fredag den 5. august 2011

Superwoman


Så forsvandt solen. Morgenen er grå og jeg blev næsten skuffet, da jeg slog øjnene op og mærkede gråheden. Til gengæld har der ikke været så varmt i soveværelset i nat og jeg har sovet som en sten. Hvorfor mon i grunden det hedder sådan? At sove som en sten? Sten sover vel ikke, og hvis de gør, så sover de hele tiden. Døde. Augusta ryster på hovedet og dasker til mig sit kaffekrus. Jeg skal lige tilføje, at hun ikke har fyldt det endnu. Men kaffen er klar og morgenen er ankommet, gråvejr eller ej. Fredag og snart weekend.

'Vi skal vel ikke snakke om sten?'. Augusta sætter sig godt tilrette i sofaen og trækker benene op under sig. Hun arrangerer sin solkjole i varme gyldne farve. Orange. Hun passer godt til min stue og til stearinlysene på bordet. Tæppet under sofabordet. Mit eget sofabord er kommet frem. Da jeg feng-shuiede forleden, fik jeg pludselig stor lyst til at gense det igen og jeg nyder at det nu bor her for en stund. Firkantet og robust. Tænk at det har stået hengemt blandt støv og edderkopper i så mange år. Når jeg ser på det, kan jeg mærke at jeg har savnet det. Det giver mening, mit sofabord. Jeg ved godt, hvorfor jeg faldt for det i tidernes morgen. Når jeg betragter det, så mærker jeg pludselig hvem jeg er og hvad jeg godt kan lide. Alt det, jeg har formået at lægge låg på i årevis, når vi taler indretning. Også når vi taler indretning.

'Du har lagt fokus et andet sted'. Augusta nikker, tankelæseren med kaffekop og udslået hår. Blå øjne, der stråler om kap med det turkise, jeg også har smidt ind hist og pist. Turkis og orange. Det er mine farver nu. Augusta har ret. Det er åbenbart noget jeg kan. Jeg kan skifte fokus. Jeg tænker at det er en god egenskab, hvis man skal gå efter noget. Det perfekte findes ikke. Selvom vi gerne ville noget andet, kan vi kvinder faktisk kun været et sted af gangen. Hvis vi altså skal være tilstede for alvor. Og i os selv. Det kan ikke nytte noget, vi går og tror at vi kan gøre tusind ting af gangen. Vi kan meget, men når alt kommer til alt, er der ingen egentlig tilfredsstillelse i at forsøge at være perfekt i alle fire verdenshjørner. Det perfekte hjem. Indretning. Rengøring. Børnene. Manden. Haven. Jobbet. En karriere, der giver mening. Madlavning. Gæster. Der skal være rent. Der skal serveres flere retter, som smager guddommeligt, af de rigtige tallerkerner. Der skal brases og steges og laves salater i strålende farver. Og selv skal man se ud som en drøm, skinnende hår, perfekt make-up, slank, overskudsagtigt, mens man fiser og farer frem og tilbage for at gøre alle tilpas og tilfredse. Alle. Bortset fra en sig selv.

Augusta og jeg ler. Det lyder som en komisk film. En slags superwoman, som tager affære og kan alt. Historien fortæller så umiddelbart ikke noget om hendes indre landskab, men udenpå ser hun vildt godt ud. Hun er genstand for beundring. Og fordi hun kan, så skal alle andre også kunne. Se bare på hende. Superwoman. Hun har styr på det hele og så ser hun ovenikøbet brandgodt ud. Ikke et gram for meget på hendes perfekte krop. Og vi taler slet ikke om botox! Augusta peger på mig med sensommerfingeren, den med guldringen. I dag kigger slangen forsigtigt op og ligner næsten en lille pyramide. Jeg stirrer fascineret på den og tror i et kort sekund at den er levende. Jeg synes den rørte på sig.

