fredag den 21. oktober 2011

Glædesbog



Jeg skrev lidt om positive tanker i går og flere af jer har kommenteret. De fleste af os prøver at tænke positivt, men det kan være svært. Der er omstændigheder, som påvirker os. Mennesker. Der støder tilstande til, som ryster os og som får ud af vores komfortzone. Vi vakler. Tvivler. For sådan er vi mennesker. Det hører med. Måske bliver det sværere at fastholde de gode tanker, når den mørke tid kommer. Som nu. Hvordan gør man? Jeg prøver selv ihærdigt, men jeg skal være den første til at indrømme, at det til tider falder mig svært. Så falder jeg i. For der er huller af negativitet på min vej, bobler af mismod, der baner sig vej ind i systemet og en stemme, der har til vane at snakke om problemer. Forhindringer. Egoet. Og det kan være svært ikke at lytte, når man er træt og hvis man kæmper, virker det næsten som kviksand. Man synker dybere i.

Der er ingen tvivl om, at livet bliver lidt lettere og forhindringerne mindre, hvis vi kan lære at tænke positivt. Som det primære. Hvis vi kan lære at betragte problemer som udfordringer og i svære tider, trods tvivl og tårer, stadig ved og tror på, at modgangen gør os stærkere. Hvis jeg kan det her, tænker jeg, når det er værst, så kommer jeg stærkere ud på den anden side. Der opstår en slags livsvisdom af de sår, man pådrager sig, når man lever sit liv. For de kommer. Sårene. Og det kan være svært at se skoven for bare træer. Se solen bag skyerne. Forstå, at glasset er halvfuldt og ikke halvtomt. Den slags. Når man sidder i kviksand til halsen og egoet i øvrigt taler om håbløshed og fortæller en, at man ikke kan, så kan det være svært at ikke at tro på det. At man virkelig kan rejse sig og gå videre. At sår heler og bliver til ar. At vi endda bliver smukkere og klogere mennesker af de ar vi får, som vi lærer at leve med, forstår, at vi kan opnå en slags healing ved at gå igennem. Acceptere. Og så plante positive tankefrø, der bliver til spirer og en dag er smukke tankeplanter. Så store og stærke som træer.

Jeg har hængt lidt i bremsen hvad positivt overskud angår i de seneste dag. Indrømmet. Jeg er på ingen måde positiv perfekt og mit ego er vedholdene. Men jeg har ikke tænkt mig at blive liggende i et hul. Så hvad gør man? Laver nogle gode øvelser, læser nogle gode bøger, samler op på de noter, man har skrevet i bøger igennem årerne, alt det positive, man har lært. Gode sætninger. Citater. Jeg meldte mig til et meditations- og mindfulness kursus i januar. Jeg vil blive bedre til at meditere for derigennem at opnå ro og balance. Det har jeg tænkt på længe og i går kom kurset så. Jeg skyndte mig at takke ja. Og så fandt jeg en smuk notesbog frem, som jeg købte i Lund i foråret. På forsiden ser man en grædende kvinde. En enkelt tåre triller stille fra hendes øje. Egentlig havde jeg tænkt, at bogen skulle indeholde sørgelig poesi. Tunge ord. For jeg, må jeg tilstå, kan godt  lide den slags. Engang i mellem. Jeg kan godt lide noget, som er skrevet fra hjertet, hvor forfatteren græder gennem ordene og finder poesi i sorgen. En slags fortrøstning. Men i går tog jeg en beslutning og nu har jeg dedikeret bogen til at være min "glædesbog". I den vil jeg samle det bedste af det bedste. Glade superlativer og visdomsord. Det, som gør mig glad og får mig til at smile. De små fif, jeg ved virker, selvom jeg kan glemme det, når bølgerne går højt. De skal stå i min glædesbog. Og når jeg er trist en dag og trænger til opmuntring, til at huske på, at der findes en god vej og ord ditto, så vil jeg slå op i bogen og læse. Måske skriver jeg endda selv lidt digte. Lidt poesi er aldrig af vejen. Jeg kan mærke at det er en god ide. Jeg bliver glad bare ved tanken.

Og det er vel i grunden sådan, det kan være. Man tænker på noget, som gør glad. Solen, der står op om morgenen i den smukkeste solopgang, himlen nogensinde har set. Farvestrålende mad med en smag, der kildrer alle sanser. Kærlighed. Hunde, der møder en om morgenen, glade, forventningsfulde. Løbetur i skoven. Familie. Et tag over hovedet og mad på bordet. Orange. Turkis. Eller hvilken farve, der nu påvirker dig i positiv retning. En glædesbog. Måske kan du også bruge ideen og derfor giver jeg den hermed videre i det glades tjeneste.

