tirsdag den 4. oktober 2011

Astrid min Astrid


Allt stort som skedde i världen skedde först i någon människas fantasi. Sådan sagde Astrid Lindgren og det havde hun ret i. Man skal ikke undervurdere fantasien eller tankerne. Tværtimod. I de sidste dage har jeg læst forskellige citater af Astrid Lindgren og genkaldt mig hendes fantastiske historier. Historier for børn. Men de historier, tænker jeg, er ikke kun for børn. De er for barnet i os alle. Jeg elsker stadigvæk at læse eller se Emil fra Lønneberg, Pippi eller Karlsson på Taget. Jeg smiler ved tanken om Ronja Røverdatter. Hele det fantastiske univers. Og jeg tænker på, hvornår fantasien holder op. Hvorfor stopper vi mennesker med at tro på eventyret, det magiske og hvorfor er det så svært for os at leve os ind i det, der for børn er helt selvfølgeligt? For der findes skam både trolde og hekse. Blandt andet.

I øjeblikket arbejder jeg på to skriverier sideløbende. Det ene er en slags rejsejournal. Det andet er en hemmelighed. Jeg kommer vidt omkring. Det er i sig selv en rejse, en proces og en slags overtalelseskunst. Jeg prøver at finde barnet i mig selv. Kom tilbage, råber jeg ud i oktobermørket og stirrer ind i flammen på det orange stearinlys, jeg har tændt her på morgenbordet. Hvis nu jeg sidder helt stille og bare lytter. Kommer du så? Men barnet i mig er stille. Det kan ikke bare sådan lokkes frem. Jeg har svært ved det. Og det gør mig i grunden lidt trist. Det udebliver i det øjeblik jeg tænker fornuftigt. På hvor jeg er. Men nede i maven bobler det, et sted i undergrunden er det liv og det er der, jeg vil hen. Det skal være næste destination på min rejse.

Nu undrer du dig måske over, at jeg er i gang med at bestemme mig for en slags destination. Jeg har jo selv sagt, at det er selve rejsen, det gælder. Selve turen, den ombord på toget eller i mit skib der midt på åbent hav. Jeg ved jo ikke, hvor jeg ender. Men derfor kan jeg godt beslutte mig for en slags detour, for jeg skal hente noget, jeg skal bruge. Der er noget, jeg har glemt at tage med på min rejse. Det er en slags adapter. Når jeg sætter den i fantasistikket, sker der noget. Det ved jeg og derfor har jeg besluttet mig for at finde den. Tror du, at jeg, når toget holder ind ved næste station, der et sted i tirsdag morgen, kan gå ind i byen og købe en adapter i en butik, der sælger den slags remedier. En eventyrbutik? En af den slags, der kan lidt udi spøg og skæmt og som mest sælger sjove hatte, når der skal holdes fest og man efter adskillige flasker vin begynder at mærke eventyret i alkoholen. Spøg til side. Det er jo alvorligt. Men det kunne jo være, at den gode mand eller kvinde bag disken, har en hemmelig skuffe til den slags ting, der ikke så tit bliver spurgt efter. Tilfældigvis. Bare fordi jeg kommer. Det er da et forsøg værd.

Jeg har allieret mig med Astrid Lindgren. Det kan du da ikke, kan jeg høre tusind voksne stemmer synge som i et samlet kor. Hun er nemlig død! Nå tænker jeg, skulle det være en hindring? Hendes eventyrsjæl svæver derude og hendes ord og gode citater lever i bedste velgående. Jeg modellerer hende. Ja, jeg prøver at finde ud af, hvad hun tænkte og sagde og så kopier jeg hendes måde at gøre det på. Hendes måde på min måde. For at finde gnisten, der for alvor tænder eventyret. Der bør være flere af hendes slags i verden og jeg vil gerne være en af dem, der tager stafetten og bærer den videre i livet. En af dem, der tror. Så i dag vil jeg finde den adapter, en Astrid Lindgren, som den også kaldes. Og når jeg så har fundet den og sætter stikket i? Vil jeg så skrive historier for børn, fordi de, som Astrid så klogt sagde, som de eneste havde evnen til at fantasere, forestille sig og virkelig leve sig ind i eventyret? Vi får se, men det bliver nu nok lidt anderledes. Det er en del af den uskrevne hemmelighed. Men på en måde er der alligevel en del sandhed i det. For som min gode veninde Astrid sagde:

