mandag den 12. september 2011

En bog og ensomhed i kølvandet


Lyset er anderledes. Godt nok er det morgen, men det er ikke længere det strålende sommerlys, der strømmer gennem vinduerne. Det er ikke helt så skarpt. Nogen har sat en lysdæmper på. Og om aftenen kommer mørket glidende som en usynlig tæppemand på rulleskøjter. I går havde jeg næsten glemt, at det var efterår, men da tæppet blev lagt over himlen og resterne af solen, som havde været temmelig gavmild hele dagen, gik ned i vest og malede himlen orangerød, kom jeg i tankte om det. Det er ikke sommer mere. Vi blev bare velsignet med en nydelig lun septemberdag i går, os her midt i det sjællandske. Jeg fandt igen sommertøjet frem og dagen blev anderledes end planlagt. Det blev en læsedag.

Kender du det? Du læser en bog. En god bog. Fra første side kan du mærke, at du har fået dig en ny ven. Når jeg starter en ny bog, åbne jeg den altid og snuser til siderne. Duften når mine næsebor og et løfte om eventyr indhyller mig som en snert af en god parfume. Jeg sætter mig til rette og fra første sætning er jeg fanget. Sådan var det med denne bog. Jeg følte mig med det samme godt tilpas. Bogen var kommet på det helt rette tidspunkt. Det var ikke tilfældigt. Det var en historie, jeg skulle læse. Den havde noget at fortælle mig. Jeg havde noget at lære. Jeg læste i bogen i en uge og i går blev jeg færdig. Jeg havde været forsigtig med den, behandlet den som en sjælden ældensten, for dens ord og historie gik lige i hjertet på mig. Jeg var rørt, bevæget og jeg græd mange tårer. Smilede meget. Skrev meget ned. Små åbenbaringer og nye indsigter så subtile, at jeg slet ikke kan gøre rede for dem på nuværende tidspunkt. Jeg ved bare, at jeg har læst en perle. At det var meningen.

Jeg passede på med at læse langsomt. Prøvede at spare på den gode historie. Det var som godtgørende medicin, man ikke må tage for meget af. Lidt af gangen. En passende dose. Jeg var fristet, men undgik med vilje at være en grådig læser, der bare sluger ord og sætninger råt og glemmer at tænke efter. Jeg tænkte. Jeg mærkede. Den boede i mig i en uge, bogen, men i går måtte jeg sige farvel. Jeg læste den færdig. Jeg sad i efterårssolen med min kaffe, mærkede varmen på huden og følte mig som en heldig kvinde. Jeg havde fået en gave. Eller rettere sagt, nogen havde lånt mig sin historie. Nu bor den i mig. Bogen er lukket. Jeg kan læse den igen, ganske vist, men det er ikke det samme. Sådan tænker jeg. Der er en første gang, som er så overraskende god som dugfrisk morgenluft, at man ikke kan indånde den to gange og få samme følelse.

Bagefter opstår der tomhed. Ensomhed. Jeg sad og stirrede ud i luften med den lukkede bog i skødet. Det var som en lille sorg. Jeg følte mig forladt og dagen var pludselig anderledes. Luften blev tungere. Solen var allerede sunket længere ned i vest og det var tid til at gå med hundene. Der fik jeg rystet lidt af forladtheden af mig. Og tænkte på alt det gode, jeg havde læst og som bogen havde gjort ved mig. Det, jeg havde forstået. Senere læste jeg igen. Jeg tilbragte aftenen med stearinlys og te, godt sat tilrette i sofaen, benene oppe, briller på næsetippen og hovedet dybt begravet i en ny bog, som også tegner til at blive en oplevelse af de specielle. En ny ven. Jeg er vist heldig. I øjeblikket drypper de gode indsigter på mig som regnvand på en tør sommerdag.

