torsdag den 15. september 2011

Morgen i Orient Expressen


Denne morgen er jeg frisk og udhvilet. Jeg gik tidligt i seng i går aftes, læste lidt og slukkede så ellers for lys og vågen tilstand. Fuldmånens søvntyveri blev glemt i en god lang nattesøvn og jeg vågnede først, da vækkeuret med skinger morgenrøst hyldede den nye dags kommen. Jeg er lettet efter beslutningen om at lade toget køre og glad for, at det var så nemt at følge hjertet. Der var ingen tvivl. Jeg går ikke på kompromis med min drøm. Vejen vil vise sig, når jeg kommer så langt. Så godt. Jeg er vågen. Dagen er ny.

Min gode norske veninde Janna beskrev det meget godt. Det var ikke min Orient Express. Nej Janna, det var det nemlig ikke. Men den gode metafor fik mig til at drømme og visualisere. Jeg så det fornemme tog for mig. Alle de forventningsfulde mennesker ombord, som åbenbart deler min drøm at gøre det, som gør dem glade. Følge hjertet. Bruge det som kompas. Den rejse bliver spændende og jeg overvejede et kort sekund at hente materiale på et rejsebureau eller på Internettet, men det findes nok ikke. Det materiale skal jeg selv lave, når tiden er inde. Jeg skriver mit eget liv og lige nu er vandrer jeg omkring i morgenrøde i en by, jeg ikke kender ved navn. Solen står op bag skyerne og skinner i trækroerne, der har klædt sig i efterårsfarver. Lyset er gyldent. Jeg kan mærke den skarpe morgenluft i mine næsebor. Skosnuderne er våde af dug og regn. En let brise roder op i de blade, der allerede har forladt sommerens træerne. Det rasler og pulser som var de levende endnu.

Vil du med ombord på Orient Expressen, når toget dukker op en tidlig morgen? Og bliver det mon i vinter, når sneen dækker landskabet med sit hvide dynetæppe? Eller til foråret, når de første knopper er sprunget ud og vi drager et lettelsens suk efter en lang kold vinter? Når vi igen kan mærke varmen og glæder os til alt det, der skal komme. Det vides ikke. Men man kan gøre sig klar og huske at nyde rejsen indtil da. Hver dag er en rejse. Hvert øjeblik er en mulighed for at ændre en tanke, kaste positivt stjernestøv ind i de ellers rustne tankerækker og give dem nyt liv. Hvad nu hvis jeg kunne gøre akkurat som jeg har lyst til? Hvad nu hvis jeg slet ikke behøver at være afhængig af andres jantelov og kan skrive min helt egen lov og livshistorie? Hvad nu hvis verden bare venter på, at jeg skal tage mig sammen og gå efter drømmen, så verden kan få et menneske, der udfylder sit potentiale og giver lidt af alt det tilbage, som han eller hun har fået i fødselsgave? Er det en god tanke? Det synes jeg! ;)

I dag skal vi stemme. Kæresten og jeg melder os ved valgstedet, så snart det åbner. Senere skal jeg være aktiv i et projekt, som jeg selv er medinitiativtager til. Noget, jeg har en rigtig god mavefornemmelse over. Lærerigt. Kreativt. Inspirerende. Udviklende. Passioneret. Tænk at være med til noget, som man på forhånd glæder sig helt vildt til. Jeg er taknemmelig. Det bliver en god dag!

8 kommentarer:

  1. At glæde sig til dagen, der ligger foran - det må være det bedste !

    SvarSlet
  2. Dejlig læsning Lene, hver dag er en rejse hvis vi vil være opmærksomme på det, vejene er mange og forskellige og mulighederne ligeså, så det er altid op til os selv i hvilken retning vi vil gå og hvornår vi stopper op og trækker vejret dybt.
    I kærlige tanker, god Torsdag.

    SvarSlet
  3. vi har alle en drøm.. noen av oss er modige og går etter den.. andre velger å ofre seg for andre.. glemme drømmen.. så ligger den der og ulmer.. og en dag våkner man opp og ser at tiden er moden.. man våger å gripe etter den igjen : )

    godt valg !

    SvarSlet
  4. Idag er du på rett tog, ser det ut til;)
    Godt valg til dere!
    Hadde jeg fulgt min drøm idag, hadde jeg blitt hjemme under pleddet, men jeg skal ut i 8 grader og meget vått regn...men du skal se det blir en god dag allikevel:O)
    Klem og knus;)

    SvarSlet
  5. Det er bra noen av oss følger magefølelsen og setter seg på riktig tog!!
    Ha en god valgdag...vi hadde valg på mandag.
    Klem fra meg i høsten:)

    SvarSlet
  6. Godt valg, Lene!

    Både i valglokalet og ovenfor deg selv, uavhengig av jantelov.
    Gode magefornemmelser er fine greier.

    SvarSlet
  7. Lenker til deg. Ha god helg.
    http://ordfront.blogspot.com/2011/09/tilstede.html

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.