lørdag den 10. september 2011

En gylden nøgle


Tror du på loven om tiltrækning? Tror du på, at positive tanker og gode vibrationer er med til at tiltrække det gode? Og hvad er det gode overhovedet? Mener du, at et menneske helt ideelt set burde være glad og lykkelig hele tiden? Selvfølgelig med mindre nedture, men altså alligevel ret højt på glædesskalaen. Undgå et ramme bunden? For når man først ligger dernede og roder rundt, kan det være svært at komme op igen. Det er som en kæmpemæssig brønd, hvor dækslet er blevet lagt på. Der trænger intet lys ned. Og der er heller ingen stige langs kanten, hvor man sikkert og vist kan kravle tilbage til tilværelsens lethed. Eller er der?

Jeg tror på loven om tiltrækning. Men jeg mener ikke, at det er et spørgsmål om at konstant vibrere på et højt niveau. Det er menneskeligt umuligt. Vi er skabt af både lys og mørke, sorg og glæde og det ene findes ikke uden det andet. Det er kontrasterne, der giver liv. Det er nuancerne, som sat op mod hinanden, giver samspil og særlighed. Men jeg tror på, at man kan lære sine tanker at kende og forstå, at man ikke er sine tanker. Og at man kan bruge sine tanker som et redskab til at opnå større glæde og tilfredshed i livet. Hver eneste dag. At man kan øve sig og blive bedre til at stille skarpt på det positive. Se skønheden i de små detaljer og livets øjeblikke. Jeg siger det, fordi jeg har prøvet det selv. Jeg har øvet mig. Jeg har langsomt men sikkert udviklet et langt mere positivt livssyn og for hver dag, der går, kan jeg mærke at glæden altid er nærværende et sted i mig. Og når jeg virkelig stiller skarpt og mærker efter, kan jeg fornemme, hvor tæt den glæde ligger på sorgen. Det er en hårfin balance. Så man skal kunne jonglere lidt og lære at det betaler sig at samle på de positive tanker. At det gør godt at tro på det gode. Og når man tillader sig det, lærer det at kende og mærker, at man befinder sig godt med det glædelige og at det faktisk er tilladt, jamen så mærker man minsandten, at man nærmest er skabt til at være glad. Som udgangspunkt.

Jeg tror på, at man ved at have fokus på sine drømme og virkelig mærke efter, kan stille skarpt på det, der gør glad. Og det er ligeså individuelt som vi er forskellige. Det kan med andre ord ikke nytte noget, at man leder efter en manual om, hvordan man bliver lykkelig. Der er masser af bøger med gode råd og værktøjer, og man skal ved Gud tage det, man kan bruge. Lytte. Lære. Mærke efter. Men der findes ikke en universalnøgle. Du har din egen nøgle i dig og når du giver dig tid til virkelig at lære dig selv at kende, vil du på et tidspunkt kunne mærke, hvor nøglen er. Det kræver tålmodighed. Det kræver blod, sved og tårer. Der er ingen genveje og smuthuller. Man skal virkelig gå over åen efter vand. Nogle gange. Andre gange er svarene så åbenlyse, at de danser på næsetippen uden at man kan se dem. Men tror ikke sine egne øjne. Og hvis man som jeg er temmelig langsynet, kan man overhovedet ikke se dem dér, så tæt på. Det kræver briller. Positive briller. Og mod.