For ved du hvad? Du og jeg har fortjent glæde. Så giv dig selv en god fredag. Fordi du er det værd! :)

7 kommentarer:

  1. Godmorgen Lene!
    Kloge ord igen :-) Jeg vil også lave en glædesbog. hHar en bog som jeg skriver drømme og tanker i forbindelse med min depression og et par stykker til ideér. Idag vil jeg finde en til glæder.
    Tak.
    Knus og god dag.

    SvarSlet
  2. Sikke en god idé at du meldte dig til et meditations- og mindfulness kursus - jeg er sikker på, det er godt til at opnå ro og balance.

    Jeg kommer til at tænke på en dejlig blogpost, Lill-Karin havde for et par dage siden, hvor hun citerer Arne Næss for disse ord:
    "En viktig del av følelsesmodningen er å omskape negative følelser til positive. I en slik modningsprosess blir vi mer oppmerksomme på hvilke verdier i livet som er grunnleggende for oss. (...) Modning innebærer imidlertid ikke at vi skal tøyle eller moderere vårt følelselsliv - snarere å gjøre det mer tilgjengelig og bevisst for oss."

    Klem og en dejlig dag til dig nede sydpå!

    SvarSlet
  3. En glædesbog lyder som en god idé. For der er jo pudsigt, at vi i pressede situationer og tider glemmer, hvad der glæder os og får os på den lette side igen. En glædes-huske-bog.
    Nu vil jeg bevæge mig ud i denne herlige formiddag. Solen skinner igen heroppe nordpå. Løvet på træerne er gyldent, og det er en smuk dag.
    Knus og en dejlig dag til dig :-)

    SvarSlet
  4. Kommer der en negativ tanke forbi på min vej, bliver den straks skiftet ud med en positiv. Lige i tiden er det "møde med George Cloney på en strand" :-)
    Hav en fin fredag.

    SvarSlet
  5. måtte alle positive krefter komme vår vei ! jeg trenger i alle fall til det !!

    god weekend : ) knus

    SvarSlet
  6. Som du sier, er det ikke alltid lett å se at det finnes noe positivt når alt er som svartest...men plutselig en dag oppdager du at du smiler over noe, litt senere kan latteren komme, og så oppdager du at det finnes positive tanker/følelser/hendelser allikevel :-) Heldigvis! Jeg kan også like de litt tunge og triste sitater/dikt, og noen ganger er det ganske godt og sette seg ned å være litt melankolsk :-) Men det bør vel helst være i perioder hvor resten av livet er positivt :-D

    Håper du har hatt en glad fredag

    Ha ei glad helg - klem Siv

    SvarSlet
  7. Hei igjen, og takk for trivelig besøk :-)
    Mens jeg venter for å gå på kjøkkenet for å lage en god kopp kaffe, så må jeg bare skrive til deg. Det er så viktig det du sier, og jeg skulle ønske at alle var klar over hva de kan gjøre med tankene sine og hvordan de kan styre livet sitt selv. Til syvende og sist så er det en selv som både har ansvaret for eget liv og som skummer fløten av egen planlegging og eget arbeid.
    Jeg sier selvfølgelig ikke at livet er en dans på roser uten problemer og utfordringer, men jeg sier at vi selv må ta tak i livet og bringe det i en positiv retning. Klarer vi det ikke, så finnes det hjelp, og vi må være sterke nok til å tillate oss å være svake og ta i mot den hjelpen som tilbys. Det er sikkert ikke enkelt, men det grunner på en måte i nestekjærlighet og medmenneskelighet <3
    Jeg brukte en del tid på å velge evne/tema når jeg skulle begynne å blogge, og jeg trodde vel at bloggen skulle være min "ventil" i hverdagen, men jeg skjønte ganske fort at det hadde en fare for å bli en "syteside", og da var veien kort til å velge "Vakre tanker" :o)
    Det er min lille hverdagsoase, og i det meste er jeg glad når jeg blogger. Det er nok derfor jeg stort sett høster positive kommentarer også, og det gleder meg :-)
    Jeg sender deg mange vakre tanker for helga videre: K@ri*
    Nå: Kaffe, og den blir en dobbel brasiliansk espresso med melkeskum!
    Det handler jo litt om å skjemme seg selv bort også <3

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.