torsdag den 18. august 2011

Sporskifte


Hvad så hvis man er kommet på det forkerte tog? Man tror at den hellige grav er velforvaret. Sidder i kupeen og kigger ud på landskabet, som ser nyt og lyserødt ud i den tidlige morgenstund. Himlen er venlig og skyerne nikker, som om vi havde kendt i al evighed. Og det har vi måske også. Der sidder man så og synker ned i stilheden, som kun afbrydes af togets rumlende lyde. Der er noget beroligende ved et tog på skinner. Den gyngende bevægelse, som kun findes i de ældre tog. Lyden af metal. Det tager et stykke tid at komme i den rigtige kreative stemning, så man sidder bare lidt og laderne tankerne hvile, betragter landskabet og naturen, som udfolder sig derude. Man er på en gang tilskuer og medvirkende. Så ringer telefonen!

Og det var nøjagtigt, hvad der skete for mig i går. Telefonen ringede. Helt uventet, men glædeligt, da jeg hørte hvem det var. En person, jeg har taget kontakt til for at få lidt rådgivning om mine fremtidsplaner. En slags mentor. Da jeg hørte hendes stemme, kunne jeg jo ikke så godt sige, at jeg sad i et helt andet tog. At jeg var på vej til kreativitetens hemmelige land, som er så skrøbeligt, at en enkel telefonsamtale kan ødelægge hele magien. Sæbeboblen brister og og man kan ikke bare lime den sammen igen. Den er væk. Jeg forstod det med det samme, men jeg blev samtidig glad for samtalen og det, der fulgte i kølvandet. Hun bad om min hjælp til noget, jeg har forstand på. Og pludselig var jeg involveret i at knytte nogle bånd, finde ud af noget, talte med en gammel kollega fra København og min tid som bybo. Jeg var næsten på arbejde. Jeg løste opgaven og jeg gav resultatet videre. Den ene tjeneste er den anden værd. Og vi talte om noget, der måske skal komme i efteråret, nogle muligheder og noget, som jeg anser som et trinbræt til min nye karriere. Samtalen var afsluttet, opgaven løst, men mine tankerne buldrede videre og jeg befandt mig pludselig i et helt andet tog. Hvordan gik det til?

Midt i glæden over at have skabt en god kontakt og mødt en mentor, blev jeg faktisk lidt trist. Er det virkelig så skrøbeligt, kreativitetstoget. Er det virkelig så let at komme ud af kurs? Skal der ikke mere til? Eller var det mig, som gerne ville forstyrres, fordi jeg har hovedet fuld af så mange løse ender, at jeg griber den førstgivne lejlighed til at samle et par stykker? Samtidig med jeg begræder det lille kreative barn i mig, som jeg burde tage mig af og pusle om, så alle ideerne og kreativiteten kan få kronede dage? Vi taler virkelig nusseri her. Pleje. Stilhed. Ingen forstyrrelser. Inspiration. Jeg troede, at det var så let, at jeg bare besluttede mig for at stige på det rigtige tog og så var alt i skønneste orden. Og det er det måske også. Jeg ved det bare ikke.

I dag skal jeg ombord i det andet tog. Jeg har ting, der skal ordnes og forberedes til et møde i morgen. Sådan er det! Det tog holder nu ved perronen og inden længe stiger jeg ombord. Går i praktikermode. Alt i mens synger en stille stemme forsigtigt i mig for at forsikre det lille kreative barn om, at alt er i skønneste orden. Mor skal bare lige ... Er barnet mon tilfreds? Holder det op med at græde? Eller vil det i sin barnlige kådhed spille mig et puds, så jeg pludselig midt i alt det praktiske, får et sprøjt af inspiration og kreativ vildskab, så togene igen kolliderer og ting flyder sammen? Det bliver en spændende dag! ;)

7 kommentarer:

  1. Det er din mavefornemmelse du skal lytte til her Lene, denne vidunderlige snurrende fornemmelse i maven, kan du ikke kalde den frem på bagrund af dine tanker, er du ikke på rette spor.
    I kærlige tanker, god Torsdag.

    SvarSlet
  2. Godmorgen Lene!
    Jeg kan godt følge dine tanker om to toge som kører parallelt :-)Minder en del om mit liv.
    Jeg har sagt tidligere men dine indlæg er berigende og giver mig stof til eftertanke. Tak.
    Knus og god dag.

    SvarSlet
  3. Jeg tror ikke, det kreative barn i længden er tilfreds med at blive ignoreret....pludselig springer det ind på scenen, og så skal du se løjer! Tak for en god beskrivelse af noget, jeg også kender, kh

    SvarSlet
  4. Tak Michael, men helt så sort og hvidt er livet heldigvis ikke. Var der ikke alle de smukke nuancer, forunderlige paradokser og tog, der kørte i hver deres retning, havde jeg jo ikke noget at skrive om! ;) Men jeg ved hvad du mener! :) Og den gode mavefornemmelse har i øvrigt mange ansigter og måder at give sig til udtryk på. Det er lige så forskelligt som mennesker er unikke.

    Tusind tak, Margith. Jeg er utrolig glad for, at mine ord kan virke inspirende og vække genkendelse hos andre! ;)

    Lavendel, nej det kreative barn har heldigvis uanede kræfter og jeg tror det kigger forbi i dag! ;)

    Med ønsket om en god, kærlig og kreativ dag til jer alle :)

    SvarSlet
  5. en fantastisk observasjon !! jeg ble dratt med inn i tanken.. og skjønte straks hva du mente..

    den kreative skal ha stillhet.. ro.. for å kunne tenke.. utforme.. skape.. men som du sier.. kanskje du ikke var klar og benyttet deg av sjansen til å smutte da telefonen ringte.. saved by the bell : ))

    men så var det nok en mening med den telefonen.. det kreative forsvant ikke.. du bukte det bare på en annen måte enn den du hadde tenkt.. du løste en oppgave.. til glede for deg og de det gjaldt..

    Well done !

    ha en fantastisk dag.. knus : )

    SvarSlet
  6. Ja, det bliver en spændende dag - jeg håber, alt bliver, så du føler, du er på rette kurs, på rette tog.
    Jeg tror, vi alle genkender det, du fortæller!
    Tanker, klem og pøj pøj!

    SvarSlet
  7. nei, blogspot lever sitt eget liv ! snart ikke noe som fungerer men.. jeg forstår ikke så godt wordpress.. noe er på engelsk og noe op norsk.. ikke så nemt å forstå alt der inne..

    ha en hyggelig aften : )

    ps ! har du hørt fra Eirin ? trodde hun skulle komme hjem rundt disse tider..

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.