Har du fundet din nøgle? Hvis ja, vil jeg ønske dig tillykke. Hvis nej, vil jeg opfordre dig til at gøre det. Jeg kan varmt anbefale dig at blive til den, du er kommet for at være og at udleve dit potentiale og dine drømme. Og hvis du ikke kender dine drømme endnu, så fortvivl ikke. Når først du har taget beslutningen om at ville finde dem, finde dig selv og din gyldne nøgle, så begynder der at ske ting og sager. Et skridt af gangen. Tålmodighed. Og for hvert skridt, du tager, vil du mærke at glæden bliver lidt større. Det betyder ikke, at der ikke støder andre ting til. At man ikke falder, slår sig, græder salte tårer og bliver fortvivlet og mister troen. Nej da. Det hører med. Men glæden kommer hele tiden tættere på og en dag vil du mærke, at du kan kalde på den. Fordi du har lært noget. Fordi du har gjort nogle erfaringer, der gør, at du ved hvordan du fungerer. Hvordan du som menneske har brug for at leve et autentisk liv. Det bliver belønnet. Det mærker Universet. Det tror jeg på. Gør du?

Jeg ønsker dig en glædelig lørdag og tilføjer, ligesom i den der reklame, du ved: Because you're worth it! ;)

14 kommentarer:

  1. Ja jeg tror på loven om tiltrækning og lever mig liv efter det. Men om jeg har fundet nøglen, hmhm, det ved jeg ikke. Men egentlig tror jeg ikke, at det er en nøgle. Jeg tror på, at vi skal leve livet mens vi gør det og vi skal udvikle os mens vi gør det!
    Engang for mange år siden skulle vi en hel flok rimeligvis nybegyndere på skitur. Til turen havde vi fået lavet en trøjer med ordene: We do it beaucse we can" - det skabte en del opmærksomhed og var til stor morskab da de fandt ud af vi var rene amatører og nybegyndere. Men egentlig gav det også et meget godt rygstøtte når vi stod på steder hvor vi måske var lidt i tvivl om evnerne rakte! Vi kastede os ud i det fordi:
    "We do it because we can" - og det kunne vi jo!

    SvarSlet
  2. Dejlig historie. We do it because we can. Eller som Buddha har sagt: She is able who thinks she is able (omskrevet til femininum ;)). Tak og god lørdag! :)

    SvarSlet
  3. Jo, jeg tror på loven om tiltrækning og prøve at finde glæden og lykken i nuet. Det er ikke noget vi skal jage som et mål i fremtiden - vi er nødt til at glæde os over vejen dertil. Tænk hvis vi aldrig nåede frem og hele tiden havde udsat vores behov for glæde i forventning om, at det var en belønning, vi kunne indkassere, når vi passerede et bestemt årstal el. lign.

    Jeg kan bestemt blive bedre til det, men er det ikke også det det handler om - at lære hver eneste dag?

    Ha' en rigtig dejlig lørdag!

    Knus LisbethK

    SvarSlet
  4. Jeg ved ikke om jeg "tror" på noget særligt, den ene teori frem for den anden. Du ved, jeg har tilbragt en del tid på bunden af brønden, hvor der både er koldt, fugtigt og fedtet.

    Ved hjælp af mange forskellige redskaber er jeg kommet op igen og dagligt arbejder jeg med mine tanker, som desværre altid vil have en tendens til at læne sig op af negativiteten.

    Men! Ved hjælp af kognitiv træning og en tro på at jeg kan holde depressionerne fra døren - et æble alene er ikke nok ;) kan jeg i dag vende de destruktive tanker til noget bedre. Enten ved at smide dem i pytkassen, skraldespanden eller bekymringskurven eller ved at vende dem til neutralitet eller positivitet.

    Jeg kan de fleste dage, og ved nu, at der fx er nogle dage hver måned, som så mange andre kvinder, hvor det er ekstra svært og hvor jeg skal arbejde endnu hårdere og give mig selv lov til ikke at skulle noget specielt andet end at tage mig af mig selv, sørge for at komme ud, i haven, på en gåtur eller dyrke motion.

    Det er hårdt og fast dagligt arbejde, men det giver mig en meget større livskvalitet, som jeg gerne vil holde fast i.

    Så, øhm, det korte af det lange må være, at jeg tror på både det ene og det andet som redskaber til det gode og glade liv.

