tirsdag den 13. september 2011

Fuldmåne og hjertevej


Hun gjorde det igen, månen. Bedst som jeg lå og sov, svømmende i drømmeland, blev jeg brat hevet tilbage til virkeligheden og nattestormen. Pling. Lysvågen. Jeg vidste det godt, men havde håbet hun havde glemt mig. Da jeg gik i seng, lyste hun aftenhimlen op, mens store skyer sejlede forbi i al hast. Det blæste kraftigt og regnen trommede mod ruden. Men hun havde fået sin egen plads mellem skyerne, et sted, hvor hun kunne sidde i fred på sin trone og kaste månelys ud over land og by. Jeg hilste forsigtigt på hende, nikkede bare for at anerkende hende. Gjorde ingen stor stads af min tilstedeværelse her nede på jorden, i huset. Jeg var jo på vej i seng og havde ikke lyst til at ligge vågen som så mange gange før ved fuldmåne. Jeg får en travl dag i dag. To møder. Det ene skal jeg virkelig kvinde mig op til, det andet er angående den vej, der måske kunne blive min for en stund. Så jeg ville gerne være frisk. Veludhvilet. Veloplagt.

Jeg faldt hurtigt i søvn, mens jeg lå og lyttede til regn og blæst. Søvnen tog godt imod mig og fragtede mig flere timer frem i natten. Glemt var fuldmånen og det voldsomme efterårsvejr udenfor. Drømmene tog over. Dem har jeg glemt nu, men jeg var ikke glemt. Hun huskede mig. Fuldmånen. Pludselig stod hun der som en lysende kugle i mit indre og trak blidt i søvnen, så den forlod mig. Lidt modstræbende vil jeg sige. Den var god, den søvn. Ganske trofast. Men ingen kan stille noget op med fuldmånen, når hun har besluttet sig. Det velkendte pling og den pludselig lysvågne tilstand. Hun sagde pænt tak og forlod mig der i mørket. Jeg prøvede at falde i søvn igen. Tænkte at der måske var en bid tilbage til mig. Jeg mener, hun er jo som en slags søster, fuldmånen, og måske tænker hun "at som søstre vi dele". Så jeg væbnede mig med tålmodighed og lod hende bruge af min søvn. Lå der i natten og prøvede bare at være, men tankerne benytter enhver lejlighed til at trænge sig på. Jeg er ikke mine tanker, sagde jeg og rystede på hovedet. Men vi er dig, påstod de hårdnakket og dansede rundt på dynen.

Der gik en time. Der gik nok også lidt mere. Så kom hun tilbage, min søster fuldmånen, og gav mig søvnen tilbage. Og med den en masse drømme, som jeg stadig husker flager af her nu, hvor sidder med ord, kaffe og en blæsende septembermorgen. Jeg har allerede gået tur med hundene. Snart gør jeg klar til dagen og vejen, en dag, som kan blive skelsættende for hvilken vej jeg vælger, men som også kan blive påvirket af, at nogen gerne vil vælge for mig. Egentlig har jeg mest lyst til at gå tilbage til sengen og putte mig under dynen. Jeg kunne godt have været friskere. Men pyt. Det er et godt ord. Pyt. Jeg går ud i dagen med åbent sind, holder hovedet koldt og hjertet varmt. Jeg vælger selv min vej! Sådan er det. Også selvom sol, måne og stjerner blander sig engang i mellem, driller og forvirrer. Der er kun en vej. Hjertets vej!

Billedet er taget af den gode Havfrue.

6 kommentarer:

  1. Pyt er et herligt ord, som jeg bruger så tit. Det er et udtryk for, at man ikke tager ting så højtideligt, og at dumme ting bare skal overstås. Pyt!

    Dit indlæg i går var virkelig sjovt at læse, og når du ser mit næste SKØNNE DAGE, vil du forstå hvorfor... ;-)

    SvarSlet
  2. det er så typisk når man trenger til søvn.. så ligger man der lysvåken..

    jeg håper du er frisk og rask likevel og at begge møter går i din favør !!

    klæm fra mæ

    SvarSlet
  3. Den er så smuk, fuldmånen. Jeg elsker den. Og har efterhånden ikke problemer med at sove - det har jeg haft men af en eller anden grund er det gået over......
    Hav en dejlig dag og held og lykke med møderne!
    Knus fra et meget regnfyldt finland....

    SvarSlet
  4. Fullmånen, ja. Henne hadde jeg nesten glemt, men når jeg tenker etter, var hun hos meg i natt også. Hun vekket meg ikke, men lot meg være lenge våken, før jeg fallt i søvn.
    Er du en Kreps, er fullmånen sterk hos deg, du blir virkelig påvirket. Min mann er kreps.
    Jeg og min venninne Åse, snakket om det i går, å ikke falle i søvn. Det beste er jo å stå opp, og legge seg igjen når man kjenner trettheten komme. Ikke så lett bestandig, når maan teller timer til man må stå opp igjen, og KREVER noen timer med søvn.
    Lykke til i dag, Lene. Håper du er like sterk som fullmånen. Knus

    SvarSlet
  5. Synes det var noe kjent med bildet ja:))
    Jeg hadde håpet at fullmånen skulle sette igang fødsel hos min datter....for jeg har sovet veldig dårlig...men noe fødsel ble det ikke....så vi får bare vente:)
    Ha en fin dag i høsten, klem fra meg:)

    SvarSlet
  6. Håber at dine møder gik som forventet Lene.
    I kærlige tanker, god Tirsdag.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.