lørdag den 29. oktober 2011

Min filosofven


'Ikke et ord om vinteren', kan jeg høre en stemme sige i mørket, længe inden jeg når at tænke på, hvad jeg skal skrive om i dag. Jeg tænder lyset, sætter kaffe over og lukker hundene ud i haven. Gør det hyggeligt i køkkenet, som stadig ligger gemt i mørke, tænder stearinlys. Jeg sidder i køkkenet og blogger i øjeblikket. Der er noget dejlighed over at sidde med direkte udsigt til markerne, se lyset stige op i horisonten, når tid er, og ligesom blive et med dagen og solen. Hvis der altså er sol at se. De sidste par dage har været skyede, fugtige, tøvende og lyset har ikke rigtigt trængt igennem.

'Nu skriver du om vejret igen'. Det er ham. Selvfølgelig. Hvem snakker ellers med nordnorsk accent i en dansk stue og har en mening om, hvad jeg beretter. Filosoffen. Men han har været stille så længe, at jeg troede han havde mistet sit tungebånd eller var gået i tavshedsstrejke. Det kunne han nemlig godt finde på. Men nu træder han frem i lyset, går fra skrivestuen til køkkenet uden at bevæge sig og stiller sig mellem mig og morgenkaffen. Han kniber øjnene sammen og ser på mig med et blik, jeg ikke helt forstår. Er han vred? Fornærmet? Da jeg tænker de ord, kan jeg mærke, at jeg slet ikke orker at bekymre mig om hans humør. Jeg er træt og gider med andre ord ikke diskutere med en norsk filosof over morgenkaffen. Faktisk slet ikke. Men nu står han der med hænderne i siden og et drilsk smil dansede om lerlæberne.

'Vil du ikke overtage tastaturet" spørger jeg ham. Det forekommer som en god ide. Jeg har sikker på, at han ville være en glimrende gæsteskribent. Han kunne fortælle jer om ting, jeg slet ikke drømmer om. Hemmeligheder fra en ø helt oppe nordpå, et smukt sted, som jeg var så heldig at besøge sidste sommer. Senja. Og hvis nogen af jer har fulgt lidt med her på bloggen, ved I så også, at jeg på Senja besøgte et galleri, hvor filosoffen og hans veninde skytsenglen holdt til. De var til salg. Jeg købte dem. Og måske var det ikke med deres gode vilje, men de blev pakket ned og fragtet med til Danmark. Her bor de nu. Hos mig. De var til pynt. De har gode ord på maven og jeg kunne ikke have et bedre minde fra en dejlig uge i Norge. Hvad jeg ikke vidste var, at de ville blive levende. Talende. Krævende. Spørgende. Især filosoffen i undertrøje med et tatoveret hjerte på skulderen. Han har til tider været en prøvelse. Men han har været tavs længe. Indtil nu. På denne mørke morgen sidst i oktober har han forladt vindueskarmen og står nu lyslevende foran mig. Smiler. Er klar. Men til hvad?

'Vil du være gæsteskribent her på bloggen?', spørger jeg igen med andre ord og taler langsomt og tydeligt, så han kan forstå mit danske. Han trækker på skuldrene.

'Det behøver du ikke', siger han. 'Nu har jeg boet i Danmark i mere end et år og jeg har lyttet til dine tanker i al den tid. Hold da helt op. Sikke et ordroderi!' Han slår en rungende latter op og klasker sig på lårerne. Jeg føler mig til grin. Træt og til grin. Sidder ligeså stille og fortryder, at jeg i sin tid faldt for denne underlige lille herre i et galleri på Senja. For sent. Nu er han her. Og jeg har tilbudt ham at overtage bloggen. Hvad tænker jeg dog på? Og det kunne jeg jo passende spørge ham om, eftersom han læser min tanker. Og har lært dansk på den konto. Hold da helt op. Men vil han mon tage imod mit generøse tilbud? Gæsteskribent. Sådan en har jeg aldrig haft før og det ville i grunden være en lettelse at sidde en morgen og bare kigge på, mens en anden skrev. Måske. Vi kan jo lade det komme an på en prøve. Hvis han altså vil.

'Jeg siger ja tak'. Han nikker og ser pludselig højtidelig ud. Retter ryggen og stirrer ud af vinduet, hvor en tåget morgen er ved at rejse sig. Ugennemsigtig gråt flødeskum. 'Det skal være mig en glæde'. Han rækker mig sin arm uden hånd og jeg holder den lidt i min, hånden, der ikke er. Det betyder ikke noget. Jeg kan mærke den alligevel. Og jeg kan mærke, at jeg glæder mig til i morgen, hvor jeg kan sidde og nyde morgenkaffen med blødkogte æg og kold juice, mens min nordnorske filosofven overtager tastaturet og blogger en sang fra Senja. Søndag. Glæd dig. Det gør jeg.

Og indtil da. Ha' en fin lørdag. Lad tågen lette og drømmene tage fart.

6 kommentarer:

  1. Gode ord her en tidlig morgen stund, så pyt med Filosoffen ler, det kan da kun være af glæde over at bo hos dig. En skribent der dagligt giver mig stor inspiration..
    Tusinde tak...
    God lørdag til dig og vil da se fremtil gæste skribentens indlæg. Elsker Norge så det kan kun blive spændende..
    Knus

    SvarSlet
  2. Sikke en dejlig morgen. Det er vist godt at blive forstyrret lidt af filosoffen. Jeg glæder mig til hans bloggeri og din stille morgen :)
    Indtil da må du nyde din lørdag.

    SvarSlet
  3. nå er jeg virkelig spent på hva den herremannen har å berette : )).. men bare vær klar over, at vi her nord liker å lave grin ; ) du skal ikke tro på alt han sier : ))))

    og så han dagens lys i Senjahopen, har han muligens spansk blod i sine årer.. du er herved advart : )))

    ha en riktig god helg.

    SvarSlet
  4. Dejlige ord på en smuk og diset morgen :-) Ønsker dig en skøn weekend, Lene, klem til dig og hundepigerne.

    SvarSlet
  5. Jeg gleder meg!

    Kan merke på skrivingen din, både her og på FB, at ditt Norgesbesøk nordpå forrige sommer, inspirerer deg på ulike vis. Som torskepoesi for eksempel. he he...

    God helg, kjære deg.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.