torsdag den 4. august 2011

Sådan er det!


Jeg ville have løbet her til morgen, men nu sidder jeg med her med min kaffe og ord. Det ligner ikke mig. Men da jeg kom ned af trappen og åbnede døren til stuen, blev jeg mødt af en eksotisk duft af kaffe og et kæmpemæssigt morgensmil fra Augusta. Hun duftede af anemoner og kildevand. Det store rødgyldne hår flagrede om hovedet på hende og de blågrønne øjne glimtede som blikstille havvand. Havvand i solskin. Og hvilken modtagelse. I sin egen stue! Kaffen stod allerede frisklavet på bordet, der var lagt an til ostemad og friskpresset juice og det var bare at sætte sig og gå ombord. Jeg glemte alt om mine løbeplaner.

'Mine planer', sukker jeg og ser på Augusta, som drikker kaffe med smil på læben. 'Jeg skal altså ud og løbe i dag. Det kan godt være at du fristede mig og jeg var svag her på morgenkvisten, men så må jeg tage turen senere i formiddag. Og det bliver varmt', tilføjer jeg og ryster lidt på hovedet af mig selv. Jeg ved det jo godt. Men disse morgener, hvor jeg kan tage den tid, jeg har lyst til og vågne langsomt med dagen, brygge kaffe og ord, de gør så godt! De sender mig afsted på den helt rigtige måde. Nøjagtigt som når man skal afsted på ferie. Eller hvad man nu skal. Man forbereder sig. Pakker. Tager afsted i god tid og mærker ingen stress. Tiden er på min side. Den smyger sig om benene på mig som en kælen kat. Spinder. Jeg serverer fløde i en skål, den drikker med sin lyserøde tunge og har ikke travlt. Et sekund af gangen. Et minut. En evighed. Jeg indser at det er en gave. Så måske er det derfor, at jeg ikke kaster mig i løbetøjet og ud på landevejen, før fanden har fået sine løbesko på. Jeg giver mig tid.

August siger ikke noget. Hun kigger bare på mig og nikker. Tankelæser. Og coach. Jeg har hendes visitkort liggende og tænker at jeg skal benytte mig af hendes tilstedeværelse. Få lagt de planer. Tiden er kommet til at foretage nogle skridt i den retning, jeg nu kan mærke er den rigtige. Og hvordan ved du det? spørger August og ser granskende på mig. 'Hvad er det, der gør, at du nu er så sikker på at du har fundet den rette vej? Der er jo masser af veje. Se bare på rundkørslen derhenne. Du kan vælge at køre rundt og rundt, men du har fire udveje at vælge i mellem. Og det er kun den første rundkørsel. Så kommer der flere. Og T-kryds. Og vælger du at holde tilbage for rødt, selvom vejen er tom i begge retninger? Venter du på grønt eller tager du chancen? Hun stiller mange spørgsmål og jeg reflekterer.

'Bruger du GPS?' Augusta kommer nærmere og er nu en direkte forstyrrelse. 'Jeg skriver August! Lad mig være. Det er for mange spørgsmål her fra morgenstunden. Selvfølgelig kører jeg da ikke over for rødt!' Hun mærker irritationen i min stemme og ler højt. En rungende sensommer latter. 'Men hvad gør du så'? Jeg tror hun kender svaret allerede, men hun vil have mig til at sige det højt. Så højt at jeg selv kan høre det. At det virkelig er mig, som siger de ord. Så højt at jeg kan mærke, at jeg mener det. At det er sådan det er.

'Jeg følger mit hjerte, Augusta'. Ordene drypper som smør, der har stået for længe i solen. 'Jeg vælger den vej, som føles rigtig og som får min sjæl til at synge. Det gør en stor forskel. Jeg kan mærke det i hele kroppen. Hvordan ilden danser og varmer mig, så jeg føler jeg aldrig vil komme til at fryse igen. Hvordan jeg får øjeblikkelig energi og et smil på læben, som ikke lader sig vaske af. Jeg behøver ikke engang læbestift til at opretholde det. Det føler sig hjemme på mine læber. Men du, Augusta, siger jeg så og mærker et stik et sted i mellemgulvet. 'Der er stadig så mange løse ender. Der er så meget, jeg ikke ved og som jeg endnu ikke har svar på. Praktiske spørgsmål. Noget med penge. Selvom penge for mig er noget, som skal flyde, komme og gå, så tvinger mine tanker mig til at tage den tur også. En slags bekymring vel sagtens. Som eksisterer og alligevel ikke gør det. Men det irriterer mig faktisk lidt. For mit hjerte siger, at alting vil løse sig. Og hjertet har altid ret.

Augusta klapper mig på håret, for nu står hun helt ved siden af mig. 'Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet og sådan er det!'. Hun forlader stuen og efterlader sig en duft af anemoner i sit kølvand. Jeg ryster på hovedet. Anemoner hører Maj til. Men Augusta er ligeglad. Hun dufter af anemoner, hvis hun har lyst og siger, at jeg ikke skal fokusere så meget på det, jeg tror jeg ved. Og når jeg ser på Augusta og kigger ud af vinduet på den blæsende morgen, solen og himlen den blå, så ved jeg jo godt, hvad hun mener. For hvad ved jeg i grunden? Lige nu. Her i begyndelsen af august. Efter 7 måneder på rejse. Hvor langt kan man komme på så kort tid? Eller lang tid? Alting er relativt.

