fredag den 12. august 2011

Min italienske helt


Vi er nået til den 12. dag i den 8. måned og det er fredag. Snart weekend. Augusta har lavet ekstra god kaffe her til morgen, regnkaffe kalder hun den og hentyder til vejret. Lige nu regner det dog ikke derude, men det varer nok ikke længe, før skyerne igen åbner for regnen, som er voldsomt påtrængende i disse dage. Derfor skal vi have god morgenkaffe, traller Augusta og har gjort noget ved kaffen, som hun ikke vil afsløre. Vi har alle vores hemmeligheder, siger hun bare og ryster på hovedet, når jeg nysgerrigt spørger. Det er ikke altid man får svar. Men man skal spørge. Blive ved. Og pludselig en dag, når man mindst af alt venter det, dukker svaret op. I dig selv. Og så peger hun på mig med slangeringen, der i dagens anledning ligner en guldpil. Kaffen smager vidunderligt. Den var lige, hvad jeg trængte til. Jeg sov så godt, da kæresten stod op og erklærede dagen for startet. Tænkte at det måtte være en drøm at jeg overhovedet var vågen. Men nu sidder jeg her sørme igen og selvom det er gråt udenfor og lyset ikke rigtig trænger igennem skyerne, så er det en ny dag. Og det er sensommer. Ikke efterår. Hører du regn? Temperaturer?

Vi fejrede kærestens fødselsdag på en italiensk restaurant i byen i går. Hos Maurizio. Der er altid hjertevarme og veltilberedt, velsmagende, vidunderlig mad. Ikke alle de adjektiver, siger Augusta og hentyder til forfatterens uskrevne regler, men nu er det mig, der ryster på hovedet. Den mad kræver store ord. Adjektiver. Og selvom det kun var torsdag og vi bor i en lille by midt i Udkantsdanmark, var der pænt med mennesker på restauranten. De kom ind fra regnen og satte sig ved bordene, nød varmen, det blide skær fra stearinlyset og den svage duft af olivenolie og krydderier fra køkkenet. Vi blev taget godt imod og der var flag på bordet. En fødselsdag er vel en fødselsdag. Også selvom man er landmand og meget hellere ville være i fuld gang med årets høst. Der kom brød og hjemmelavet tapas på bordet. Stearinlyset blafrede. Vi skålede i god rødvin og snakkede, mens vi ventede på vores mad. Svigermor var med. Vi bestilte alle noget forskelligt, svigermor og jeg hver vores ret fra den sorte tavle, hvor Maurizio med sirlige bogstaver havde skrevet dagens menu. På italiensk. Og når jeg læser hans italienske gloser, får jeg lyst til at prøve det hele. Tænderne løber i vand og jeg er på rejse. Et sted i Toscana.

Vi fik god mad. Det gør man altid hos Maurizio. Så sidder man der og synker ned i en helt anden verden, hvor gode råvarer og sans for detaljen er i højsædet. Intet er overladt til tilfældighederne. Og Maurizio kom skam også forbi, selvom han på denne dag selv stod i køkkenet og lavede den gode mad. Han skulle høre om alt var i orden. Og det var det. I skønneste orden. Jeg bliver glad af den slags madoplevelser. Og jeg knuselsker Maurizio for at være sådan en perfekt vært. Han er restauranten. Han er maden. Og han sætter en ære i at give sine gæster en god oplevelse, for han elsker at lave det, han gør. Sikke en forskel. Jeg kigger på ham og tænker, at jeg vil modellere hans optræden. Hans væren. Hans dedikation. I det jeg skal lave fremover. Han er min helt. Min italienske helt! :)

Nyd din fredag. Giv dig god tid. Kræs for de gode råvarer og gør som Maurizio. Vær dig selv og giv det gode videre i alt, hvad du gør. Så skal du se løjer! ;)

5 kommentarer:

  1. Ja, det er godt at have helte - italienske eller andre - og det gælder nemlig om at komme alle de gode ting i det, man gør. Håber, at folk kan lide smagen... ;-)

    SvarSlet
  2. Italiensk mat er nam... Har aldri vært i landet selv, men det tegner opp til at det kanskje kan bli en tur neste sommer!

    Fin fredag til deg også. Klem.

    SvarSlet
  3. det høres ut som en dejlig aften I har hatt !! og nu fikk jeg lyst på tapas.. igjen.. : )

    god weekend til dig.. måtte den komme med sol !! knus

    SvarSlet
  4. Det er så godt å bli tatt vare på når man er på restaurant, så dette hørtes ut som en god avslutning på en regnfylt dag.
    Ha en god fredag, her skinner sola, tror jeg tar av sokkene ut på dagen;) Klem;)

    SvarSlet
  5. Det restaurantbesøket hørtes perfekt ut:) Slik det skal være på en god restaurant:) Vi har også en italiensk restaurant i bygda. Vært der èn gang og jeg har aldri fått så mye mat på fatet. Og maten var nydelig der også.
    Nyt kvelden Lene...hos meg skinner solen men det er bare 13 gr.
    Klem til deg:)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.