mandag den 3. oktober 2011

En skønne dag



Søndag i langsomhed og oktobersol, som en sjælden gave, der bare skulle nydes. Hvert sekund var en kostbar perle. Det blev en skelsættende dag for mig. Noget faldt på plads. Jeg har forstået, at jeg har lært noget meget betydningsfuldt. Man kan rejse i mørke meget længe. Tro, at man ved og så blive klogere. Eller måske bare mere vis? Det er for tidligt at sætte ord på, kan jeg mærke. Det er følsomt, skrøbeligt og helt dejligt på en stille og privat måde et sted i min dybeste sjæl. Forandringen sker så langsomt, at man ofte tror, at der slet ingenting sker. Jeg er stagneret tænker man og i desperation prøver man at forgribe sig på tidens gang og det vidunderlige, tiden er ved at rulle ud. Utålmodigt græder man tårer af desperation, man søger, man finder og som en sten på stranden samler man fundet op og studerer det nærmere. Lader det hvile i håndfladen og mærker efter. Putter stenen i lommen i håb om, at den forvandler sig til det, man egentlig godt ved, at den ikke er og aldrig vil blive.

Men så en skønne dag falder det på plads. Og det var en skøn dag. Tur med hundene, læsning i solen, duftende vasketøj på snoren og langsomhed, der standsede årstiderne i lange øjeblikke af magisk ro. Jeg tog mig en aftentur på cykel ud i oktobervarmen, ud i milde temperaturer, der faldt mens jeg cyklede. Faldt som duggen. Nysåede marker og pastelfarvet himmel, der bestemt ikke hører sommeren til. Det var som at cykle mellem årstider, en tidsløs turist på vej ud og hjem. Jeg følte mig heldig. Oplivet. Det var en ny verden, for jeg så for første gang på den med nye øjne. Jeg er forandret.

Nu er det morgen og en ny uge i oktober tager sin plads. Mørket ligger endnu over landskabet, lyset er en smule dovent, tøver, tager meget små skridt. Slow motion morgen. For mig bliver det en blandet dag med lidt af hvert. Der er praktiske gøremål, som ikke længere hverken kan eller skal udskydes. Og måske vil det gøre mig godt at smutte en tur i praktikermode efter weekendens dyrbare åbenbaring. Jeg er et menneske, som nyder variation, når blot jeg selv kan bestemme, hvornår variationen skal indtræde! ;)

Gør din mandag god, nyd dagen og vejen!

7 kommentarer:

  1. vi er vår egen lykkesmed.. bare vi vil.. vi har mulighet til å se.. eller la være..

    jeg har vært gjennom de verste bølgedaler.. toppene har vært så høye at jeg ikke kunne se over.. nå føler jeg at jeg er på tur ut.. i det frie åpne landskap du syklet gjennom.. nysådde marker av håp og pastellfarget himmel.. det føles utrolig deilig : ))

    god mandag til deg også : ))

    SvarSlet
  2. Tak, Lene. Dine ord gav mig det lille spark, jeg lige nu har brug for. Jeg sidder pt mellem alt og intet - sådan føles det ihvertfald.
    Rigtig god mandag til dig:-)

    SvarSlet
  3. Godt å lese Lene - her jeg sitter med min såre hals og influensavonde kropp. Må bare ta noen dager under teppet nå og la kroppen få hvile og komme seg til hektene igjenn. Det var nok den varme dagen etterfulgt av den kalde natten som lurte meg litt denne gangen.
    Men man kan ha en fin mandag under et teppe også.
    Klem

    SvarSlet
  4. Smukke ord - og meget genkendeligt. Ja, sikke et vidunderligt vejr vi havde i går. Jeg cyklede en lang tur ud over markerne til Torup Bogby, hvor et par bøger måtte med hjem.
    Ha' en god mandag, Lene, klem!

    SvarSlet
  5. Gode ord Lene....ja, jeg også tror endringer tar tid....slik at man nesten ikke merker det.
    Morgenen er mørk nå ja...når jeg kjørte til jobb var det bare 7 gr....og bekmørkt!!
    Ha en fin mandag i oktober, klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Hm, du gjør meg innimellom nysgjerrig i det du skriver.
    Igjen, det er så godt å besøke bloggen din, dvele ved ord og bilder. Takk igjen, Lene.

    SvarSlet
  7. Tester lige kommentarfeltet. Har haft problemer med at lægge kommentarer hos andre, noget med cookies og det var - ak - ikke af den spiselige slags! ;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.