Hvorfor skal den altid være så udskældt? Den er kold, siger folk. Den er mørk og lang, trafikken bliver besværlig, der falder sne, det er glat, man fryser når man er ude. Ja, svarer jeg, hvis man ikke har tøj nok på og ikke er indstillet på at gå sig varm. Vinteren er lang, fordi vi har brug for det. Vinteren er perfekt til at finde indre ro. Til at dvæle lidt længere ved de gode tanker. Plante frø. Hvis man vil være lykkelig, er der en, som har sagt, så skal man plante positive frø. Det er vinteren perfekt til. Og er der noget som at komme ind i varmen efter en god tur ude, få varme i kinderne, som bliver røde og blusser om kamp med gløden fra lysene? Mærke det prikke i fingrene, efterhånden som de bliver tøet op. Lave varm kakao og spise hjemmelavet suppe med masser af krydderier. Tage fodbad. Bo i lækkert hjemmestrik.

Filosoffen sender mig et skævt blik fra sin plads i vindueskarmen. Jeg skal fortælle dig om vinter, synes han at sige. Som om du, en dansk kvinde, ved noget om at bo i mørke. Og om at blive rigtig kold for den sags skyld. Det er jo ikke engang altid, at I rigtig har sne her i Danmark. Og hvad er det overhovedet for noget, I kalder sne? Jeg ser på ham og hører tydeligt hans nordnorske accent. Jo, han taler skam! Det er ikke min fantasi, der spiller mig et puds, selvom den tit og ofte gør det. Heldigvis. Nej, han har åbnet sin lermund, for mine ord om vinter, sne og mørke var alligevel for meget for den gode nordnorske filosof. Bortført fra Senja og placeret i en dansk kvindes skrivestue ved siden af sin også bortførte veninde, skytsenglen, som i øvrigt har mistet vingerne og ikke fået dem igen. Endnu. Han er en smule fortørnet og nu bliver det værre.

Sne, fnyser han og træder et skridt nærmere. Hvad ved du om sne? Nå ja, tænker jeg, jeg har da læst Frk. Smillas fornemmelse for sne. Jeg ved, at der er mange slags sne. Ikke sandt? Han nikker bare. Et smil spiller om hans læber, et overlegent smil. Ryster på hovedet. Træder lidt tilbage igen. Og, tilføjer jeg triumferende, om kort tid udkommer det nye Kate Bush album og det hedder "50 Words for Snow". Der kan jeg vel lære lidt mere og samtidig høre Kates fantastiske musik, som jeg har elsket siden jeg var en ung pige. Hun er mit store idol. Jeg bor i hendes musik. Hun inspirerer. Og nu er hun selv blevet inspireret af sne.

Du har ikke tænkt dig at skrive om sne! Filosoffen ryster voldsomt på hovedet. Det er du ikke kvinde for. Der skal en ekspert til! Jeg smiler og ser på ham. Men har jeg da ikke en sådan ekspert lige i nærheden? I vindueskarmen? Han nikker. Trækker på smilebåndet, men beslutter sig i sidste øjeblik for at lade være. Måske. Måske kan jeg hjælpe. Hvis altså ... Nå ja, måske var de bortfløjne ryper i fantasisovs ikke helt som vor mor lavede den i Nordnorge og måske har jeg i lettere dovenskab undladt at lime skytsenglens vinger på igen. Men de kommer på. Når vi flytter. Jeg opbevarer dem et sikkert sted.

Skulle vi ikke bare være venner igen?, siger jeg højt og rækker hånden ud mod min filosof med hjerte på skulderen og ring i øret. Han er en alternativ filosof, prikket undertrøje, ord på maven. En ven er en sjæl i to legmer. Åh, jeg vil gerne være hans ven igen. Det hele beror på en misforståelse. Jeg vil også gerne lære mere om sne. Om at bo i det nordlige mørke og gå rundt i blåt mørke, skue nordlys og spise solboller, når solen kommer igen sidst i januar. Og få en bedre fornemmelse for de mange slags sne, der findes. Og hvorfor. Han nikker. Siger ikke noget, men jeg kan se i hans øjne, at jeg har gjort ham lidt mildere. Der er brug for ham igen. Hans ekspertise. Kan du stå på ski?, spørger han og jeg ryster på hovedet. Begynder! Nybegynder. Helt tilbage til første skridt på ski i sne med andre ord. Jeg nikker. Smiler. Indrømmer. Jeg er dansker. Jeg er bedst på cykel. Men villig til at lære. Jeg elsker at lære.

4 kommentarer:

  1. Så lige overskriften.....sidder her i varmen og har da slet ikke lyst til at læse sådan et indlæg hihi...men som sædvanlig har du jo noget på hjerte....varm hilsen fra Syden

    SvarSlet
  2. Du får nesten snøen til å virke forlokkende:O)..men uansett, det er IKKE min favorittårstid!!
    Her har vi 3 gr, så den er i alle fall like rundt hjørnet:)
    Ha en fin dag, klem fra meg;)

    SvarSlet
  3. Sne er ikke min favoritt, men vi må bare ekseptere den, siden vi bor i kalde Nord.
    Hvet du, ikke et eneste snefnugg er likt. Og hvis du undersøker det nøye, når det faller mot en kald rute, er det et kunstverk.

    SvarSlet
  4. We're a gaggle of volunteers and opening a new scheme in our community. Your website provided us with helpful info to work on. You've
    performed a formidable task and our whole group will likely be grateful to
    you.
    Feel free to visit my web-site :: insomnia cures

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.