lørdag den 6. august 2011

Når tampen brænder


Augusta er taget på weekend. 'Jeg kommer igen søndag aften', sagde hun og pakkede sine østfrugter. Det var nemlig morgen. Tidligt. Solen var netop steget op på himlen. Den havde taget en beslutning om at trodse skyerne og skinne igennem. Augusta så frisk ud, selvom det var tidligt. Hendes store taske med solsikken på siden var pakket og jeg blev et kort sekund i tvivl om, hvad hun var på vej til. Forlod hun mig nu igen? Allerede? Man kan jo godt vænne sig til at have godt selskab hver eneste dag. Selskab, som bare er dér, når man har brug for det. En som stiller de rigtige spørgsmål på det rigtige tidspunkt og som instinktivt forstår. Som giver plads, når der er brug for det. Kærlighed når man trænger. Jeg tror hun kunne se forvirringen i mit blik, for hun rystede bare på hovedet og purrede op i mit tidlige morgenhår. 'Jeg kommer igen, min ven', sagde hun. 'Når søndagen er ved at forbi'. Jeg tror nok jeg så en glimt af en hestehale, da hun forlod matriklen, men jeg er ikke sikker. Synes jeg hørte lyden af hestehove mod asfalten og bilder mig ind, at jeg kunne se hende i horisonten, højt til hest med hovedet i sky. Men måske var det bare en drøm?

Det er weekend. Huset føles pludselig tomt uden Augusta. Jeg mangler hendes inspiration. Og tænker samtidig, at jeg ikke skal gøre mig afhængig, for når måneden løber ud løber hun også. Videre. Hun er kun til låns. Det gælder om at nyde den tid, hun er her, og udnytte, at jeg har helt min egen coach til at inspirere og få mig videre. Indirekte altså. Jeg gør arbejdet. Selv.

Nogle af jer har nysgerrigt spurgt til, hvad jeg mon gør og hvilken vej jeg vælger. Når jeg står ved næste vejkryds. Og nysgerrighed forstår jeg. Det er nemlig en af mine egne styrker! ;) Jeg er en nysgerrig sjæl. Så jeg besvarer gerne det spørgsmål, for jeg trænger også selv til at høre svaret. Jeg vælger den vej, der fører mig direkte til det sted, hvor jeg bor. Den jeg er nu. Jeg er coach. Løbecoach. Jeg er forfatter. Skribent. Og jeg har tænkt mig at kombinere de to ting, som gør mig så glad. Skrive og coache. Inspirere. Måske finder jeg ikke den vej lige med det samme, men jeg vil lede efter den. Og lære af hver eneste omvej eller blinde vej, jeg måtte støde på. Når du engang får mit visitkort, vil der måske stå noget helt andet på det, end det jeg nu kalder det. Det er bare ord. Titler. For at komme det lidt nærmere. Men tampen brænder ...

At skabe mit eget job. At være mit job. Det er mit mål. Det er min drøm! :)

Ha' en dejlig weekend. Skab gode timer. Nyd at være den du er og gå efter drømmen. Du kan mærke, når tampen brænder. Tro mig, det kan du. Du kan lugte ilden. Mærke den. Når tampen brænder!

5 kommentarer:

  1. Det er nogle skønne mål, du har sat dig - skrive og coache!
    Ha' en dejlig dag nede sydpå, Megan, og et dejlig loppemarked i morgen! Gid jeg kunne være to steder på én gang. Varme klem!

    SvarSlet
  2. Hvor må det være fedt at føle at man nærmer sig en form for mål.

    SvarSlet
  3. Det er det nemlig Miri. Så langt så godt! Meget godt! :))

    SvarSlet
  4. Deilig å få holde på med det man liker aller best Lene:)
    Nyt helgen uten Augusta.....hos meg kom regnet og 14 gr tilbake..sommeren ble kortvarig:)
    Klemmer:)

    SvarSlet
  5. ahh.. så den var den duft som strøg forbi her i forrige uge ; ))

    Jo man vet hva man vil.. men noen ganger vet man ikke helt hvordan man skal oppnå det.. man ser ikke veikortet helt klart.. hvilken vei man skal gå for å komme i mål.. det er det som er så fortvilende.. og så.. plutselig åpner porten seg og man ser inn i gårdsrommet og vet man er hjemme : ))

    jeg har funnet hovedveien.. men jeg skal snart ta av i et vejkryds.. jeg håper jeg velger det rette : )) det står mye på spill..

    håper du finner det rette kryds : )) knus og god weekend !

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.