onsdag den 5. oktober 2011

Onsdagsord


Det orange morgenlys står ensomt på bordet og lyser op med sin flamme. Ellers er der mørkt i min skrivestue, bortset fra lyset fra PCen og det lys, der strømmer ind fra stuen ved siden af. Da jeg feng-shuiede mig vej til et lidt andet rum i sommer, glemte jeg at tænke på kunstigt lys. Jeg tænkte ikke på mørke oktober morgener og en himmel, der endnu baner sig vej incognito. Og som jeg nu sidder her i det svage lys fra flammen, synes jeg egentlig heller ikke det gør noget. Ikke i skrivende stund og når den stund er overstået, har dagen bestemt sig for, hvad den vil. Vejrmæssigt. Det er oktobers femte dag og her sidder jeg. Igen.

Jeg kan skimte filosoffen og skytsenglen. De har fået plads i vindueskarmen, men vingerne som skytsenglen mistede ved et uheldigt vælteuheld er endnu ikke monteret. Jeg har forsigtigt lagt dem væk i et fremsynet øjeblik. Tænkte at vi jo alle skal flytte i løbet af de næste måneder og så skal hun pakkes ned for en stund. Jeg venter med vingerne. Når hun har fået en ny plads i det nye hus, i mit magiske arbejdsværelse, så skal hun igen have vinger. Og det kan meget vel betyde, at filosoffen igen begynder at tale og det øjeblik glæder jeg mig faktisk til. Jeg trænger til at høre hans syngende nordnorske accent og hans fornøjelige modsigelser. Kender du det? Der er visse personer, som på en måde irriterer dig, det er som om I aldrig helt kan blive enige og når I kommunikerer, så har ordene det med at få sig formuleret således, at det kunne misforstås. Hvis man vil. Og det vil man på mærkværdig vis. Det er som om der ligger noget på lur og bare venter, noget, som kan tænde en lille bitte gnist af vrede eller irritation over, at den anden siger lige netop det på lige netop den måde. Man skal vælge sine ord med omhu. Man skal pleje dem. Og jeg er sikker på at filsoffen har mange ord til gode efter sin efterhånden lange tavshedsstrejke. Hvis du kan ikke kan huske, hvorfor han strejker og holder munden lukket med syv sejl og lerduer, så er det fordi jeg ikke har genskabt skytsenglens vinger endnu. De er jo venner de to. To skibsbrude fra Norges land. Helt oppe fra Senja. Men altså. Han har ord til gode og selvom han kan irritere mig noget så grusomt, så savner jeg faktisk hans ord. Hans udfordrende og en smule belærende facon. Bare fordi. Sig det ikke til nogen, men egentlig holder jeg af ham. Og af skytsenglen selvfølgelig.

Det er underligt at sidde her og tænke på, at jeg om to måneder sidder et helt andet sted og skriver morgensider. Det er i hvert fald planen. At huset står klar til indflytning senest den første december. Jeg skal altså både holde fødselsdag og jul i det nye hus og i store rummelige omgivelser. Jeg glæder mig til at lære huset at kende. Bo i det. For en uges tid siden tog jeg glæderne lidt på forskud, da min partner på et spændende projekt og jeg holdt arbejdsmøde i et af rummene. Det, vi kalder havestuen. Jo, vi satte skam et lille bord og stole op og så holdt vi møde gennem det lyset fra vinduerne, der vender ud til markerne. Vi havde døren åben ud til haven, for på det tidspunkt var det stadig sommeragtigt. Det var dejligt at være der og jeg havde ikke lyst til at køre derfra igen. Det er et godt hus. Og jeg trænger til fysisk at flytte mig og komme videre. Længere ud på landet. Snart.

Det var ordene på en onsdag i oktober. Jeg ønsker dig den dejligste efterårsdag.

6 kommentarer:

  1. Det bliver dejligt for dig, når du snart kan tage dit nye hus i besiddelse - indrette det som du gerne vil have og sidde i havestuen og kigge ud. En havestue lyder helt Blixensk. Klem og ha' en dejlig dag nede sydpå! Her er vejret lysegråt, men lunt.

    SvarSlet
  2. Så deilige ord, en onsdagsmorgen.
    Jeg tenkte på, at hvis det mangler litt lys, er det bare å tenne mange stearinlys, og lage stemning ut av det.
    Men det er godt å sitte i halvmørket og bare ha det magiske lyset, og være helt, helt stille.
    Jeg elsker skumringstimen. Da blir lyset litt blått, ja, den blå timen, og plutselig er mørket der.
    Jeg gruer meg litt for mørket fremover, for det stjeler min energi.
    Så spennende med flyttingen, snart.......
    Vi flyttet i desember for et år siden snart, og tiden har gått så raskt. Er det virkelig et år siden?
    Ha en fin dag, du også, Lene. Klem

    SvarSlet
  3. jeg har en slik havestue.. den ligge i forlengelse med vårt køkken på gården i DK.. der pleide jeg å se solen stige opp.. drikke kaffe og nyte den nye dagen.. jeg kan godt forstå din opplevelse av å ikke ville ta av sted derfra..

    tenk for en spennende tid for deg.. jeg gleder meg virkelig på dine vegne..

    når det gjelder filosofen er han nok snurt (sur) fordi du overser ham.. vi nordlændinger har behov for å slå av en snakk .. vi liker å kalle en spade for en spade.. vi kan nok noen ganger være belærende.. kanskje pga av litt dårlig selvtillit.. selv om man ikke skulle tro der var mangel på den vare ; )) gå nu bare å si hei.. så kommer nok ordflommen fra den karen : ))


    Takk for gode ord Lene ! jeg skal nok komme videre.. når bare tingene faller på plass.. akkurat nå er det for mange som forventer at jeg skal rydde opp i problemer.. både her hjemme og i DK.. det er svært..

    kan du ha´ en deilig dag ! og takk for morgenstunden : )

    SvarSlet
  4. Du har så mange spennende bekjentskaper rundt deg du !! Skal bli kjekt å høyra kven som flytter inn i ditt nye hus. Høsten har tatt bolig her i alle fall ute... Det er friskt og godt å gå tur, gjerne opp på fjellet for blåser så friskt. Joda, høsten er fin den og. Ha det godt !!

    SvarSlet
  5. Du går en spennende tid i møte. Havestue...for et herlig ord! Et ord vi ikke har på norsk, men som tenner mange gode følelser i meg.
    Jeg tror jeg må ha en "havestue" i mitt neste hus. ;)

    God oktoberkveld til deg.

    SvarSlet
  6. Så spennende å flytte til et hus som du vet du vil trives i:-)) I natt drømte jeg om en engel som jeg har og setter frem rundt juletider. Den falt i gulvet til min store fortvilelse - jeg husker ennå den vonde følelsen av at nå var det slutt på den flotte engelen....men så når jeg tok den opp var den like hel....for en glede.
    I dag tolker jeg den drømmen som et godt tegn på at det nok vil gå bra til slutt - til tross for bølgedalen som jeg befinner meg i dag. Ha en god dag Lene og en god klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.