torsdag den 22. september 2011

En ny dag


Toget har kørt gennem natten og er ankommet til en ny station. Jeg er lidt ør i hovedet, da jeg bliver hevet ud af min søvn, fortabt i drømmeland, men åbenbart ikke mere, end jeg er i stand til at stige op og ud i det, der hedder vågen tilstand. Vågen er måske så meget sagt. Der har været varmt i kupeen i nat. Det gjorde min søvn dyb og tung og jeg føler mig nærmest dvask, da jeg forlader min køje for at trække gardinet til side og kigge ud på morgenen. Solen skinner, himlen har trukket i en smuk pastelfarve, der har både rødt og blåt i sig. Helt forsigtigt er dagen ankommet næsten samtidig med toget. Jeg trækker ned i vinduet og åbner det på klem, så den kølige morgenluft kan komme ind. Det gør godt at mærke brisen og jeg føler mig straks lidt friskere.

I dag, tænker jeg, vil jeg gå mig en tur gennem den nye by og kigge mig omkring. Planen er at finde en hyggelig café med et bord, der passer lige til mig. Her vil jeg sidde med min kaffe og mine ord. Af og til vil mit blik rejse sig fra skærmen og ordene, der lægger sig til rette i gode sætninger, og søge gennem vinduet ud på livet, der går forbi på gaden. Betragte de mennesker, der kommer forbi. Smile, hvis de tilfældigvis kigger ind i caféen og får øje på mig. Få inspiration, jeg ikke havde regnet med, en næse af en bestemt karakter, en fejende frakke i efterårssolen, et skuespil, der foregår for næsen af mig og som bare venter på at blive til noget mere gennem mine ord. Fantasien vil sidde på stolen overfor mig, drikke kaffe og nikke underfundigt, mens den får gode ideer. Jeg vil lytte og skynde mig at skrive alt det, den finder på i sin kådhed. Mens jeg står i badet og lader vandet vække mig helt, kan jeg se caféen for mig og mærker, at jeg vil blive skuffet, hvis den slet ikke findes i virkeligheden. Men selvfølgelig gør den det!

Måske, tænker jeg, mens jeg tager tøj på og gør mig klar til morgenmad, inden jeg for alvor drager ud i dagen og eventyret, vil der endda blive lejlighed til en løbetur. Sidst på dagen, når solen synker og træerne kaster lange skygger. Træerne, som nu er gyldne og stråler i orangerøde farver. Guldblade. Det er dejligt at løbe et nyt sted, måske fra den ene udkant af byen til den anden, for jeg fornemmer, at den ikke er så stor. Byen. Den nye. Den endnu uudforskede. Og så skynde mig tilbage i stationen og toget, som kun venter på mig og smækker sine døre i samme øjeblik som konduktøren blæser i fløjten. Så kører vi. Videre.

Men det er langt senere. Nu er det morgen. Og det bliver en fin efterårsdag. Kan du også mærke det?

6 kommentarer:

  1. God morgen, Lene;) Jeg håper og tror dagen blir bra; det regner ikke, men det er kaldt. Håper mine medpassasjerer oppfører seg som seg hør og bør på formiddagens tog;)
    Nyt dagen, klem fra meg;)

    SvarSlet
  2. Godmorgen til dig også, kære Skytteven.

    Hvor er det længe siden, jeg har været forbi her. Kan mærke, at jeg har savnet dine ord! Jeg har været fra bloggen en måneds tid, bare sådan pga ferie her og der - men det er nu dejligt at være tilbage :-) Der skal ikke skrives her i dag, men derimod kokkereres til de gæster, der ankommer i aften... men jeg er sikker på, at kreativiten rammer midtsjælland. Jeg blev i hvert fald oplivet alene af at læse dine ord her på bloggen :-)

    Kh. Eva

    SvarSlet
  3. Jo, det blir en fin høstdag.
    Den er min og ny og lang.

    SvarSlet
  4. Ja dagen er fin:) Men jeg har hatt samme tunge søvn som deg i natt og hadde problemer med å sortere drøm og virkelighet i starten:)
    Nyt høstdagen din, klem fra meg:)

    SvarSlet
  5. Det blev nemlig en fin efterårsdag - her har vi haft masser af sol, og jeg har været på stranden og nydt kitesurfing og smukke blå bølger med hvidt skumsprøjt. En dejlig kontrast til dagen i går, hvor regnen silede ned. Men denne vekslen er egenlig så dejlig :-)
    Klem og ha' en rigtig god aften!

    SvarSlet
  6. Håper dagen ble så fin som du fornemmet, Lene, og at du fant din kafé. Ble det kanskje også tid til en løpetur, ja da vedder jeg på at dagen BLE perfekt!

    Go´nattklem til deg fra meg i nord.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.