tirsdag den 20. september 2011

Den stille sang

Most men lead lives of quiet desperation and go to the grave with the song still in them.
- Henry David Thoreau -
Jeg var i fuld sving med dagens arbejde, skriverierne, og var i gang med lidt research og inspirationsdryp, da jeg pludselig faldt over ordene af Thoreau. Han har sagt mange gode ord, som jeg bare må smage på. Jeg vidste med det samme, hvad ordene betød. Og jeg blev lidt trist, fordi de er sande. Thoreau kunne noget med ord. Han forstod livet og menneskets dybe længsel.

Den stille sang. Kender du den? Det er ikke en, som du kan downloade og høre i din IPod. Den kan ikke findes på ITunes eller købes i Fona eller andre gode og efterhånden sjældne pladeforretninger. Den stille sang har aldrig været et hit på listerne, den findes ikke i opsamlinger og man kan heller ikke låne den på musikbiblioteket. Men hvad kan man så? Og hvorfor er det lige, at Thoreau påstår, at mange mennesker lever i stille desperation og går i graven med sangen i sig? Jeg kalder sangen for den stille sang. Det er den. Stille. Man kan kun høre den spille, hvis man er helt musestille. Og her taler vi ikke om stilhed i to minutter, inden man i utålmodighed rejser sig og begraver sig i opvask, sender SMS eller tager en tur på Facebook. Man må øve sig på at være stille. Så stille at man næsten tror man er død. Ser du, tankerne skal holde op med at ræse afsted som bilister på motorvejen. Det er næsten som at meditere, men du behøver faktisk ikke at meditere for at blive stille. Vi er bare blevet så vant til at snakke. Sige noget. Hele tiden. Og hvis vi ikke selv siger noget, så gør alle andre. De siger, de taler, de skråler og råber. Se mig. Hør mig. De insisterer på din opmærksomhed og selv når de er gået, kan du høre dem larme i dit hovedet. Tanker er ikke stille. Ikke den slags tanker.

Den stille sang venter. Den kan vente i årevis og den kan, som Thoreau er inde på, vente forgæves et helt liv på at blive sunget. Det er synd, for det er den smukkeste sang, der findes, og den er helt din egen. Vil du gerne høre den? Eller har du måske allerede hørt den og kan du efterhånden melodien? Synger du med? Og mærker du i så fald glæden og velværen over at lade dig opfylde af din stilheds sang? Den synges bedst i dit eget selskab, for der kan du virkelig mærke den. Den kommer ligeså stille, når du er klar og lydhør, når du forstår, at du ikke er dine tanker og simpelthen vælger at overhøre dem. Acceptere dem og lade dem flyde igennem dig som et vandfald. Velkommen tanke. Lad den glide igennem dig. Farvel tanke. I starten kommer der mange tanker igennem dig. De står nærmest i kø og er ved at falde over hinanden for at komme ind i dit hoved. Men når du slapper af og bare accepterer dem, byder dem velkommen og lader dem passere, så bliver de sjovt nok små og medgørlige. Nærmest ubetydlige. De holder op med at råbe og efter en stund  bliver de også stille. Usynlige. Ikke eksisterende. Fred. Ahh.

Så kan du mærke sangen, den stille. Og med den stiger glæden op i dig og du forstår pludselig, at der er en sang, som er helt din egen. Du behøver ikke at rende ud i verden og konkurrere med andre for at høre den. Tværtimod. Du behøver ikke stresse og kontakte en masse mennesker for at gøre opmærksom på dig selv. Tværtimod. Du skal ikke fortvivle og græde over dens fravær i dit liv. Tværtimod. Den er der hele tiden og den venter kun på, at du skal blive så stille, at den kan synge for dig.

5 kommentarer:

  1. Jeg er i ferd med å høre den, Lene - den stille sangen min. Jeg ønsker den varmt velkommen. Må bare gi rom for den. Og tid.

    Takk!

    Nydelig innlegg igjen, kjære.

    SvarSlet
  2. Dejlige tanker og sunde Lene, man skal ikke lade sig stresse over konstante tanker, men acceptere dem og så søge at lade dem falde til ro på den måde gør de mindst skade.
    I kærlige tanker, god Tirsdag aften.

    SvarSlet
  3. Thoreau havde fat i noget helt rigtigt, og ja, jeg kender stilhedens sang. Jeg kan slet ikke undvære den... ;-)

    SvarSlet
  4. Det er da et af de smukkeste billeder jeg har set meget længe. Åh hvor ville jeg gerne være der........og lytte til min stille sang.....

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.