lørdag den 15. oktober 2011

Sjælens farvande

Twenty years from now you will be more disappointed by the things that you didn't do than by the ones you did do. So throw off the bowlines. Sail away from the safe harbor. Catch the trade winds in your sails. Explore. Dream. Discover. - Mark Twain -
Kender du Mark Twain? Og kender du dig selv? Jeg bliver hele tiden forbavset over, hvor meget jeg lærer mig selv at kende - og genkende - mens jeg tager denne sejlads ud i uvante farvande. Og måske tænker du, at disse farvande er et sted ude i verden, i Middelhavet, Atlanterhavet eller Nordsøen endda. Og det er de også, men der er langt mere spændende og frygtindgydende farvande at sejle på, hvis man altså tør. Sjælens farvande.

Den indre rejse er den mest spændende og mest krævende, er der mange som har sagt. Nu siger jeg det også.. Det er som om man når til et vis punkt og så er der ingen vej tilbage. Jeg vil retur i sikker havn, er det noget i mig, som råber. Tigger og beder. Men noget andet i mig vil videre, undersøge, søge, der er mange spørgsmål, der er mange ukendte faktorer og der er en voksende nysgerrighed og noget, som er svært at sætte ord på. Du er en kunstnersjæl, var der en veninde der sagde og da ordene lød, faldt noget på plads. For det er jeg da vist. Og skumsprøjt, ebbe og flod, blikstille vand, havgus og havgys, jamen for pokker da, det er en del af skabelsen. Mødet med dæmonerne er inspirerende græsende til frygtindgydende. Og bedst som man tror, man er fortabt, dukker der en engel op. Der er musik. Der er skæbnesymfoni. Der er keltisk jig og månesonater. Stille sange og heavy metal. Hold da helt op!

Og det har jeg jo ikke tænkt mig. At holde op altså. For skibet sejler og som Mark Twain så klogt sagde, så har vi altså kun et liv. Og det er lige nu og her. Jeg er ombord. Mine store følelser er min redningsvest, hvor paradoksalt det end kan lyde. Hvis jeg tør vedkende mig dem. Lade dem buldre og brage og blive til ord og sætninger, som jeg ikke havde drømt om. På min vej skal jeg trevle en del tråde op. Kender du det? Man tror, man skal lære og det skal man så sandelig også, men en del af rejsen handler i virkeligheden om at ulære. Man skal glemme det, man har lært. Det var en løgn. Noget vås. Det kan ikke bruges, det er ugyldigt og anser man det for sandheden og en rettesnor, så er man ilde stedt.

I dag er der roligt i sjælens farvand. Vandet er blikstille og oktobersolen kaster sit behagelige efterårslys ned over landskabet. Guld, rød og orange. Vejret er perfekt til udendørs aktiviteter og hvorfor sidder jeg så her? Det gør jeg heller ikke så længe endnu. Jeg ville bare lige sætte endnu et indlæg i søen.

Og ønske dig en fin lørdag selvfølgelig! :)

2 kommentarer:

  1. Det er fantastisk spennande å kaste loss og segle ut på nytt og spennande farvatn. Eg har gjort det nokre ganger - heilt frivillig - og det har gått bra. Men dei gangane eg har lært meg sjølv mest å kjenne - er dei gangane eg har vore nøydd å bevege meg i ukjent farvatn...kanskje ikkje så artig når det står på - men veldig lærerikt når tåka endeleg lettar og eg ser neste havn:-)) Ha ein flott kveld og klem:-))

    SvarSlet
  2. Der er faktisk nogle engle, der hænger her og venter på nogen tager dem med sig videre.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.