fredag den 7. oktober 2011

Jeg er glad, jeg er mig


Der er koldt her i huset. Vi slukkede for varmen i går aftes, vi balancerer på vippen mellem det tidspunkt,, hvor det er nødvendigt at have varme på hele tiden og hvor vi er nødt til at slukke. Det er et gammelt system her, der er ingen termostater. Men jeg klager ikke. For det første har vi uldne sokker og gode trøjer. Og for det andet skal vi snart flytte. I det nye hus har vi lagt jordvarme og der er varme i gulvet. Jeg kniber mig i armen og kan næsten ikke tro, at det snart er nu. Efter de mange år. Og nu bliver jeg næsten helt vemodig ved tanken om afskeden med det her hus, det lille hus på prærien, som er mit kælenavn til det hus, der blev mit første station på landet. En bybo rykkede teltpælene op og forlod storbyen. Nu drager hun videre med hunde og kæreste og gode drømme. Om et par måneder. Der er stadig lidt at lave i huset endnu, men det er peanuts og pebernødder. December.

Jeg må lige rette en tilsyneladende misforståelse, for jeg skrev ikke i gårsdagens indlæg at det er godt om at drømme om at være en anden end den man er. Hvis det lød sådan, så har jeg ikke udtrykt mig klart nok. Selvfølgelig skal man da være sig selv. Det tror jeg da vist også har været det gennemgående træk i mine efterhånden mange indlæg. At man skal være følge sit hjerte og være den, man er. Og i øvrigt er der mange måder at gøre tingene på! Det jeg mente var, at man ved at tænke på personer, som man beundrer af den ene eller grund, og som har nogle af de styrker og gør noget af det, man gerne vil selv vil kunne, dem kan man efterligne. Og her mener jeg ikke kopiere som i at blive en tro kopi af. Nej, jeg mener at man kan overføre nogle af de gode egenskaber til sig selv. Det er nøjagtigt det samme man gør, hvis man spørger en til råds omkring en rejse til Spanien eller til langt fjernere himmelstrøg. Hvordan gjorde du? Har du nogle gode råd? Derfor foretager man selvfølgelig ikke på nøjagtig samme rejse, bor på samme hotel og beder om det samme værelse. Man gør det på sin egen måde, men man har fået nogle gode råd, som man lyttede til og bruger det, man kunne.

I går var jeg en kvindelig ridder. Det var en sjov og hyggelig leg. Jeg brugte min fantasi og tænkte på nogle af de styrker, jeg mener Jeanne d'Arc havde. Hun var modig og hun gjorde det, hun havde sat sig for. Det betyder ikke, at jeg i dag skal ud og shoppe rustning og i øvrigt klippes korthåret. Men det kan give styrke at tænke på sig selv som "hvem man nu vælger" i situationer, hvor man ikke føler sig så modig (eller synes man mangler en anden form for styrke). Man fokuserer på de styrker, vedkommende har og så finder man dem i sig selv. Vi har dem jo allesammen i større eller mindre grad. Man kan lære at være modig. Man kan lære at turde. Og det kan man blandt andet ved at spørge andre, som har været i lignende situationer, hvad de gjorde og tænkte. Hvad gjorde du for at opnå det, du gjorde. Fik succes. Kunne jeg mon gøre noget lignende og selv få succes med det, jeg gerne vil? Eller bare blive bedre til at sige fra eller til? For pokker da, man skal være sig selv som den fantastiske unikke og dejlige person, man er og gøre det, man er bedst til. Men vi kan lære og låne af hinanden. Give god råd og kærlighed og fortælle om vores rejse, fordi den kan hjælpe andre på vej. Lidt her og lidt der. Der er en buffet af gode værktøjer og der er ligeså mange forskellige meninger om, hvad der virker og smager godt, som der er mennesker i verden. Du finder din måde, jeg finder min. Smage. Teste. Forsøge. Fejle. Falde. Rejse sig. Videre. Lære.

Det er fredag, solen skinner gennem skyerne og det er snart weekend. Mit orange morgenlys brænder roligt og kaffen er god. Jeg synger morgensang og ordene har jeg lånt af min gode gamle ven Halfdan Rasmussen, som jeg beundrer meget

Jeg er glad, jeg er mig, for hvis ingen var mig, var det slet ikke mig, som var glad
og hvis ingen var glad for at være som jeg, var det trist, og jeg ved ikke hvad ...

God fredag, god rejse!

6 kommentarer:

  1. Jeg er i alle fall glad for at du er du :-)
    Vakre tanker og ønsker om ei god helg: K@ri*

    SvarSlet
  2. Det var kaldt også her når jeg stod opp av sengen i dag- jeg var tidlig oppe. Men som du så har jeg varme klær og tenkte at jeg ikke trengte fyre opp for når solen kommer frem så blir det varmt.
    Ekstra kaldt og tomt ble det da min yngste sønn som har vært her på besøk noen dager reiste hjem over fjellet og til vestlandet igjenn. Han ville reise tidlig slik at han fikk den varmeste delen av dagen på fjellet da han bare har sommerhjul på bilen.
    Dagen i dag ser ut for å bli flott og jeg har det så bra og har så mange planer - gode planer.

    Ha en fin dag Lene og klem

    SvarSlet
  3. Hej Lene!
    Jeg bliver altid så eftertænksom af dine indlæg, tak.
    Her skinner solen også og min første pause er blevet nydt i drivhuset.
    Ønsker dig en dejlig fredag med eller uden rustning :-)
    Knus.

    SvarSlet
  4. jo men det er da helt i orden.. å ta på rustning.. være sterk nå man trenger til det.. og nu minnet du meg på en ting jeg hadde glemt.. jeg skrev også et stykke om det.. i min første blogg..

    jeg pleide å tenke på David når jeg trengte styrke.. hvordan han utfordret Goliat.. kanksje dumdristig.. men også modig.. jeg ønsket å ha den samme styrke.. det samme mot.. for alt handler egentlig om det.. styrke og mot.. til å være den man ønsker å være.. ta valg.. beslutninger som er svær.. og våge å stå for det..

    må din dag bli full av deilige opplevelser.. styrke og mot: )) klæm : )

    SvarSlet
  5. Heisan ! Gode , kloke tanker som eg er enig i !! Med ønske om god helg frå det norske vindfulle vestland !!

    SvarSlet
  6. Jeg følger din rejse med stor interesse herinde Lene og kender godt din dejlige personlige holdning til selvudvikling så det var mere i forhold til dine øvrige læsere at jeg fremkom med det lille "ordsprog" omkring holdningen til os selv og vores liv, der er intet i vejen med at forholde os til andres erfaringer udi i positive holdninger og livsstile, tværtimod, sund nysgerrighed holder een fanget i evig jagt på udvikling.
    I kærlige tanker, god Weekend.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.