onsdag den 21. september 2011

Åndelig guldgraver


I fortsættelse af gårsdagens indlæg om den indre sang, den stille sang, kom jeg til at tænke på et andet citat af Paulo Coelho
Why do we have to listen to our hearts?
Because, wherever your heart is, that is where you'll find your treasure ♥
Hvordan mærker du, om noget føles rigtigt eller forkert? Bruger du din intuition? Og er du enig i, at intuitionen har direkte kontakt med hjertet? Jeg tænker meget over det i disse dage, hvor jeg virkelig tvinges til at navigere og holde kursen. Jeg har en klar fornemmelse af min retning, men det betyder på ingen måde, at jeg blot kan sætte mit skib på cruise control og så bare sidde og slikke solskin i stavnen. I øvrigt skinner solen slet ikke lige nu. Jeg må hele tiden holde mig selv oppe på det, jeg har lovet mig selv og mit hjerte. Det er så let at blive distraheret. Hele dagen, hver dag, er der forstyrrelser og ting, som kræver opmærksomhed. Udfordringen er, at disse forstyrrelser, ting og tanker råber langt højere end hjertet gør. Hjertet råber ikke. Det hvisker. Så man kan simpelthen ikke høre sit hjerte og dets kærlighedssang, hvis man drøner rundt hele dagen og følger en fuld kalender. Man må helt tilbage til begyndelsen, til kernen og det er det, Thoreau beskriver i det lille gode citat, jeg delte med jer i går. Mange mennesker går i graven med deres sang dybt inde i hjertet. De nåede aldrig at få den sunget. Måske lærte de den aldrig at kende.

Jeg har besluttet mig for noget. Jeg vil hjælpe andre mennesker med at finde deres sang. Det betyder ikke, at jeg vil tvinge nogen ind i stilhed og herefter foretage et slags kirurgisk indgreb for at befri sangen fra det hjerte, der krampagtigt holder fast på den. Man kan ikke tvinge hjertet eller stjæle sangen. Men man kan inspirere. Det er der mange, som har gjort før mig og det kan gøres på mange måder. Vi siger alle det samme, men vi siger det på forskellige måder. Vi er unikke individer og hvis du har fået en livsmission, så er den din alene. Det er lidt af det, hjertet synger om. Det synger om glæde. Om en glæde, som er ubetinget. Den kan ikke købes for penge og den kan ikke fiskes ude blandt andre mennesker. Den bor i dig selv og den er stille, ventende og tålmodig. Den håber på, at du en dag beslutter dig for at sætte dig ned og begynde at lytte. Det kræver øvelse. Det kræver mod, tålmod og nogle gange kræver det hjælp. Øvelser. Ord, som kan forløse. Jeg kan noget med ord. Her kan jeg sætte ind. Hjælpe. Være med til at åbne døren, helt forsigtigt, men jeg kan ikke gå din vej. Du må gå den selv. Det er der også skrevet om før. Jeg vil bare skrive om det på en anden måde. Min måde.

Tilbage til mig selv. For at kunne hjælpe andre godt på vej, må jeg selv foretage rejsen. Og har du fulgt mig på min blog, kender du lidt af vejen. Lidt af de overvejelser, jeg har haft. Reflektioner. Det har dryppet lidt. Jeg bruger bloggen. Motiverer mig selv. Man kan skrive sig til meget. Man kan åbne sit hjerte ved at skrive, lukke det halvrådne vand ud af kreativitetens brønd for derefter at nå ned til noget, som er langt mere subtilt og helt igennem vidunderligt. Når man først forstår, at det findes dernede, at det er virkeligt og at det ens helt eget, begynder man at blive nysgerrig. Hold fast ved den nysgerrighed! Den er nøglen til forandring. Den er nøglen til lysten, til glæden og til modet. Når man først  kan smage den sødlige smag af hjertets sang og hører den forsigtige stemme nynne, bliver man draget ind i en mageløs skønhed, der slet ikke findes ord for. Men det kræver at man lytter. Lytter til sangen, den stille eller til hjertet, som Paulo Coelho kalder det. Der findes skatten. Din skat.

Jeg vil gerne være en slags åndelig guldgraver. En fødselshjælper om du vil. Men jeg skal lige lytte lidt mere til min egen sang og det vil jeg bruge efteråret og vinteren til. Har du tænkt på det? Denne årstid og den kommende vinter er hel perfekt til at sætte sig ned i stilhed, tænde stearinlys og bare være. Kalde på hjertets sang og lytte. Derfor er vinteren så lang. Det tager tid at fordybe sig, være og bare lytte. Men det gør uendelig godt! ;)

4 kommentarer:

  1. Det er netop det, vintertiden er så god til. Ligesom naturen står lidt i stampe og samler kræfter til en ny sæson, har vi også godt af at stå i stampe en tid. Bare tage det helt roligt og finde os selv; være os selv. Held og lykke med at være dig... ;-)

    SvarSlet
  2. Ord, som kan forløse - det rammer mig med sin sandhed, Lene, og jeg kommer til at tænke på en bog, jeg læste i min ungdom: Maria Cardinals enestående bog, Ord som forløser. At finde sig selv og lære at bruge sin intuition må være et af de største og vigtigste projekter i vores liv. Klem og en dejlig gråvejrsdag til dig.

    SvarSlet
  3. mmm.. bli født på ny.. finne vegen vi var ment å gå.. som vi mistet mens vi gikk..

    Alexandra har rett.. alt vi sier og gjør får konsekvenser.. så er det om å gjøre at vi velger rett.. ikke lar oss forlede eller friste til en sti der i øyeblikket virker forlokkende.. mens som lenger frem kun ender ved et stup..

    jeg bruker ikke hjertet.. jeg bruker intuisjonen.. den lyver aldri ! men jeg har svært for å velge.. mine valg er ikke alltid det beste for min familie.. dessverre..

    god ettermiddag til deg : ) knus

    SvarSlet
  4. Jeg er så takknemlig for din beslutning, Lene. Jeg opplever at ved at du skriver, ved at du deler dine refleskjoner og undring på reisen din - gir du meg noe videre.
    Jeg er takknemlig for å ha møtt deg.

    I morres tente jeg lyset her. I min stille stue.

    Takk igjen, Lene.

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.