fredag den 23. september 2011

En by, en film, en bog


Toget kørte videre, da dagen var forbi. Jeg nåede lige at springe ombord, så lukkede dørene med et smæld og toget satte i gang. Stationen forsvandt og alt det, jeg havde oplevet, var blevet til minder. Noget vil jeg huske, men meget var allerede glemt. Jeg håber, at jeg husker det betydningsfulde og det, jeg lærte noget af.

Jeg fandt en café, hvor de serverede god kaffe og jeg fik mit eget bord ved vinduet. Her sad jeg og skrev, mens dagen rullede forbi som en film bagved ruderne. Og apropos film, så var jeg også i biografen. Jeg så den nye norske thriller "Hovedjægerne", som i øvrigt er en skandinavisk samproduktion og der var såmænd også to danskere med i filmen. Den var både god og spændende, en lidt anderledes thriller med et strejf af Fargo, hvis du har set den. Den var krydret med humor og jeg var underholdt. Kæresten ligeså. Og hvordan kommer han så ind i billedet, spørger du måske, for jeg var jo alene i byen, hvor toget holdt i går. Ja, det tror du. Det tænker du, fordi jeg ikke har fortalt dig andet, men det er din fantasi, som digter videre på historien. Alting er tilsyneladende. Vi tror vi ved og det gør vi ikke alligevel. Men altså. Filmen var god og jeg anbefaler den, hvis du kan lide spænding i højt tempo.

Byen var en dag i september og i dag holder toget ved en ny. En anderledes station, en morgen med skrøbelig blå himmel og tilsyneladende godt vejr. Det kan skifte, men de lover tørvejr og høje temperaturer i weekenden. Jeg har forhørt mig hos konduktøren og spurgt, om toget bliver ved denne station hele weekenden, men det kan han ikke sige noget om. Ryster bare på hovedet og slår ud med armene i en gestikulerende sydeuropæisk bevægelse. Er han mon italiener? Det tør jeg ikke spørge ham om. Der er noget i hans blik som uden ord siger mig, at jeg skal passe mig selv. Lade være med at spørge så meget. Der er uskrevne regler ombord på toget, og en af dem er, at man ikke skal genere konduktøren unødigt. Bortset fra, at mit spørgsmål om, hvor længe toget bliver her er helt på sin plads. Jeg skal jo ud og udforske.

En fugl synger om, at der på dagens café venter en person. Hun venter på dig, lyder der et vers. Hun venter på en coach. Den opgave tager jeg, og nikker til fuglen, der vipper på sin gren i træet tæt på togvinduet. Det passer mig fint.

Jeg vil også skrive videre på min historie, for jeg er begyndt på en ny. Det kan ikke være anderledes, den har ventet på mig og tiden er inde. Jeg ledte efter den hos boghandleren forleden dag, den bog, den historie, men den fandtes ikke. Ikke endnu. Den er nemlig min. Det fortalte stemmen mig, da jeg gik tomhændet ud af butikken. Hvad leder du efter, sagde den med sin sagte røst. Man hører den kun, når man virkelig lytter og det er jeg ved at lære. Heldigvis, for den er nemlig klog som få. Hvad leder du dog efter, Lene, gentog den og havde min fulde opmærksomhed. Den bog, du leder efter, findes ikke endnu. Den historie er ikke skrevet. Du skal skrive den. Og det gør jeg så. Selvfølgelig. Det er jo oplagt! ;)

Ha' en fin fredag, kære du.

5 kommentarer:

  1. God skrivedag! Historien bliver først til når den læses :)

    SvarSlet
  2. dette lyder spennende : )) jeg gleder meg til å høre mere !! for ingenting er mere frydefult enn når noen har funnet det de har letet etter !

    god dag til deg : ) klæm fra mæ

    SvarSlet
  3. Hvor er det dejligt du har fundet din fortælling :-) God rejse! :-)

    SvarSlet
  4. Ja, tenkte jeg det ikke.
    Du er bare så god på dette med ord. Blir spennende, Lene.
    Reserver et eksemplar til meg, ikke sant?

    SvarSlet
  5. Jeg håper ditt tog står litt i ro når du ventes slik sommertemperatur..at det ikke tøffer nordover til 8 grader og regn:O)
    Klart du skal skrive den boken, det er for meg også helt opplagt!!
    Nyt kvelden, klem fra meg;)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.