torsdag den 29. september 2011

Toget


Life is the train not the train station, sagde Paulo Coelho på sin blog forleden dag. Det havde jeg en anelse om. Hvis han altså har ret, ham Paulo. Hvad siger du? Foregår livet i virkeligheden ombord på toget, mens vi bare sidder der og venter? Vi længes efter kommende togstationer. Vi venter på at en stemme i højtalerne skal annoncere, at vi nu nærmer os lige netop vores station. Dér findes eventyret. Næste by. Og når vi er stået af og begynder og gå, skal vi bare lige finde den hvide rundkirke med det helt specielle kirketårn, der snor sig direkte op i himlen. Himlen er selvfølgelig blå. Solen skinner. Og når vi først står dér, er vi lykkelige. Det ved vi bare, tror vi. Der har stået noget om det i en brochure engang. Eller var det et dameblad købt i kiosken lige inden vi steg ombord på toget? Der står meget i de blade. Hold da helt op. Der er undersøgelser om både dette, hint og herligheder og man kan blive noget så forvirret i forhold til, hvad man skal tænke og tro.

Men hvad hvis det i virkeligheden er livet, det, der sker, mens vi sidder der i toget og er på vej? Hvad hvis det er selveste livet og vi slet ikke opdager det? Vi sidder der og tror, at det er betinget både af det ene og det andet og "hvis bare" bliver flittigt brugt i vores tromlende tanker. Men det kan da ikke være livet. Ikke det. Togturen. Vi er jo på vej til et andet sted, et bedre, et sted, som forandrer hele tilværelsens ulidelige venten i det sekund, vi stiger ud af toget. Vi er på vej fra skyggesiden og direkte ud i solen. Livet kan på ingen måde være dér lige midt i toget, som bumler, og hvor medpassagererne sidder og ser morgensure ud, prøver at sove, sender SMS, taler i mobiltelefon og fortæller hele verden intime detaljer om det, der i gamle dage hed privatliv. Jeg er vist begyndt at bruge ordene "gamle dage" i stigende grad.. Det siger mere om mig end om ordvalget. Spøg til side, for det er jo alvor det her! Livet. Selveste livet. Det vi har fået i gave. Er der noget, vi har misforstået? Bare ærgerligt, når toget bliver ved med at køre og vi ingen vegne ender. Vi står af og på og alting forbliver det samme. Indtil en dag, hvor konduktøren prikker lige netop dig på skulderen og fortæller, at nu når toget din station. Endestationen. Og så blev der mørkt.

Venner, jeg vover den påstand at Paulo Coelho har ret. Livet er toget. Rejsen. Det er hvert eneste øjeblik. Det er dråberne på ruden en regnvåd morgen. Det er græsset, som gror. Det er blomsterne i grøftekanten om sommeren og sneen, der daler, når toget skifter spor og kører ind i januar. Det er alle medpassagerne, der sidder og ser sure ud, fordi de også tror, at lykken afhænger af andre. Det er natten, den mørke, det er stjernerne på himlen, det er solopgang og solnedgang ditto. Det er morgenhår og dårlig ånde. Det er hårdt. Det er krævende. Det er ... smukt. Livet er smukt. Har du også opdaget det? I det øjeblik du beslutter dig for, at sådan er det, ændres alting. Måske ikke fra den ene dag til den anden, men alligevel. Livet er smukt ombord på toget, siger du og kommer uvilkårligt til at smile lidt ved tanken. Du spørger ikke hvorfor. Du mærker det bare. Det er et dybt suk af undertrykt lykke, det er sprudlende glæde, der opstår af ingenting. Du sætter dig overfor en kvinde og jeres øjne mødes. Der sker noget. Et smil leger på hendes læber, noget sker i hendes blik, når hun ser på dig og mærker, at du har en god dag. Fordi du valgte at have en god dag. Ombord på toget. I kupeen.

Jeg vælger mig en god dag i dag. Hvad siger du? Er du med på den ide? Kan du mærke forskellen? Det starter med en tanke. Og så kører toget.

11 kommentarer:

  1. Ja, jeg er helt med på den tanke! Dog synes jeg at livet både er smukt og grimt, at det ene ikke findes uden dets modsætning. Men vi skal hver dag øve os i at lade det smukke fylde. Lige i disse dage er det nemt med den vidunderlige indian summer, vi nu har fået.
    Klem til dig!

