lørdag den 22. oktober 2011

Kunsten at være et helt menneske


I dag vil jeg skrive om skoven, tænkte jeg, da jeg stod op og satte kaffe over. Det var stadig mørkt. Jeg var som så ofte før tidligt på færde. Tændte stearinlys og nød duften af nybrygget kaffe, der bredte sig i køkkenet. Hundene var en tur i haven og kom ind igen. Jeg lavede mig en ostemad på det svenske brød, jeg har en svaghed for. Groft, mørkt og med en strejf af æble. Det er lidt sødt, det svenske brød, og jeg kan godt lide konstrasterne i det. Det grove og det sødlige. Det smager godt med ost på. Ost fra det gode mejeri i Lyngerup. Også det har en historie, både mejeriet og osten. Det er noget med kærlighed for håndværket. Tradition og fornyelse på en og samme tid. Og så min morgen. Mørket. Og skoven. Den jeg ville skrive om.

Men min PC drillede og det tog længere tid, end jeg havde tålmodighed til, hvis jeg skal være helt ærlig og det synes jeg jo, at man skal. Jeg genstartede, mens jeg drak kaffe og spiste de sidste guddommelige bidder af svensk brød med dansk ost. Så at lyset brød mørket og dagen stod op i horisonten udenfor køkkenvinduerne. Kæresten stod op sammen med lyset og skænkede sin kaffe. Jeg havde stadig ikke fået skrevet noget. På det tidspunkt havde jeg tabt tråden. Irritationen havde taget over.

Da det hele endelig så ud til at virke, tog jeg i stedet på visit hos min norske blogveninde Lill-Karin, som skriver så fint om livets nuancer. Jeg holder af hendes gode ord, som drypper af eftertanke og reflektion. De får mig til at tænke. Drømme. Fornemme. Det er en kunst at skrive sådan og jeg føler mig hjemme i hendes norske ordunivers. I dag handlede indlægget om positivitet, noget, vi alle taler og skriver meget om og forsøger at mestre. Jeg blev glad, da jeg læste Lill-Karins ord, for som hun ser jeg lidt mere nuanceret på det at være positiv og glad. Det er jeg simpelthen nødt til, for sådan er jeg skruet sammen. Min sjæl spænder vidt og synger i både dur og mol. Jeg kan ikke sige, at den ene sang er smukkere end den anden. De komplimenterer hinanden og gør mig til det menneske, jeg er. Og måske er det godt sådan, når nu jeg har fået den gave, jeg har fået. Skriverierne. Ordene. For hvordan skal man kunne beskrive farverne, nuancerne, de store følelser og de dybe, sorgen og glæden, hvis man ikke selv har mærket det på sin krop og i sin sjæl? Hvordan skal man kunne sætte pris på lyset og den nye dag, hvis man ikke har mærket mørket? Der løber en melankolsk åre i mit blod. Skal jeg forkaste den åre? Fortvivles over den? Skal jeg prøve at lede den en anden vej og nægte at kendes ved den? Eller skal jeg følge den åre, når det er tid, og forstå og acceptere, at livet er en vej på godt og ondt og at det er nuancerne, der skaber det hele menneske?

Det er i grunden anstrengende at skulle være POSITIV hele tiden. Og her mener jeg ikke, at man skal synke i selvmedlidenhedens mudderhul og lade triste og tunke tanker helt overtage. Slet ikke. Faktisk mener jeg ikke, at man skal tro alt, man tænker. Sindet kan binde en nogle forfærdelige historier på æret. Usande. Uærlige. Man skal ikke tro, at man ikke er noget. Man er noget. Også i den grad. Man er sig selv på godt og ondt og det skal man elske. Acceptere. Nyde. Nyde det sure med det søde, som det gode svenske brød. Spise det med velbehag. Det er en befrielse, når man erkender sig helheden og lader være med at kæmpe, konstant erstatter det ene med det andet i en evig kamp for at være glad. Når jeg kæmper, så er jeg ikke glad. Og det er et paradoks, for jeg vil faktisk vove den påstand, at jeg er gladere og mere hel i mørket, når jeg vedkender mig dens rum og den tid, det tager. Når jeg tør blive der lidt. For det er dér jeg vokser. Som menneske. Og det er der, jeg henter inspiration til de mere følelsesbetonede ord og sætninger, dem, jeg selv holder af at læse hos andre. Der er poesi i både latter og gråd.

