torsdag den 1. september 2011

Septemberord


Solen skinner i dag. Det er september og officielt er efteråret kørt i stilling, men hvem bryder sig om en dato. Måske gør Augusta, for hendes job er forbi for i år. Jeg tænker lidt på hende, og hvor hun mon er nu. Hvor hun tog hen hver weekend, mens hun var her og hvad der skete, som fik hende til at skrive et brev og ikke komme tilbage for at tilbringe de sidste dage i sin måned sammen med mig. Hvad var det, hun skulle tage sig af? Som var vigtigere end at coache mig og få rundet vores tid sammen af. Jeg mener, man plejer da at opsummere. Hvad har jeg lært? Hvad kan jeg konkludere? Og hvad er næste skridt? Jeg ville ønske, at jeg stadig havde hendes brev som et slags minde, men det forsvandt i det øjeblik, jeg havde læst det og gik op af trappen for at sove videre. På mystisk vis fordampede det, gik op i røg eller hvad der nu skete. Måske kom hun listende tilbage og tog det med sig, mens jeg sov med tårer i øjenkrogene, forfærdelig trist over at min månedlige veninde havde forladt mig så brat. Vi fik ikke lejlighed til at give hinanden et ordentlige afskedsknus. Selvom jeg har måtte acceptere hendes forsvinden, kan jeg ikke lade være med at tænke på det. Min nysgerrighed er sat på prøve. Min fantasi er på arbejde. Hvad skete der? Og får jeg nogensinde et svar?

Jeg må lade det ligge. Livet går videre og solen skinner på denne dag, som er den første i den officielle efterårsmåned. September. Jeg kan se glimt af blå himmel fra mit vindue her i skrivestuen. Jeg kan høre fuglene synge, dem, som ikke allerede har pakket sydfrugterne og begivet sig på vej. Rejse. Mod varmere  himmelstrøg og lunere luft. Syd. Det kunne være fristende at følge deres eksempel. Sidde på en solvendt terrasse et sted i Sydfrankrig med udsigt over havet. Skrive. Læse. Tænke. Lade ideerne blomstre, mens Middelhavet synger sin sang og fuglene, som jeg kender hjemmefra, kommer på besøg og spiser de brødkrummer, der er drysset fra min baguette og ned på marmorfliserne. Selvom jeg med spændte og forventningsfulde skridt går ind i efteråret og møder septembers herligheder med åbne arme og et åbent sind, længses jeg alligevel efter at mærke solen på min hud. Lukke øjnene og fornemme varmen, drikke den som et godt glas vin og lade mig opfylde. Det er ikke så meget sol, vi har fået her i sommer, os som holdt skansen og blev i Danmark.

Jeg er student af september. Jeg har et pensum og en spændende dagsorden. Jeg fylder mine dage med lærdom, rigdom og mærker, hvordan jeg vokser med hver eneste time. Jeg sejler mit skib mod nye horisonter og jeg holder kursen, selvom bølgerne går højt og det kan blive nødvendigt at kaste anker for en stund. Afveje. Omveje. Men når dagen er gået, vil jeg huske mig selv på, at der en mening med hver eneste bølge. At der findes en succes i hvert eneste tilsyneladende nederlag, fordi der ligger en lektie gemt i skuffelsen. En succes fordi jeg lærte noget. Og det er værd at huske på, synes jeg, når søsygen skvulper i skroget.

Try and fail. But never fail to try! Et par gode ord på engelsk som sender dig ud i septembers herlige havvand. God tur! :)

9 kommentarer:

  1. God morgen, Lene;)
    Gode ord jeg tar med meg dette; ha en god septemberdag!!

    klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Svalerne er her endnu, så jeg i går. Men med september sker der noget....både i sindet og i naturen. Heldigvis er der nu mindre end en måned, til jeg drager til Sydfrankrig....nyd din dag!

    SvarSlet
  3. Takk for fine ord på den første haustdag. Her ligger tåken tungt over huset - men vegen er tørr så det er nok blå himmel over....Typisk haustvær her på Hadeland. Men så er det godt å vite at eg berre kan ta bilen å køyre litt oppover lia mot fjellet - slik at eg kjem over tåka og finn sola. Det er det som er det fine med å bo her til lands - årstidene - alle 4 - så forskjellige. Det er som å bevege seg i forskjellig landskap heile tida. Ha ein fin og lærerik septemberdag der sør i dejlige Danmark.

    Klem fra Norge og Hadeland:-))

    SvarSlet
  4. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  5. Forstår så godt din længsel :-)

    SvarSlet
  6. Jeg har lige siddet og læst ude i solen i et par timer - der var helt vidunderligt, og jeg håber, du også har fået sol i dag! September kan være en dejlig måned, men nu gider vi ikke mere regn ;-)
    Klem og ha' en dejlig dag, Megan!

    SvarSlet
  7. Sol i september....det er det samme hos meg. Jeg liker september jeg:)
    Klem til deg Lene:)

    SvarSlet
  8. -måtte den septembersola vare høsten ut!!!!! Fortjener det vi nå ;)

    Gunda klem og hilser fra lille Luna som nå straks skal på valpekurs ;)

    GundaM

    SvarSlet
  9. Jeg nyter å komme innom på bloggbesøk her hos deg, Lene. Jeg kjenner meg mer og mer hjemme her merker jeg.
    God septemberkveld.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.