    Nyd din skønne lørdag. Jeg skal ud på stigen lige om lidt, så vi snart kan nyde synet af et pænere hus og et gladere træværk. Og så er det i dag, der er rugbrøds-bagedag. Glæder mig!

    Klem

    SvarSlet
  5. Eg trur betemt at vi er vår egens lykkesmed, men da må vi jobbe gjevnt og trutt. No når krefen (canser) finnes i kroppen må det jobbes ekstra hardt - då har dei negative tankane lett for å få overtaktet og turen til brønnen er kort. Men så er det alle dei små gledene som eg finn om eg leitar litt. Trudde egentlig at eg skulle gå med angsten og depresjonen heile dagane dersom eg kom i ein slik situasjon. Men så merker eg at eg kan og vil gripe dagen - eg tenker på reiser eg skal ta - tantebarn eg skal treffe - kjekke oppgåver eg framleis skal ta fatt i - den fine strikkegenseren som skal bli ferdig til den nye nabogutten som skal flytte hit frå langtborteland der dei ikkje treng varme gensere.
    Vist er livet fullt av gleder sjølvom kroppen krangler og eg om nokre dager er ei flott dame til tross for berre eit bryst.
    Eg vil og skal ha det bra på kanten av brønnen - og heldigvis er kjæresten her med sikkerhetsline til å fange meg opp når eg plutselig ligg og kavar i det kalde mørke.
    Og så bloggane då - dei som lyfter meg opp med gode ord og bilder - takk for alle dere.

    Ha en flott laurdag - det skal eg prøve å ha:-))

    Klem jannetove

    SvarSlet
  6. Godt å ar høre at du beskriver det jeg har tenkt - nemlig at det kan ikke være meningen at man skal gå rundt og være hysterisk lykkelig hele tiden. Det føles unaturlig, og det som er unaturlig er neppe riktig.
    Jeg tror absolutt at jo flere negative tanker man tenker, jo flere negative tanker avler man. Jeg kjenner noen personer som alltid ser det negative i ting, og som ender opp med å få rett. De FIKK baksmell på skatten. De MISTET den jobben. De TAPTE de pengene. Og hele tiden sa de: Jeg tror jeg kommer til å gjøre det.

    Jeg er nok født med et positivt og optimistisk sinn, og det er jeg veldig glad for. Når det er sagt, så har jeg selvfølgelig mine nedturer. Når jeg er sliten, utmattet eller stresset, da blomstrer det dårlige humøret eller de negative tankene. Da er det en treningssak å ta tak i seg selv og løfte seg opp igjen.

    Andre ganger er det greit å være lei. Å bare være i litt dårlig humør. Kanskje synes littegrann synd i seg selv... :)

    Ha en fin lørdag!

    SvarSlet
  7. Loven om Tiltrækning virker, det er Universets lov, alt omkring os er energier som reagerer på vibrationer, det der afgør virkningen i Loven om Tiltrækning er at vi alle er født til at efterleve Loven om Tiltrækning, men vi er vokset op i et fornuftsbetonet samfund hvor vi er opdraget til at tro på at der er begrænsede resurser i Universet, derfor må vi kæmpe for at erobre ting og resurser, det starter en bølge af jalousi og frygt for at vokse op og ikke have nok.
    Den manglende virkning i Loven om Tiltrækning skyldes at vi tiltrækker med vibrationer der skabes udfra følelser, det er ikke nok at tænke positivt hvis du vil tiltrække positivt, det skal skabe en god følelse/mavefornemmelse førend du vibrerer med dit ønske tilstrækkeligt højt til at Universet kan manifestere ønsket, det er der vores fornuftsbetonede opdragelse er en hindring fordi vi ikke tror det er realistisk, vi har store forventninger/drømme men kan ikke rigtigt føle for det da vi tror det er urealistisk at forestille os at så store ønsker/drømme kan blive manifesteret, altså det er vores oparbejdede modstand imod at alt kan lade sig gøre der skal gøres op med, akkurat som når du afslører hvad der gemmer sig bag et skrabe lod, al modstand (begrænsninger) skal fjernes før du kan tro på at der ikke er nogen hindringer imod at du med dine følelser/vibrationer/energier kan tiltrække alt det der kan tænkes.
    Lisbet K`s kommentar er meget rammende og rigtig, og dit indlæg er som altid vidunderligt Lene, jeg elsker at læse med her.
    I kærlige tanker, gode vibrationer til jer alle.

