mandag den 19. september 2011

Klar til eventyr


Så er vi kommet til en ny uge. Jeg hører en stemme i det fjerne og går ud fra, at det er en del af drømmen. Forsigtigt vender jeg mig om og trækker dynen op over ørerne. Det føles koldt udenfor dynen og mørkt er det i hvert fald. Selvom jeg ikke åbner øjnene, kan jeg fornemme det. Det er langt fra morgen. Jeg er rejsende i drømmeland, turist i min egen underbevidsthed og sødt sovende i en godgørende søvnrus, jeg ikke vil væk fra. Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, men så hører jeg stemmen igen, denne gang lidt højere. "Så er vi kommet til en ny uge". Samtidig hører jeg noget, der ikke kan drømmes videre fra. Det banker på min dør. Tre hårde bank, helt regelmæssigt, helt uden tøven. "Tid til at stå op! Vi er nået til en ny uge og toget kører ikke videre".

Jeg forlader drømmeland med et spjæt. Da jeg rejser mig fra køjen, kan jeg mærke den kølige luft på mine skuldre. Det trækker lidt, en kold brise, der ikke har spor med sommer at gøre. Jeg føler en lille sorg, for i drømmen var det sommer. Det var varmt og solen skinnede. Jeg trækker gardinet fra i min kupe og ser ud på den nye morgen. Disen ligger over jernbanesporene, masterne har fået tågefrakke på. Det er stadig halvmørkt, som om den nye morgen tøver lidt med at træde i karakter. Det forstår jeg. Måske ville den ligesom jeg hellere ligge under dynen og sove skønhedssøvn. Men når toget kører ind på en ny station og den gode konduktør annoncerer, at nu er vi ankommet, så bliver man ikke liggende i sin kupe og lader som ingenting. Man står op. Man tager sig et bad, gør sig klar, spiser morgenmad og så går man ud i dagen indstillet på eventyr. Hvor er man? Hvem mon man vil møde? Og hvad skal man lære af gode ting i dag, som man kan tage med sig tilbage og tænke lidt over? Skrive ned måske? Hvad mon man ser, som man kan forundres lidt over og nysgerrigt spørge til, hvis der er nogen i nærheden, som kunne se ud til at kende svaret? Og kan man overhovedet stille spørgsmålet, før man kender svaret?

Det er spændende, når en ny uge melder sin ankomst. Nu kan jeg mærke energien komme, jeg træder med bare fødder ud på det kolde gulv og skynder mig i bad. Varmt vand på min morgenkrop. Jeg har sovet godt, kan jeg mærke, selvom jeg på sin vis stadig føler mig lidt træt. Måske er det årstiden? Efteråret, det fugtige, forandringen, lyset, fuglene, der forlader disse breddegrader i store flotte flokke, bladene, der visner, farverne, forfaldet. Det sætter sig. Det påvirker. Men som vandet rammer mig og falder fra min krop, bliver jeg mere og mere vågen og klar til det, der skal komme. Og hvordan bliver man så det? Man åbner sig. Man forbliver åben og årvågen, nysgerrig, positiv og parat. Forventer, at det noget godt skal ske. Det er bare at begynde at gå. Ud i morgenen, den nye dag og uge. Skridt for skridt. Jeg glæder mig til at udforske den nye by, når jeg har spist morgenmad.

Vil du med ud i dagen? Eventyret venter og du får lov at skrive det selv. Sæt i gang!

5 kommentarer:

  1. Det var en smuk beskrivelse af at vågne - jeg kender det så godt :-) Ønsker dig en dejlig efterårsdag, Megan! Her er vejret gråt og fugtigt, og det er min ugentlige rengørings- og indkøbsdag. Varme klem!

    SvarSlet
  2. Dagen startet tidlig i mørket men nå er dagslyset her og Major og jeg har vært på deilig morgentur. Vind og høstvær:)
    Nyt dagen din, klem fra meg:)

    SvarSlet
  3. Det tar litt tid å venne seg til at morgenen er mørkare - og i dag er det verkeleg haust her - med regn og vind og blada dett av trea i rekordfart. Men så er det likevel godt -å leite fram dei litt halvtjukke ullstrømpene, den gode fritidsbuksa som faktisk ikkje har blitt trangere i løpet av sommaren og dei gode ullgenserane - kjenne lukta av hausten og av veden som blir fyrt i ovnen. No er det snart tid for fotsonebehandling og eg kjenner at eg likar min "nye" by.
    En flott og spennande dag til deg og klem herifrå

    SvarSlet
  4. her har den første snø kommet i Tromsdalstinde.. akkurat som den pleier i disse tider : )) og jeg har hele uken.. alene.. uten å riktig vite hva jeg skal gjøre med den..

    håper din blir av det gode slaget : ) klæm fra mæ

    SvarSlet
  5. Du kan få sagt det du, Megan! Herlig, herlig, spør du meg. Du skriver på en fantastisk måte, og det blir spennende å høre om når ordene dine kommer i bokform? Er du på god vei... Hm... jeg undrer meg...
    God klem fra meg

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.