onsdag den 26. oktober 2011

Forandringens paradoks


Mens jeg lå og lyttede til stormen og lyden af vækkeuret, begyndte jeg at glæde mig til dette øjeblik. De tændte stearinlys på køkkenbordet, duften af kaffe og det grove bondebrød med ost fra mejeriet i Lyngerup. Ordene, som jeg endnu ikke kendte. Gul juice og mørk morgen, en stille stund til lyden af det tikkende ur på væggen i køkkenet og mine fingre, der danser på det helt nye tastatur. Jeg har fået en gave. Min søde kæreste har foræret mig en ny PC. Den gamle blev langsommere og langsommere, T'et fik sit eget liv og fløj af, hver eneste gang jeg var i skriveflow og det var i det hele taget en frustrerende langsommelig og tidskrævende proces. Man skal ikke gå ned på udstyret. Det er jeg enig i, men samtidig havde jeg indstillet mig på, at jeg måtte nøjes med min gamle PC, fordi jeg simpelthen ikke har råd til at investere i en ny lige nu. Måske er det bare meningen, at jeg skal vente, være langsom, sidde med et T i hånden, der egentlig hører til ved siden af R og Y på tastaturet. Sådan tænkte jeg. Men min kæreste tænkte noget andet. Og her sidder jeg smiler, skriver de første ord på et helt nyt tastatur og nyder en helt ny ven, der er flyttet ind og som skal hjælpe mig med skriverier og andre herligheder.

I dag skal jeg dog ikke arbejde på mit eget, men med noget helt andet. Og jeg glæder mig. Det gør faktisk godt at komme lidt væk fra sin egen andedam og helt kaste sig ud i en andens univers. Bruge både ny og gammel kundskab og forene det. Begive sig ind på Nye Mulighedersvej og afprøve noget, der kunne blive en lille niche. Måske. Alting er usikkert lige nu, skrøbeligt, nyt og i den allerførste fase. Paradoksalt måske, eftersom det samtidig er sidst på efteråret og vinteren kommer trampende med hastige skridt. Får opbakning af storm og regn, kolde dage og fødder. Men sådan er det. For mig. Det er første gang, jeg går ind i en vinter på denne måde, fuld af løse ender og tanker, der ikke er tænkt færdigt. Skriverier i flere afskygninger, notesbøger fulde af ideer, ord, citater og små brikker, der muligvis passer til et puslespil, jeg til sidst kan samle. Jeg aner ikke hvornår. Nogle gange puster tvivlen mig i nakken og jeg får kuldegysning ved tanken om, at et skridt i den forkerte retning kan få mig til at falde i en dyb og uendelig afgrund. Udfordringen er bare, at jeg ikke aner, hvilken retning er er forkert. For måske findes forkert slet ikke, det er bare et ord i min fantasi og et levn fra gamle dage. Universet ved besked. Det fører mig sikkert og vist derhen, hvor jeg skal være, viser mig vejen uden jeg ved det, giver mig menneskemøder, der får mig til at forstå, undres og reflektere. Gør mig klar.

Hvordan bliver man klar til at være sig selv? Man er sig selv. Man accepterer det, man er og det har med sig, man slutter fred med fortiden og kysser forsigtigt de sår, livet har givet. Man tilgiver. Og i det sekund man accepterer alt, der er, begynder forandringen at ske. Det kaldes forandringens paradoks. Det lærte jeg i går. Og alene det, at det kaldes sådan, får mig til at smile, for jeg forstår, at der er poesi i forandringen, der er kærlighed i paradokset, helt subtilt og vidunderligt, hvis jeg bare tager et skridt af gangen.

Det vil jeg gøre i dag. Et skridt af gangen. På et tidspunkt vil det næste skridt føre mig fra mørket og ind i lyset. Lige nu er det bare mørkt. Men lysene blafrer og kaffen smager godt. Jeg har sovet gennem stormen og er blevet fragtet ind i en ny dag. Jeg er på rejse. Jeg er på vej.

8 kommentarer:

  1. ALT HAR SIN TID !

    jeg så det også i går Lene.. jeg står i stuen og græder i min største fortvilelse.. så.. plutselig ramlet hele pusslespillet på plads.. jeg kan nesten ikke forklare.. det var som en åpenbaring..

    all tvivl, sorg, sinne, bitterhed.. fortvilelse og håpløshet som har preget mitt liv så lenge.. det er en del av meg.. det er det som gjør meg til det menneske jeg er.. det som gjør at jeg lærer.. blir stærk.. tåler mer modgang når den måtte komme.. tårene er ventilen.. som slipper ut trykket..

    vi skal bare erkjenne og akseptere.. at dette er vårt liv.. at alle tanker, ord og gjerninger er hva og hvem vi er.. vi trenger ikke kjempe og sloss.. det faller på plads når det skal.. bare fortsett ret frem.. sving når du føler at det er rett.. for det er de skritt vi skal gå.. de er allerede bestemt..

    jeg gråter i dag også.. men jeg kjenner at det trykket i brystet ikke er så stort lengere.. nå skal jeg stole på meg selv.. på at vejen er valgt.. jeg skal bare gå den : )

    sender gode ønsker for din dag og et stort knus og tillykke med din nye PC : )

    SvarSlet
  2. Journalisten i meg våkner når du gir slike små hint i innleggene dine, Lene! Hva i all verden er det du skal begi deg ut på nå? Jeg blir rett ut supernysgjerrig. Hihi!

    Ønsker deg lykke til med hva-det-måtte-være. Du er så god på å følge magefølelsen at jeg vet du er i trygge hender uansett. Dine egne hender.
    Klem!

    SvarSlet
  3. Tillykke med din ny pc - håber at den er fuld af mange smukke ord... ;-)
    Knus og god efterårsdag!

    SvarSlet
  4. Det er ikkje nokon god følelse å ikkje heilt vite vegen - du må berre gå med og håpe du finn den.....
    Men du har ny PC og du har et nytt prosjekt på gang - som vel er spennande.
    Livet er fullt av utfordringer og ville bli kjedleg om ikkje:-))

    Lykketilklem frå jannetove

    SvarSlet
  5. Tillykke med dit nye arbejdsredskab :-) Jeg mangler et H :O)

    SvarSlet
  6. Jeg er overbevist om at du finner ut av det, og kjenner jeg deg rett, kommer du mens du venter til å nyte både selve "ventetiden" og reisen - på perrongen, eller underveis langs togskinnene. du er en eventyrer, Lene, en globetrotter i ordenes verden, i sanseligheten, i åpenbaringene, lyset, natten...

    God tur...
    Nattaklem fra meg til deg.

    SvarSlet
  7. Det er fint å følge deg, Lene. Skritt for skritt på veien din. Jeg lærer noe om meg selv, ved å lese det du skriver. TAKK!

    SvarSlet
  8. Du er unik til at beskrive en god stemning Lene, jeg kan smage både det gode brød, den gode ost og fornemme duften af starin helt herover på fyn.
    Der er mange ting der uprøvet kan virke skræmmende, men se om du ikke kan mærke den gode følelse, er den der så slå til, har du en dårlig følelse, så lad være, men skulle du falde, så husk at samle noget op når du er nede, alt kan bruges senere i livet.
    I kærlige tanker, god Torsdag aften.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.