    SvarSlet
  8. Jeg tror at de postive tanker og handlinger tiltrekker seg det gode og det positive så absolutt. Det er så enkelt at når du smiler til noen så får du et smil tilbake;)
    Ha en god dag, Lene, her i hyttelandet skinner solen, og jeg skal nyte dagen, hvert sekund av den, så den holder seg lenge:O)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  9. Jeg tror absolutt på loven om tiltrekning - bade på god tog vondt Det positive, det gode sprer seg som ringer i vann, og tiltrekker seg likeså positive vibber/energi. Det samme med negativitet og surhet. Det er gjensidighetens lov, og noe vi trenger å bli minnet på i hverdagen.

    Ha ei god helg
    Klem

    SvarSlet
  10. Tusind tak for jeres dejlige og ærlige svar. Jeg lærer noget af jer hver gang! Måske tiltrækker vi hinandens glædelige godhed! Det må da være optimal skrivelykke! :))

    Knus fra Megan og jeg ;)

    SvarSlet
  11. Nej, du har ret i, at man ikke kan gå rundt og være lalleglad hele tiden. Det ville da heller ikke være til at holde ud, i virkeligheden, for vi har nok brug for de mørke sider og de dybe dale for at sætte pris på det, når vi kommer op i lyset igen.

    Jeg tror på, at det er godt at have et positivt sind. Både fordi man tiltrækker gode ting og positivitet fra omgivelserne (det er jo ganske naturligt) og fordi man rent faktisk har godt af det helbredsmæssigt. Og så tror jeg på, at man kan tiltrække det, man virkelig, virkelig gerne vil have. Det har jeg i hvert fald prøvet adskillige gange i mit liv. Når jeg lidenskabeligt og inderligt har ønsket mig noget - så har jeg fået det. Men jeg har måttet arbejdet for det; det kommer ikke af sig selv. Jeg tror dog, at loven om tiltrækning har været "ind over"... ;-)

    SvarSlet
  12. Ja ! i aller høyeste grad.. jeg forsøker hver eneste dag å holde nivået høyt.. jeg leter etter en positiv ting som skal holde meg oppe.. men jeg er omgitt av så mange negative ting og krefter for tiden at de tar fullstendig overhånd og sluker meg..

    og det er fandenme tungt å reise seg igjen.. men jeg gjør et forsøk iallefall : )

    god søndag til deg !

    SvarSlet
  13. Ja! Jeg tror på det:0)
    ...og jeg tror, at det hænger tæt sammen med det at være autentisk...autenticitet...jeg elsker det begreb. Når noget er autentisk, giver det mening...når nogen er autentisk, så er det fordi det de siger, passer sammen med det de gør. Det giver mening og det giver ro. Uanset om det sagte giver anledning til glæde eller tårer....
    God søndag...vejret er smukt idag:0)

    SvarSlet
  14. Bildet du viser, er jo av September!!!!!
    Hvis du spør forskjellige personer om hva glede er for dem, får du forskjellige svar.
    Noen vil kanskje svare "å vinne mange penger", noen sier " å få barn", og noen svarer " regndugg på et blad i skogen".
    Og uten sorg, får man heller ikke glede. man må ha noe som man kan veie det opp mot, ikke sant?

    Er jeg sammen med glade mennesker, blir jeg glad selv, og de tilfører meg energi.
    Er jeg sur og lei, vil jeg helst være for meg selv........
    Ha en deilig søndag, Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.