søndag den 4. september 2011

Nydeligt


September fortsætter med at fryde. Det føles som en gave at vågne op til diset solskin over de nyhøstede marker. Drømmer jeg eller er jeg vågen? Glæden lægger sig til rette i forståelsen af, at det faktisk er en ny dag, der ser sådan ud. Tilsyneladende. Jeg blev liggende lidt og nød følelsen af tidlig efterår og søndag. Det er en god blanding. Det er som at lave mad, hvor man omhyggeligt tilsætter de ingredienser, der vil komplimentere hinanden. Ikke for meget, ikke for lidt. Den helt perfekte blanding, der fremkalder en smag i fuldstændig balance. Er den sød? Er den salt? Hvad er det, der kilder lidt på tungen? Er det chili? Eller peber? Man forsøger at gætte og kan genkende smagen, men er alligevel ikke helt sikker, for i sammensætningen ændrer den enkelte smag og balance sig lidt, strækker sig, bliver det en bedre udgave sig selv, for smagskammeraten kan noget andet og sammen i sætningen bliver det godt. Nydeligt.

Jeg vil standse tiden lige her i køkkenet, hvor jeg sidder med min morgenkaffe og kigger ud over de disede septembermarker. Solen stiger dovent i horisonten, blander sig med disen, som har budt op til dans og sammen valser de hen over landskabet i øst. Jeg er tilskuer. Jeg har indløst billet til den smukkeste morgen, hvor det egentlig ikke betyder noget, om vi kalder det sensommer eller efterår. Naturen er ligeglad. Den går sin gang og den fryder, når den har lyst. Alting er besjælet. Det hele går op i en højere enhed og fordi sommeren gik op i regn, er denne morgen i det allertidligste efterår så meget mere glædelig. Der er ingen forventning. Måske er det derfor? Det kunne have regnet og blæsten kunne have pisket regnen mod ruden, et opgør af efterårsdimensioner, men sådan er det bare ikke. Der er harmoni. Det er fredfyldt. Det er søndag.

Hvis vejret holder, vil jeg bruge dagen på en stol i solen. Jeg er ved at læse en fantastisk dejlig bog, som jeg næsten ikke kan lægge fra mig. Kombinationen af den bog, kaffe med mælk og septembersol på næsetippen vil være den bedste gave, jeg kan give mig selv i dag. Nydelig.

Jeg er blevet forelsket i ordet nydelig og dets oprindelige betydning. Prøv at smag på det. Mærk, hvor fløjsblødt det lægger sig på tungen. Jeg har med vilje glemt dets nuværende betydning i det danske sprog. Det bliver ikke brugt rigtigt efter min mening. Nej! At nyde. Og når noget er så godt og dejligt, at man nyder det, så er det nydeligt. Tror mine gode norske venner har forstået betydningen af ordet lidt bedre end os danskere. Vi må revurdere det. Lytte. Lære af hinanden og lære at bruge dette gode ord på en helt ny måde. En nydemåde. Nydeligt!

10 kommentarer:

  1. God Morgen Lene
    Herlige betraktninger du kommer med en tidlig søndagsmorgen. Men som du sier, gleden over en ny dag må bare nytes, og hvordan gjør man det bedre enn enn tidlig om morgenen, før dagen ordentlig våkner, mens man ennå har tid til ettertanke, til - nettopp- betraktninger.

    Jeg har også en NYDELIG morgen, alene med meg og mitt, og med naturens tidligritualer rundt meg. Herlig. Jeg har det så godt,disse stundene. Det tegner til å bli en vakker dag.

    Ha en nydelig søndag, Lene.
    Klem

    SvarSlet
  2. mmm.. slike dager skal man bare sitte lent tilbake og ta i mot !

    Ja, denne dagen kommer til å bli vakker, som Janna sier.. vakker som i deilig, nydelig, flott : )

    nyt din vakre dag : ) knus

    SvarSlet
  3. Vi har samme deilige septemberværet her..men idag er det ikke sol men deilig temp:)
    Bruker dere ikke ordet nydelig på samme måte som oss? Det er et godt ord ja:)
    Ønsker deg en nydelig søndag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Her regner det i dag, og været er grått! jeg håper du nyter din bok og kaffe ute i solen, der du kan lagre litt energi.
    Jeg er allerede proppfull av energi, hvorfor, hvet jeg ikke. Jeg kjente bare at den kom til meg i går, og det ble en fin dag. Det skal denne søndagen også bli.
    NYDELIG, ja! Det kan brukes til så mye. Min bestemor sier alltid etter et måltid: Det var et nydelig måltid mat!!! Selv om det kun er brød med sukker på og kaffe til. Hun vet å nyte det, min bestemor.
    Jeg og min danske bloggervenn Anne(mandagspiken) prøver alltid å finne ord man ikke har i det Danske eller det Norske språk, men som betyr det samme.
    Ha en deilig søndag, Lene

    SvarSlet
  5. Lære af hinanden og forstå de ord vi kender på en ny måde. Som du serverer det, Lene: nydeligt og lige til at indtage som en velkomponeret efterårsgryde. Dejlig søndag til dig!
    p.s. er meget nysgerig - hvilken fantastisk bog er det, du har fat i? ;-))

    SvarSlet
  6. Skulle gjerne sittet på kjøkkenet ditt i morres og nydt en melkekaffe og sett septemberdisen danse over markene. Nydelig :o)

    SvarSlet
  7. Ja, det er mærkeligt at vi ikke bruger ordet nydelig i sin oprindelige betydning mere - men jeg har hørt de gamle i familien gøre det.

    Sikke et dejligt vejr vi har haft også i dag, lunt og sommerligt! Jeg har siddet i Louisianas smukke park og kigget ud over Øresund :-)
    Klem og ha' en dejlig aften, Lene!

    SvarSlet
  8. Hvilket "nydelig" innlegg :-)
    Jeg er så enig i at det er ett vakkert ord!
    Jeg har også nytt høsthelgen med fint vær, og siden værmeldingen ikke taler for det beste fremover, så viser det igjen hvor viktig det er å nyte når man kan!
    Ha en nydelig kveld videre!
    Vakre tanker fra K@ri*

    SvarSlet
  9. Ja, nydelig er et dejligt ord - i det hele taget er der mange gamle danske ord, der trænger til genbrug, for de er det værd. Jeg elsker at bruge gammeldags ord og vendinger (selv om jeg udmærket kender de fleste nye); jeg synes bare, at de er mere malende, mere fortællende. God søndag aften :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.