søndag den 23. oktober 2011

Et honningbolche mesterværk



Det er søndag morgen. En af de langsomme. Morgenmad med kæresten, stearinlys i køkkenet, udsigt til solopgang. En ny dag bryder gennem det usynlige hegn mellem nat og dag. Blødkogte æg og lidt godt brød. Ost og honning. Kaffe med mælk. Ingen hastværk, bare sidde og hænge lidt og komme til hægterne efter en dag, hvor vi var til fødselsdagsfest. Spiste god mad. Drak god vin. Talte med gode mennesker, primært i den ældre ende af skalaen. Historier fra en tid, der gik. Historier om en slægt, om deres oplevelser, opfindsomhed, frækhed. Der var latter. De gamle morede sig. Jeg ville ønske at jeg havde haft en diktafon. Jeg kunne høre historien og fik lyst til at skrive den. Jeg smilede. Nogen burde fortælle den. Mund til mund er godt og når vinen er god, kommer tungerne på gled, men inden længe er de gamle borte og hvem skal så huske at fortælle de historier? Det var en god dag. Gylden sol gennem vinduerne i spisestuen, en spisestue, som holder på mange hemmeligheder om selskaber, menuer og de mennesker, der har været samlet om bordet. Det fine spisestel. De nydelige krystalglas. Dage, der gik og mennesker, der blev ældre. Sludder og sladder. Høj latter, drilske kommentarer og kærlige ord. Spydigheder. Herligheder. Minder.

Og i dag er det søndag. Det er som om dagen kalder mit navn, hvisker søde ord i mit øre og lover mig, at en god portion frisk luft og påfyldning af solskin vil gøre mig godt. En udedag med andre ord. En løbetur sidst på formiddagen og når kæresten vender hjem fra jagt i eftermiddag, en tur i skoven med hundene. Den sidste del af efteråret folder sig ud på smukkeste vis. Solen skinner i trætoppene og himlen er herlig og blå. Der er højt til loftet og selvom jeg føler mig træt, har jeg stor lyst til at begive mig udenfor. Der sker noget med mig i naturen. Noget falder på plads.

Se det kan man jo altid gøre; give sig selv en god dag. Jeg skrev lidt om positivitet i går og hvor svært det kan være altid at holde den kurs. Snorlige. Konklusionen må være, at det skal man heller ikke. Hvis man ønsker at være et helt menneske, vælger man at tage det sure med det søde, accepterer at livet er en pose blandede bolcher og lader være med på forhånd at udvælge sig en favorit, der er det eneste saliggørende. Man er åben for nye smagsoplevelser. Andre farver. Og så skal man ikke altid spytte det bolche ud, der ikke umiddelbart behager. Man sutter lidt på det og venter. Måske ender man endda med et elske det bolche, man i første omgang forkastede, fordi smagen var så anderledes at den forstyrrede det forventede og sanserne fik et mindre chok.

Dagen er dag er et håndlavet bolche, et smukt formet kunstværk i gyldne farver og med en smag af lakrids og honning. Et gammeldags honningbolche. Jeg vil nyde det med alle mine sanser, lade det smelte på tungen, helt langsomt, mærke saften, kraften og den skarpe smag af lakrids blande sig med den sødlige honning. Jeg vil lukke mine øjne og mærke efter, bolchets konturer i munden, kanterne, blødheden og det hårde. Jeg vil ikke tygge det, ikke knase, det skal smelte til der kun er en allersidste dråbe smag tilbage og solen går ned.

Sådan bliver min dag. Et gammelsdags håndlavet honningbolsje. Et mesterværk!

Bolcherne er fra sweetsamsoe.dk

9 kommentarer:

  1. Mmm...
    ...for et velsmakende bilde på en laaang, deilig søndag. Den kjøper jeg. Jeg vil også suge lenge på søndagsdropset mitt.
    Koselig med bursdagsfest. Er verd å være sigen og trøtt dagen derpå, når man har hatt det hyggelig sammen med familie og/eller venner.

    Goood søndag, Lene :o)

    SvarSlet
  2. For en herlig søndag du har gått inn i, og gårsdagens aften hørtes trivelig ut..alltid spennende å høre historier fra "gamle dager":)
    Nyt dagen...med litt sukker på;)

    SvarSlet
  3. Uhm, søndage er bare det bedste!

    SvarSlet
  4. Og jeg som ikke liker honning!!!!
    Jeg kunne ønske jeg likte det, og jeg smaker noen ganger, for å se om jeg har forandret mening, men desverre......
    Hygg deg på søndagen. det skal jeg.

    SvarSlet
  5. Takk for et deilig glimt av et liv ulikt mitt.
    Takk for en deilig tekst.

    Ha en fortsatt deilig dag

    SvarSlet
  6. God lesing, Lene.
    Ha en fin ny uke, kanskje byr den på flere velsmakende drops...
    Klem

    SvarSlet
  7. Trur du har hatt ein flott søndag - deg har eg og. Har hatt middagsgjester og servert norsk tradisjonsmat til dei to nye naboane frå den Dominikanske Republikk. Kjekt når deira ganer set pris på det vi likar så godt:-))

    Klem og ha ei flott veke:-))

    SvarSlet
  8. Jeg kunne formelig kjenne hvordan dropset smeltet på tungen... Nam!

    Jeg har en gammel onkel jeg gjerne vil samle historier fra, før han blir borte. Jeg har bestemt meg: Denne vinteren skal jeg besøke ham, ha med lydopptaker og bare lytte. Jeg gleder meg allerede.

    Fin søndag kveld!

    SvarSlet
  9. det er så viktig at noen skriver hsitoriene ned! jeg har ingen gamle igjen i min familie.. det er litt trist..

    håper din dag var som honning.. det var min : ) knus..

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.