'Vi skal vist komme med en konklusion nu', siger jeg til Augusta, for nu er vi bare pjattede og glæder os over den nye morgen og hinandens selskab. Måske skal vi bare vende tilbage til superwoman  en anden gang. Med mindre der er en af jer derude, som melder sig frivlligt. Som måske allerede er superwoman. For så vil vi gerne høre fra dig. Diskretion selvfølgelig. Men hvordan gør du? ;)

Her er vi ikke perfekte! Langtfra. Vi har morgenhår og endnu ingen makeup på. Der roder på sofabordet og jeg har allerede skaffet mig lidt bunker på mit skrivebord. Og selvom der kommer gæster i eftermiddag, har jeg ikke tænkt mig at fare rundt for at prøve at gøre det perfekte. Den tid er forbi. Det findes ikke! Det perfekte ligger i det uperfekte. I kunsten af at være sig selv. Med hud, hår og negle, der trænger til manicure. Men som bliver klippet med en 3-i-1 og er så korte, at de er praktiske. Der er jo hunde her i huset. Og hundehår. Man skal ikke være sart. Augusta triller lidt omkring i sofaen med sin rungende latter. Hun er i godt humør her til morgen. Og hvordan kan det mon være, spørger du måske, når vejret ser så gråt ud og det muligvis bliver regn. Igen!?

God fredag, kære ven. Nyd at være den, du er. Og alt det, du gik og troede var fejl. Ved du hvad? Det er små gudegaver. Ting, som gør dig helt perfekt eller uperfekt om du vil. Som gør dig unik. Dejlig. Dig. Uden de gudegaver ville du godt nok være kedelig. Men det er du ikke. Du er dig! :)

Jeg får da lige lyst til at citere Shubidua: Superwoman don't know how to shit ...

7 kommentarer:

  1. det har du fullstendig rett i !! superwomen don´t..

    jeg har forsøk.. og se hvor det endte ; ) den som forteller at de har det fint med å være superwomen lyver.. både til verden og ikke minst til seg selv..

    nå skal jeg over på trygg grunn å bare være meg.. slik du beskriver så deilig her : )))) men jeg savner mitt sofabord !!

    God dag til deg.. mange knus herfra : )

    SvarSlet
  2. Hej Megan, ha' en dejlig fredag! Jeg får gæster om lidt og vil lige bekræfte - ja, vi mødes på onsdag klokken 13 foran mindenankeret i Nyhavn - op mod Kgs. Nytorv. Der er ikke nogen bestemt aftale, men jeg synes, det er en god idé at spise frokost sammen med Elisabeth! Klem

    SvarSlet
  3. Fint Madame. Så ses vi dér! Men inden da ses vi jo nok her i Landsbyen! ;)

    SvarSlet
  4. Niks, ingen kan alting. Og alligevel er det en fare at forsøge. Tror, vi skal være bedre til at lave indlæg som dit - eller sige det til hinanden når vi mødes - jeg er ikke perfekt. Der er ting jeg ikke når - og som jeg vel at mærke synes det er okay, ikke at nå. For når vi fortæller hinanden, det vi ikke når med beklagelse, eller nævner rodet med opgivenhed signalerer vi jo, at det helst ikke skulle være sådan. Men det skal det!
    Noget skal der sløses med, hvis andet skal toptunes.
    I dag vil jeg for eksempel gøre mit badeværelse rent og bage kiksekage. Til gengæld får jeg ikke støvet af eller pudset vinduer.

    SvarSlet
  5. Det beste er berre å vere seg sjølv - eg prøvde ei stund for mange år sidan - men gav fort opp. Vi en ikkje ta meg for den eg er så får ein heller late vere:-))

    Ei nydleg helg til deg og klem:-))

    SvarSlet
  6. Superwoman: "Højt at flyve dybt at falde!"

    SvarSlet
  7. Hva skal jeg si....jeg har det altid ryddig rundt meg...alltid rent, til tross for hund....alltid sminket:) Noen kg for mye etter røykeslutt, yes:) Pen i tøyet, er jålete...vet ikke hva det er på dansk men jeg er nøye med hva jeg har på meg....
    Men superwoman? Not....jeg er bare slik.....men jeg er i vater når ting er pent rundt meg:) Thats me:)
    Nyt kvelden, jeg har hatt sooool og varme grader i dag:) klemmer til deg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.