torsdag den 11. august 2011

Regn, fødselsdag og et møde


Man tror det er løgn. Mere regn. Det er som at vågne op en efterårsdag, hvor sommeren er gået og dagen vender sig mod vinter og eftertænksomhedstiden. Mørket bliver længere og dybere. Temperaturerne falder og det er med et vist vemod, at man har kysset sommeren farvel. Samtidig ved man godt, at det er sådan. Året går sin gang. Men hvad hvis efteråret ankommer for tidligt? Har taget et tidligere tog og vil overraske os, fordi det går og tror, at vi glæder os til at se det? Nå ja, det ved godt, at det ikke bliver hentet på stationen og mødt med flag og bamsekram, men det tænker, at vi vil blive glade for at slippe for sommeren, som alligevel ikke helt har været efter planen. Regn. Meget regn. Så efteråret tænker, at det vil befri os for vores lidelser og så tager det affære. Aftaler med vejrguderne, at august nu er den første efterårsmåned og regnen bliver glad, for så kan den roligt falde. Så er den ventet. Og temperaturerne falder også for fristelsen og gør sig efterårsagtige. 12 grader. Hm, tænker de, temperaturerne, det var da nemt nok. Nu er det efterår. I august.

Augusta ser på mig med sine sensommerøjne og skænker mere kaffe. Hun kan godt mærke, at stemningen ikke er så høj på matriklen i disse dage. Selvfølgelig kan hun det. Det skulle jo høstes og regnen gør det helt umuligt. Det ser ikke godt ud. Kæresten, landmanden, tager det pænt, men man kan mærke, at han er lettere frusteret. Og høre det! Det er jo årets høst. Det er nu, at alt arbejdet skal give bonus og lønnen skal hentes. Men vejrudsigten er ikke god. Ikke hvis man vil have sol og varme. Det er regn så langt tekst-tv rækker og det ændrer ikke på noget, at han ser på vejrudsigten flere gange om dagen. Suk. Og så har han ovenikøbet fødselsdag i dag. Tillykke med dagen, siger vejret. Jeg ved godt, at du bestemt ikke har ønsket dig regn i stride strømme, men det får du altså alligevel. Tillykke med dagen! Så nu skal vi ud og spise i aften. Fejre fødselsdagen, for den er jo en realitet trods regn. Og selvom han hellere ville sidde i mejetærskeren, så trænger kæresten vel til en form for opmuntring. Et godt måltid. Italiensk. Så det gør vi. Senere.

Egentlig ville jeg have skrevet om dagen i går. Fortalt at jeg var i København for at mødes med to dejlige kvinder. To beboerne fra Blogland. Den ene kom rejsende fra Norge og den anden fra Nordsjælland. Elisabeth og Madame. Selv kom jeg jo lidt sydfra. Vi mødes i min hjerteby og spiste frokost i Nyhavn. Snakkede og lærte hinanden bedre at kende. Det er så hyggelig! Det er virkelig en bonus ved at være indbygger i dette univers. Man møder nogle skønne mennesker, som man sandsynligvis ellers aldrig var rendt i. Verden bliver på en gang både større og mindre. Tusind tak begge to for dejlige timer! :)

Og nu ud i regnen med hundene!

9 kommentarer:

  1. Det er sørme også synd, og mon ikke vi alle sammen godt kunne ønske den regn et vist sted hen? Jeg tror, at jeg kan nedsætte mig som champignondyrker inden længe...

    Men alligevel til lykke med fødselsdagen til din landmand; du må trøste ham med noget dejlig italiensk mad.

    Ja, det er dejligt at være beboer i blogland, og jeg glæder mig også til at møde dig. Mon ikke vi har en hel del at snakke om? ;-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med kæresten, landmanden! Jeg håber I får noget lækkert at spise, når I skal ud at fejre ham i aften. Og tusind tak for i går, Megan - det var hyggeligt og et dejligt sted, Elisabeth havde valgt til os. Nyhavn er vel et af de smukkeste steder i København.
    Klem!

    SvarSlet
  3. Hipp hurra for kjæresten :o) Håper dere får en hyggelig kveld med god italiensk mat.
    Får håpe på bedre vær, fort, slik at bonden får gjort jobben sin slik han ønsker.

    Æsj, vi som hadde planlagt sykkeltur i dag. Får legge om på planene istedet.

    Og tusen takk for en trivelig stund i går. Var gøy å møte deg, Lene. På ordentlig.

    SvarSlet
  4. Hej Lene!
    Tillykke med din landmand som helt givet skulle have haft solskin. Lyder hyggeligt med jeres møde på Nyhavn igår, blogverden er et dejligt sted at kende til.
    Knus.

    SvarSlet
  5. Stort tillykke til landmanden din!
    Ville ønske jeg kunne sende solskin og varme vinde nordover - men her regner det (for én gangs skyld) også. Håber I får en skøn aften med italienske toner og noter i glasset :-)

    SvarSlet
  6. Gratulerer med dagen til kjæresten:) Synd med regnet og avlingen......vi har samme været her, 12 gr og regn...leste i avisen i dag at mange her har åkeren under vann...
    Italiensk mat høres nydelig ut:) Kos dere, klem fra meg:)

    SvarSlet
  7. Du har dårligere vær enn meg idag, og så attpå til på kjærestens bursdag!!...gratulerer til mannen, jeg hadde også unnet ham en bedre gave enn den Augusta har gitt ham;)
    Kos dere masse i kveld, kanskje skinner solen imorgen..klem fra meg;)

    SvarSlet
  8. Det regner visst i Dk om dagen. Ikke for å ødelegge stemningen, men været har vært helt fantastisk her i Norge i dag. Selv om det kanskje ikke er så lurt å sitte i solen når man nermer seg en halsforkjølelse, så MÅTTE jeg bare sitte og nyte de varme solstråler! jeg frøs nemlig i går, da jeg gikk til jobb i 12 grader, og hadde glemt sjalet mitt!
    Grattis med dagen til husbonden. Det hjalp nok med litt mat, tenker jeg.
    Og du som traff 2 bloggere! Jeg håper Elisabeth sendte med en hilsen fra meg.

    SvarSlet
  9. Tillykke med kæresten !! jeg håper dere får en flott aften !! og så krydser jeg fingrene for at det #&% regnet nu holder ferie et stykke tid til avlingene er i hus !!

    knus

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.