Nu er det mandag, morgen og en ny uge venter tålmodigt på, at jeg bliver færdig med kaffen og mine ord. Det bliver en spændende uge for mig. Jeg skal noget, som muligvis kan ændre kursen på min rejse. Der har  åbnet sig en vej, jeg ikke havde set og jeg måtte gå lidt tilbage for at få øje på den. Dér bag buskadset er der en sti. Man kan næsten ikke se den fra den store sti, hvor jeg nu går og føler mig så sikker i min sag. Hvor jeg følger mit hjerte og med målrettede skridt går ud i intetheden mod det, jeg drømmer om. Noget er dukket op. En mulighed. Måske. Mere senere. Her og nu vil jeg blot ønske dig en dejlig mandag og opfordre dig til at nyde dagen og vejen.

9 kommentarer:

  1. Jeg bliver nysgerrig ! Hvilken bog og hvilken vej ?! :-)
    Dejligt som du gror og trives :-)

    SvarSlet
  2. Siger som Miri.....og du har helt ret, der ER et andet lys...og bøgerne,tarveligt, når de er til ende...

    SvarSlet
  3. Så spennende:) God tur på din nye vei:)
    Når jeg dro på jobb imorrest var det mørkt! Så sommerlyset er borte ja.....
    Ha en fin mandag, klem fra meg:)

    SvarSlet
  4. Takk for nydelige ord på veien, på en mandagsmorgen. Det trenger jeg. Ute regner det, nakken trøbler, og jeg venter bare på hodepinen....men jeg skal spasere i regnværet til jobb. Snuse inn den gode høstluften, og spare den i hele dag.
    Etter jobb i dag, skal jeg møte en venninne. Vi skal "feire" våre bursdager, som begge er i September. det gjør vi hvert år.
    Jeg elsker å lese bøker, men i de siste år har jeg ikke hatt ro til det. Jeg begynner på en bok, for så å glemme den helt......det er trist, for jeg elsker en god historie. Og som du sier, man blir litt trist etterpå, og savner den.
    Så flott at du fant den gjenglemte stien, Lene. Kanskje er det skjeldne blomster som gror der også??Hvem vet.
    Ha en deilig mandag. Knus

    SvarSlet
  5. Som Miri skriver, bliver jeg også nysgerrig: Hvilken bog og hvilken vej? Hvor er det spændende! Jeg kender begge dele - nye veje og bøger, man med en lille sorg må lukke. Klem og en dejlig dag til dig nede sydpå!

    SvarSlet
  6. Eg kjenner meg så godt igjenn - i det å bli ferdig med ei god bok - i det å måtte forlate alle dei nye vennane i den gode historia. Eg er nok meir grådig slik - kan vanskeleg legge boka bort før den er ferdig.
    Håper det er rett spennande det nye og at det er godt for deg.

    Ha ein fin mandag du og og klem - jannetove

    ps takk for gode ord som varmer på min blogg:-))

    SvarSlet
  7. det lyder spennend.. og du virker så optimistisk : ) jeg håper det blir akkurat slik du forventer.. og at den veien kan vise seg å danne grunnlag for din fremtid : )

    hell og lykke med den !

    SvarSlet
  8. Gjenkjenner så godt den følelsen når man leser en god bok, og bare "er" inne i boka. Man tenker på bokas innhold i timene av døgnet man ikke har anledning til å lese og bare gleder seg til å finne et ledig øyeblikk til å synke inn i handlingen igjen. Deilig, deilig...

    ..samt tomheten når boka er ferdig lest.

    Jeg lurer på hva boka du har lest heter? Jeg er også spent på hvor veien din fører videre hen.
    God kveld ønskes deg.

    SvarSlet
  9. Å komme til slutten av en god bok, er som å skulle forlate en god venn; det oppstår en sorg, et tomrom som etterlater en i et vakum. Men som du sier, i etterkant er man blitt beriket; rikere på mange plan, og man kan gå videre i verden litt klokere, litt mer ydmyk og ofte veldig oppløftet.

    Nå er jeg kjempespent og nysgjerrig på din vei videre, Lene. Men jeg får forhåpentlig lov til å være med...

    Ha en fin kveld, Lene.
    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.