lørdag den 27. august 2011

Lyndanser



Vi vågnede kl. 6 ved et kæmpemæssigt brag og da jeg modvilligt åbnede øjnene, fordi jeg fornemmede at det var tidligt og stadig halvmørkt, kunne jeg se lynene gennem gardinet. Det buldrede og bragede derude og det var mere effektivt end et vækkeur. Bortset fra at vi slet ikke havde bestilt vækning i dag. Det er jo lørdag. Og selvom der ikke var noget kæresten hellere ville end at stå tidligt op og gå ud og høste, så kan det ikke lade sig gøre. Det hele er vådt. Så vi havde bestemt os for bare at sove, men nogen gange bliver det ikke som man har bestemt. Lyn og torden havde andre planer. Jeg stod op for og trak forsigtigt gardinet fra. Ikke at jeg ville stå op så tidligt, men jeg er altid nysgerrig, når vejret laver ballade. Så jeg tænkte, at jeg lige kunne kigge. Og hvilket syn. Det var halvmørkt og regnvådt over de endnu uhøstede marker. Det er i sig selv et sørgeligt syn, for nu begynder det at blive kritisk. Regnen faldt fra himlen i snorlige stråler, men blev taget af vinden og blæste omkuld over sø og land og landede i trækronerne. Det dryppede fra bladene. Der lå en tung våd dis over markerne, himlen var sort og orange og lynene tegnede dristige streger fra skyerne. Sik sak. Sik sak. Som ild i horisonten dukkede de op og forsvandt ligeså hurtigt igen, skarpt efterfulgt af enorme tordenbrag. Værsgo. Lørdagen var serveret på dramatisk naturvis.

Jeg gik i seng igen, men faldt ikke rigtig i søvn. Jeg lå og lyttede til vejret, der spillede heavy metal og gav den lyn og torden gas, så Guderne måtte sig forbarme. Eller også var det dem, der holdt fest? Jeg aner det ikke, men søvnen var forsvundet. Og egentlig var jeg også udhvilet, for jeg faldt i søvn på sofaen i går aftes til en film og havde også sovet fint natten igennem. Indtil vejret ville det anderledes. This is your wake-up call. Ja, det skal jeg da lige love for!

Nu er vejret stille. Det har afreageret og er nu gået i seng. Sover sødt, mens jeg skriver morgenord og drikker kaffe, som jeg selv har brygget. Augusta er jo på weekend. Og i øvrigt må jeg snart undvære hende helt, for september nærmer sig med hastige skridt. Venter lige om hjørnet. Efterår. Jeg er egentlig ikke vemodig ved tanken, jeg holder meget af efteråret. Den første friske luft, der næsten svier i næseborene. Helt ned i lungerne, trække vejret dybt, løfte hovedet mod himlen og vide, at naturen går sin gang. Alting har sin tid. Bladene der bliver modige og klæder sig i flotte farver. Rød, orange, gul. Der går næsten ild i naturen og efteråret holder maskerade, inden vinteren tager over. Ture i skoven. Langs stranden. Kulde i kinderne. Friskhed. Komme ind igen efter en lang tur ude, få varmen, stearinlys, te, rødvin og rodfrugter. Græskar i oktober. Orange. Jeg kan mærke, at jeg vil gå gennem døren til efteråret med et tilfreds suk. Denne sommer er ikke noget at skrive hjem om. Den druknede i regn. Kom efterår og fortryl os med dine farver. Magi. Mesterlighed. Jeg er klar.

Men det er ikke efterår endnu. I dag står vi på kanten og kan se både frem og tilbage. Vi balancerer som en linedanser med tungen lige i munden, øver os på at være tilstede, selvom det kan føles som et uendeligt tomrum af ingenting at stå der, vaklende, famlende, holde balancen, navigere. På vej. Det er jeg. Og jeg føler mig virkelig som en slags linedanser uden sikkerhedsnet. Som nu vil balancere ud i lørdagen og gøre den god. Male den i velvære. Trods regn. Trods en trist kæreste, der må se sine afgrøder drukne. Mon han kan opmuntres lidt med god mad og rødvin i aften. Stearinlys. Søde ord. Jeg vil gøre mit til, at det bliver en god dag. Og det starter  med mig selv. Lyndanser. Linedanser. Lenedanser.