Nu må du have mig undskyldt, jeg skal vist videre. Ud og gå med hundene. Blive blæst igennem. Løbeturen vil jeg tage om nogle timer. Så må jeg finde mig i det, at det sikkert er varmt. Hvem bryder sig om det? Intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet, siger Augusta, og viljen har jeg. Både til at løbe tur og til at leve det liv, jeg drømmer om. Sådan er det! :)

14 kommentarer:

  1. Du har Augusta og jeg har dig !
    Tak :-)

    SvarSlet
  2. noen ganger skal man kun lytte til hjertet og så er det noen ganger man rett og slett skal lytte til fornuft.. jeg er ikke sikker ennå hva jeg skal lytte til : ))

    god dag til deg der sør.. knus : )

    SvarSlet
  3. Klogest er hun, der ved, hvad hun ikke ved.
    Jeg er meget enig med både Augusta og Sokrates.
    Og jeg er rørende enig med DIG i, at altid løser sig - og at du skal følge det lys, der får din indre energi til at flamme...

    Alting KAN lade sig gøre, Lene!
    Det mener jeg virkelig.
    Man skal dog vide, at altid også har konsekvenser. Men det behøver ikke nødvendigvis være en dårlig ting. Slet ikke. Bare man husker at tænke over det, så man ikke lige pludselig bliver alt for overrasket. Et pengespørgsmål løser sig, ganske sikkert. Alting er et spørgsmål om prioriteringer. Det er så såre nemt at sige - men sådan er det jo virkelig...

    Jeg er SÅ spændt på at se, hvilken vej, du vælger. Hvis det bliver noget med coach, er du totalt på rette vej, hvis du spørger mig! Dine ord har en totalt couchende virkning på mig i hvert fald. Mange tak for det! Og pøj pøj.

    KNUS!

    SvarSlet
  4. Der skulle stå:
    Man skal dog vide, at alting også har konsekvenser.

    SvarSlet
  5. Hjertet har altid ret - en god titel til en bog. Måske netop en bog, som du ville være god til at skrive. Om det at vælge og vælge retning - en coachbog om livets valg.. Jo, ideer har vi nok af, ikke?! ;-) Knus

    SvarSlet
  6. Eva tak! ;)
    Mia tak! ;)
    Berit, tak! ;) Men det med fornuften. Den kan vælte læsset til den forkerte side. Jeg hælder til hjertet. For hvem siger, at hjertet ikke er det fornuftigste af alle?

    SvarSlet
  7. "Intet er umuligt!" siger Augusta. Jeg siger: "Sår prøv at stoppe tandpasta tilbage i tuben!"

    SvarSlet
  8. Viljen i hjertet....den likte jeg....enn at det er 7 måneder siden du sluttet? Tiden raser avsted....
    GOd tur med hundene og god løpetur.....jeg burde kommet meg ut på mere enn bare turene med Major jeg også.....
    Klem fra meg:)

    SvarSlet
  9. "Morgenstund har gull i munn`", og det er helt riktig!
    Deilige ord du kommer med, og jeg har det slik selv. Stå opp, rydde litt mens kaffen koker, ta med en avis og kanskje en søt kjeks, og jeg nyter morgenstunden ute i hagen, med stillhet og morgenlyder rundt meg. Jeg trenger ikke si et ord. Jeg kan bare sitte og nyte.
    Jeg gjør også slik av og til når jeg skal på jobb, men da er jeg sen i et raskere tempo.
    Takk for at du gav August et ansikt. Hun SER virkelig slik ut!!
    Gleder meg til å få SE September, for hun er min mnd!
    Ha en nydelig dag!!!
    PS: Jeg sykler meg en tur på kvelden, da temperaturen er litt lettere. Og det er såååå deilig. Gled deg til din løpetur i kveld, så tar jeg sykkelen fatt!

    SvarSlet
  10. Jeg liker så godt det du skriver om at hjertet alltid har rett. Jeg tror det, jeg også. Det er bare av og til vanskelig å nå inn til seg selv.

    Ha en flott dag i sommerlandet!

    SvarSlet
  11. Så smukt at læse, Megan - og ja, hjertet har altid ret! Jeg tager mig en pause midt i at slå græs, for der er så varmt, at det må gøres i etaper med lidt bloglæsning indimellem :-)

    Klem og ha' en skøn augustdag!

    SvarSlet
  12. Dejlig rejse (udvikling) du er på vej igennem Lene, men tænk aldrig på penge på den måde som du skriver her, det skriger på mangel, og der er ingen mangel, hverken på penge eller andet, husk på der er kun de begrænsninger i livet som du selv tror på.
    I kærlige tanker, god Torsdag.

    SvarSlet
  13. Fortsatt god tur, Lene!

    Klem

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.