    SvarSlet
  2. .. the journey is more important than the destination ..

    jeg har det som ordspråk på min blogg.. jeg forsøker å huske det hver dag..

    god dag til deg : ))

    SvarSlet
  3. Selvfølgelig har han - og du - ret. Men ind imellem kan det være at holde sig for øje...."jeg skal bare lige........først...."

    SvarSlet
  4. Jeg er så hjertens enig Lene - det er selve reisen som er livet, og det har vi mennesker så veldig lett for å glemme. Noen kan klare å se dette allerede som rett unge - mens noen (som meg) må komme dit hen at man er begynnt å bruke ordet "gamle dage" før man oppdager at det er slik. Og som Madame sier over her - livet er både sorg og glede....

    Dine refleksjoner gir meg glede kjære du:-))

    Klem til deg i din gode dag

    SvarSlet
  5. Så enig i at tankene våre styrer hvordan vi har det. Hver dag er fylt av kontraster på togreisa vår, gode og dårlige om hverandre. Hvor vi legger fokuset hver av oss, utgjør forskjellen for hvordan opplevelsen av hele togreisa blir. Klok fyr, han Coelho. Tror også at aksept er et nøkkelord, for hvordan vi har det.

    Nå setter jeg meg straks på flyet, ikke toget denne gang. Hva kommende dager bringer, blir spennende.

    He he.. ellers får innlegget ditt meg til å assosiere meg togturene vi hadde i Japan, da vi var på ferie for 2 år siden. Japanere har en kultur på å være rolige på toget. Man spiser ikke, snakker ikke i mobiltelefon - men man hviler, leser, snakker lavt sammen. Japanere bruker mye tid på off.kommunikasjon til/fra jobb. Den tiden bruker de på å hente seg inn.

    Hm, tror jeg må blogge om japansk togkultur...

    SvarSlet
  6. Når vi ændrer vores tanker, ændres verden omkring os Lene, vi kan selv vælge hvad vi giver vores opmærksomhed her i livet, heldigvis, og jeg giver også min opmærksomhed til positive tanker og er opmærksom på lige så snart jeg begynder at fokusere på negative tanker.
    I kærlige tanker, god Torsdag aften.

    SvarSlet
  7. Jeg har nå vært på reise...kanskje det var med toget? Jeg har hatt fantastiske opplevelser, og truffet skjønne mennesker, som beriker mitt liv.
    Når jeg så har kommet hjem, steget av toget, så merker jeg at jeg vil på igjen.
    "Hverdagen"er tilbake, men jeg vil forandre på den, og ikke gå i det samme sporet hele tiden. Så , jeg vil hoppe av og på toget av og til, og heller spare penger til den lange togturen, der alt kan skje.........

    SvarSlet
  8. Livet blir til mens man går, sier vi her i Norge, kanskje i Damnark også; vi har jo så mye til felles,ikke minst en felles historie gjennom mange hundre år...hvorfor ikke også et ordspråk...?

    Det er vel slik for de fleste,at hverdager er det vi har flest av i livet, og de tilbringes gjerne på "reise", fra et sted til et annet, i en togkupé, på vei langs livets jernbanelinjer. I kupeen møter vi de mennesker som blir våre livskamerater, de som blir våre venner, vår kjæreste, våre barn, vi sier farvel, vi gråter og ler, elsker og sørger...lever!

    Så hender det vel noen ganger underveis at toget stopper på en stasjon, vi går av og tilbringer en tid på dette stoppestedet, kanskje blir det oss til gavn, glede... kanskje ikke, kanskje tar vi heller neste tog videre, for det er livets uavvendelige bestemmelse: vi MÅ videre, toget er på vei, mot det endelige målet...

    Jeg har lest om deg og Megan, Lene, og jeg er full av beundring for din evne til å beskrive, formidle... Du skriver så godt, så engasjert, så malende; du ER forfatter, Lene, av stort format, en ordkunstner, med evne til å SE, til å gi, og DET er en gave!

    Ha en fin helg.
    Klem

    SvarSlet
  9. Så enig så enig Lene, har lært at man ikke må ta livet som selvfølge :0)

    SvarSlet
  10. Jeg tror, at livet foregår begge steder... På stationerne, når vi har brug for at stå at, trække vejret roligt, fordybe os, bare være... I toget, når vi skal videre, når vi er gået i stå, når vi keder os, når vi har set det, vi ville.

    SvarSlet
  11. Tusind tak, alle sammen, for at bidrage til togturen. I gør den til noget helt specielt særligt. Det skal I have et stort knus for! :)

    Og Janna, tusind tak min gode ven!

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.