God lørdag min ven. Gør den til noget særligt! :)

11 kommentarer:

  1. God morgen Lene Lyndanser - her blev vi også vækket med brag og lyn klokken 6 :-)
    Himlen var gul !
    Håber du kan opmuntre kæresten din.

    SvarSlet
  2. Det vækkeur kunne jeg også godt have undværet!!
    Nu er det heldigvis overstået og solen skinner på havebordet.
    Håber det var det for denne gang, men tror desværre ikke det holder...
    God lørdag ☺

    SvarSlet
  3. Håber, at du holder balancen i dag! :-) Det ser ud til, at mere torden er på vej, og så må det ellers godt nære sig og holde tørvejr. Både til loppemarked og høst. Go' lørdag, Lene... :-)

    SvarSlet
  4. Jeg gjør et par piruetter på gulvet sammen med deg, Lene-linedanser :o)
    Donnerwetter på disse kanter også. Grått og vått.
    God lørdag ønskes deg.

    SvarSlet
  5. En flott akvarell med gode ord til.
    Jeg synes synd på din kjæreste som ikke får hæstet. Men han er ikke den eneste. Her lyner og tordner det i dag, med regnet som fosser ned.
    Hve er vel bedre enn å tenne lys, og hygge i sofaen med håndarbeidet? Det skal jeg. Og så gjøre litt husarbeid, for det er en stund siden nå......så kan jeg sitte og hygge med god samvittighet.
    Ha en fin weekend, Lene.

    SvarSlet
  6. Jeg synes også lyn og troden er fascinerende, men jeg føler med bonden som ikke får berget sin avling i år.
    Du får lenedanse en solskinnsdans i kveld;)
    Klem fra meg;)

    SvarSlet
  7. Toreveir er spennande men også skummelt syns eg. Vi vart forskåna i natt - men det ligg og truer rundt oss på alle kanter.
    Synd for bondemannen din at avlinga står i fare - vi krysser fingre for at det går bra og at han får både avling, vin og gode ord.

    Klem
    jannetove

    SvarSlet
  8. Jeg glemte helt å svare deg på det du spurte meg om i bloggen min, om fargen BRUN.
    Om hvilken brunfarge som du burde bruke. Det er litt vanskelig å se hudfargen din bare på bildet, men jeg tipper du er fin med en varm rødbrun farge, eller en mørk sjokoladebrun som kanskje går litt mot den kalde fargen. Den skal være fin til den rosa og lyseblå fargeskalaen som du kler best.
    Legg dine yndlingsfarger mot denne brune, og se hva du synes selv. Den fargen du trives med, er faktisk den du kler. Så stol på deg selv.
    Lykke til.

    SvarSlet
  9. Ja, jeg har også hørt om været i København i dag tidlig, men min datter klarte fint å sove seg gjennom det hele..... Men hennes mann var oppe og betraktet skuet. Det er ikke mere enn 3 uker siden vi hadde et unormalt tordenvær, og da trodde jeg fjellene rundt oss falt ned... Og kanskje var det hva de forsøkte, for 3 steder hadde det gått store steinras, og flere veier var stengt og jeg ser ikke bort i fra at det var to av rasene vi hørte da vi satt under tak på terrassen og betraktet skuet. Det ble etterhvert så heftig at vi endte opp i soveromskorridoren med lukkede dører og en skjelvende hund sammen med oss.
    Men du verden så rent og vakkert det var rundt oss neste morgen ;-)
    Ystad: Ja, det er en perle på jord som vi mer enn gjerne kommer tilbake til, og jeg tror vi må ta turen fra København og dit ut på en annen årstid enn sommeren bare for å oppleve byens forandring.
    Jeg misunner deg en smule den korte veien dit ....
    Ha en god helg!
    Vakre tanker fra K@ri*

    SvarSlet
  10. det har da vært et helv... vær hele sommeren gjennom hos deg.. og jeg synes virkelig synd i din kæreste nu.. det kan ikke være enkelt å være landmand når avlingene enten drukner eller tørrer ud.. huff !!

    jeg er glad vi slipper for tordenvejr. jeg er rigtig bange for sådant : )

    håper dagen ble god trods alt ! knus

    SvarSlet
  11. Litt av en vekkerklokke! :) Det har vært voldsomt til lyn og torden her også idag og igår...det hørtes ut som det var veldig nærme - noe jeg synes er litt skummelt!

    Klem Einy

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.