torsdag den 27. oktober 2011

Månen, måger, roser og torne


Jeg spiser groft svensk knækbrød fra Lund. Drikker kaffe af et orange krus fra Barcelona. Det passer fint til det orange stearinlys, der stolt står ved min højre side. Blødt lys som fra en solopgang, der endnu ikke findes. Et glimt af inspiration. Af ild. Af styrke. Den kreativitet, der kan komme med morgenlyset eller dukke op i sene nattetimer. For mig er det mest det første, der gør sig gældende.Dog føler jeg mig ikke specielt kreativ her til morgen. Jeg er bare træt. Det er den tid på måneden. Indianerne kalder det poetisk at være i sin måne og måske er det, man er, men jeg er i så fald min fuldmåne, for det gik ud over søvnen. Natterenderi og søvnafbrud. Forlis. Og vækkeuret var helt ligeglad med kvinder, måner og andre gode undskyldninger, for noget, der siges at være naturligt, men som ikke altid er nogen dans på roser. Mens jeg skriver de ord, undrer jeg mig over den metafor. For roser har jo torne. Og torne stikker. Det gør decideret ondt. Ikke desto mindre er at danse på roser ensbetydende med noget dejligt, noget let, svævende, sommerligt endda. Jeg dansede ikke roser på i nat. Jeg gik gennem mørke et vist sted hen.

Og hvorfor skriver jeg så om det? Det er et godt spørgsmål og der er mange gode svar. Men nogle gange kan også bare lade spørgsmålet flyve i luften. Man behøver ikke at svare. Man kan betragte det lidt fra sidelinjen, som når man ser en hvid havmåge flyve over broen og sejle ud over havet, mens man selv kører over i direkte brolinje. Følger trafikken og strømmen. Sådan er det ikke med måger. Og sådan er det heller ikke med spørgsmål, der ikke besvares. De er frie sjæle. Der er ikke altid et svar og det er heller ikke altid, at man skal forsøge at forklare sig. Man kan skrive hvad man vil. Og jeg skriver om månen, måger, roser og torne på en mørk dag sidst i oktober, hvor vinteren tripper ganske utålmodigt for at komme til. Kvinden med kaffen. I sin måne. Søvnforlist. Underdrejet.

Se det var en rigtig historie. Og det er stadig mørkt udenfor. Kulsort og stille.

4 kommentarer:

  1. Enkelte netter blir slik. Uten eller med lite søvn. Det er tungt å ta fått på dagen, når natten har vært slik. Spesielt når man har dagsplaner som krever mye av en.
    Håper kreftene kommer seg, og at dagen blir god.

    Oktoberklem til deg

    SvarSlet
  2. Nu har lyset forhåbentlig nået dig....og når man danser på roser, tror jeg det er på et tæppe af rosenblade....som nogen har strøet netop til dig.

    SvarSlet
  3. nei.. det er ikke godt når nattesøvnen blir slik.. det er forderdelig tungt å få dagen i gang.. man vil liksom kun sove.. selv om det er umulig å få til..

    håper dagen bringer gode ting som oppveier den dårlige søvn.. knus

    SvarSlet
  4. Ikkje godt med slike netter - eg og hadde ei slik ei i natt - med lite søvn. Men det var heilt min egen feil - å vere på møte om kvelden og drikke kaffe og gå i god prat = lite nattesøvn.
    No er huset fullt av lyder - sterke lyder - av en snekkermann som river kjellertrapp og bygger nytt rom - umulig å lure seg til en lite sofalur også då. Men pytt pytt sover seiner eg. Håper dagen din blir fin til tross for urolig natt.
    jannetoveklem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.