Och så skriver jag så som jag själv skulle vilja ha boken om jag själv vore barn. Jag skriver för barnet i mig själv. Og jeg skriver for barnet, der er blevet til kvinde, og har brug for at få eventyret og magien tilbage.
 
Billedet af Astrid Lindgren er lånt på www.astridlindgren.se og her kan læse meget mere om den fantastiske dame og hendes vidunderlige skriverier.

8 kommentarer:

  1. Min avdøde ektemann fra noen år tilbake sa alltid: Viss gutten i mannen dør - så dør også mannen.....( han var en stor fan av Astrid) Det gjelde nok også oss kvinner - vi må tørre å leke - finne eventyret i oss - for på den måten koble ut at den strevsomme hverdag og bare leve i fantasien. Lykke til med din leting og en god klem fra her i soloppgangen litt lenger nord.
    jannetove

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke noget klogt at tilføje...men jeg er berørt det længe hengemte - barnet og fantasien. Citatet er værd at huske, når der er noget vi tror ikke kan lade sig gøre... God rejse ;O)

    SvarSlet
  3. jeg er for tom i hodet i dag til å tenke.. og lese.. ville bare ønske deg en fin dag.. og tillykke med det du arbejder med !

    jeg kommer stærkt tilbage ; ) knus

    SvarSlet
  4. Så spennende å høre deg fortelle om dine planer, Lene.
    Du må også ta en titt på Anne Cath Westly (Norsk barnebokforfatter) som her i landet er elsket av barn og unge. Hun var tilogmed skuespiller, og spilte i filmer som hun hadde skrevet bok om (Feks: mormor og de 8 ungene...)
    Lykke til med å finne barnet i deg. Kanskje du skulle hoppe i en vannpytt neste gang det regner?

    SvarSlet
  5. Sånne adaptre er da enkle å finne? Trenger da ikke noen butikk for dem?
    Men det er mye værre å bruke slike adaptre, for når de settes i fantasistikket, begynner de å leve sitt eget liv, et liv bæreren, du, jeg ikke kan kontrolere og det er det ikke alle som takler. Tanta til Ole Aleksanders kamerat, hun hadde mange sånne adaptre. (Ole Aleksander er hovedpersonen i noen av Anne-Cath Vestlys bøker)

    Original Kamelrytterske, bare på Karavanseraiet.no, om komplimenter og vafler

    SvarSlet
  6. Det blir spennende å se hva du ender opp med :-) Jeg elsker Astrid Lindgren, og har i voksen alder kjøpt mange av bøkene hennes :-D

    Ha det godt - klem Siv

    SvarSlet
  7. Et gledelig prosjekt, tror jeg, Lene. På jakt etter barnet i en selv, adapteren... kanske er til og med barnet denne adapteren du trenger for å finne adapteren, det lille mellomleddet som forvandler hveragen fra nettopp hverdag til glitrende, eventyrlige stunder der alt det gode kan skje... evetyr, det alt er... vel, ikke nødvendigvis så flott og nytt, men sett med barnlige øyne blir det hverdagslige forandret; for evnen til å se med barnlige øyne er... undervurdert...?

    Ha en fin tomorrow...
    Klem

    SvarSlet
  8. Kommer også ofte til at savne barnet i mig selv, når ordet 'fornuft' får overtaget.... selvom det nu nogle gange er godt nok. Tog i hvert fald en beslutning forleden, der var fornuftig - og som jeg var glad for og stolt af. Men den modsatte beslutning havde nemlig også bare været barnlig på den dårlige måde!
    Men ellers enig: Det er uendeligt vigtigt at lade barnet i sig selv leve - og trives :-)))

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.