Og det er en kunst at være et helt menneske.

9 kommentarer:

  1. ja det er det sannerlig !! jeg skal gjerne være et positivt menneske.. men min ryggsekk er stadig for tung.. men det kommer nok ; ) les mitt innlegg i dag.. forklarer en del hvorfor..

    ha en riktig god dag.. klæm fra mæ : )

    SvarSlet
  2. Tusen takk, Lene, for dine gode ord om bloggen min. Det varmer å høre at du føler deg hjemme der.
    Jeg kjente meg veldig igjen i det du skrev om at du har en melankolsk åre. Det er vel slik jeg føler det også, og jeg innser nå at den er avgjørende viktig for ordene. For skrivingen. For at jeg skal kunne skape bilder for leseren, bilder som føles ekte.
    Og når du skrev om å slippe å kjempe, tenkte jeg "Ja, slik er det!". Så deilig å slippe å bytte det ene ut med det andre hele tiden. Jeg føler meg mer hel som menneske allerede!
    Takk for ditt inspirerende innlegg!
    Stor klem fra Nord-Norge.

    SvarSlet
  3. Aksept av de ulike sidene av livet og kvalitetene jeg som menneske har, er etterhvert blitt et viktig nøkkelpunkt for meg. For å ha det bedre. Med meg selv og de rundt meg.

    GOD helstøpt LØRDAG, LENE!

    SvarSlet
  4. Så sant, så sant; det er viktig å erkjenne hele seg, den du er på godt og vondt. Jeg er sjelden nedstemt, takk og lov, men jeg tenker for mye, det er til tider slitsomt:O)
    Ha en hel og god dag!!
    klemmer fra meg;)

    SvarSlet
  5. Det er en kunst at være et helt menneske, og vi må vedkende os mørket, når det vil have plads. Jeg blev mørk og trist, da jeg hørte at jeg ikke kan se Bella i et stykke tid. Men vi må forsøge at lade de positive tanker fylde..

    Klem og en god lørdag til dig!

    SvarSlet
  6. Som altid frydes jeg over at læse med herinde ved dig Lene, jeg deler helt og holdent dine betragtninger omkring Lill-Karins ord som jeg også nyder med største fornøjelse, kan kun anbefale andre at læse med der også, link lige ovenfor.
    Men altså din vidunderlige beskrivelse for godt spiseligt håndværk går som så ofte før lige ind her, vi to er passionerede osteelskere er jeg overbevist om og jeg elsker også de små mejeriers herligheder, lige for tiden svælger jeg mig i en vidunderlig ost fra Ullerslev mejeri, uhmmmm.
    Du må ikke fokusere og give din opmærksomhed på konstant at være positiv, det skal komme ganske naturligt, hvis du konstant tænker på at du skal være positiv føles det som en frygt for at du ikke kan være positiv hele tiden, og så bliver det det du tiltrækker, frygten for ikke at være positiv nok.
    Giv din opmærksomhed på det der beriger dit liv, du har lige nævnt op til flere ting der bringer dig glæde, det gode håndværk, dine dejlige morgener, dine besøg hos andre bloggere, at give sin opmærksom til ting og oplevelser der bringer en glæde og begejstring tiltrækker mere glæde og begejstring.
    I kærlige tanker, god fornøjelse og Weekend.

    SvarSlet
  7. Ja, det kan være svært at være menneske, og det er livsvarigt.

    SvarSlet
  8. Nydlige ord Lene - vi må lære oss å akseptere hele oss som menneske før vi virkelig blir fri. At du koser deg med din "ostemat" er bjeller i en meierist`s ører:-)) Vi varierer gjerne med ost - forskjellige smaker og det er godt - livet er også godt - dog med forskjellige "smaker".

    Klem jannetove

    SvarSlet
  9. Hvis man kan lære sig selv at acceptere sin verden som den er i det øjeblik man står i så er det lettere at træffe sine valg om man vil op eller ned... Man kan vælge at være positiv... og det er også noget mange må lære sig... og det kan blive så en naturlig del af en at være positiv... at selv de sorte dage virker lyse... (håber det giver mening det jeg skrev) ;-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.