torsdag den 25. august 2011

Lidt om venskaber og hvad ved jeg?


Augusta har lavet kaffe. Den er stærk. Egentlig synes jeg ikke, at jeg havde behov for at blive friskere, jeg vågnede tidligt og var klar til morgenen. Jeg kom næsten Augusta i forkøbet, da vi stødte ind i hinanden på trappen, der fører direkte ind i en ny dag. Men selvfølgelig lod jeg hende tage sig af det køkkenlige. Det synes hun om. Der er noget morgenmoderligt over hende, når hun nusser rundt i køkkenet. Solen står op i hendes hår. Det flammer næsten orangerødt. Dufter af blomster og aldrig helt ens. Jeg spekulerer lidt over, om hun har et arsenal af forskellige shampoos stående på sit badeværelse, men det finder jeg aldrig ud af. Jeg får ikke lov til at besøge hende i hendes private rum. Sådan er det med månederne, og selvom hendes besøg er helt udenfor nummer, gælder samme uskrevne regler som tidligere. Uskrevne indtil nu. Men gælder gør de.

Der er så meget jeg ikke ved om hende. Augusta. Og hvad ved vi i grunden om hinanden? Nogen af os. Vi ser det, vi ser, når vi er sammen. Vi taler og hvis vi er gode til at lytte, hører vi det usagte. Vi ser et menneske, eller en måned, vi har nærvær, hvis vi er heldige og mestrer den kunst. Gode venner behøver ikke at tale hele tiden, når de er sammen. Der er kærlighed i stilheden. Accept. Plads til at være sig selv i hinandens selskab og en blid vind af velvære, når forholdet er ligeværdigt og rummende. Så kan man læse. Sidde i hver sin sofa med en kop te og hygge sig. Alene men sammen. Det er den fineste form for samvær, fordi den er uforpligtende på en sanselige samhørig måde. Og sådan har vi det også, Augusta og jeg. I disse augustaftener kommer mørket tidligt, vi tænder orange stearinlys, brygger te og sætter os mageligt tilrette i sofaerne med bøger og tæpper. Eller ser en krimi. Vi er skarpe, når det gælder krimierne, Augusta og jeg. Elsker at gætte med. Hvem har gjort det? Vi føler os som kvindelige detektiver, der med sjette sans og kvindelist afslører selv den snedigste morder. Kom ikke her. Eller rettere sagt, det må du da gerne. Du skal være velkommen! ;)

Når alt det er sagt, eller skrevet, kender jeg hende i grunden så? Augusta? Hvem er hun, når hun ikke er her hos mig? Er hun så en anden? Forandrer vi os, alt afhængig af hvem vi er sammen med? Som kamæleoer skifter vi da farve, eftersom vi alle bærer rundt på energi, der ændrer sig alt efter, hvem vi taler med? Går tur med? Og jeg fristes til at svare ja, for jeg kan mærke stor forskel på mig selv, alt efter hvem jeg er i selskab med. Der er nogen mennesker, som jeg elsker at være sammen med. Hvorfor? Fordi jeg kan være helt mig selv. Den energi, vi udveksler, er fuld af kærlighed, forståelse og accept af ligheder og forskelligheder. Der er plads. Uenighed er en kime til spændende samtale og refleksion. Nysgerrighed efter, hvad den anden måtte mene om dette og hint. Små kærlige mundhuggerier, der næsten er som en slags åndelig flirten. Muligheder opstår. Ideer sågar. Og vi bliver dristige i hinandens selskab, rækker ud efter stjernene og mener endda, at vi kan gå tur på månen, hvis det skulle være. Det skal det jo sjældent, når man sidder godt i en sofa med tekop eller på en café med en god latte, men skulle det være, så kunne det blive. Og stadigvæk sidder jeg tilbage med et stort spørgsmål. Kender vi i grunden hinanden?

Augusta smiler og ser lige ind i min sjæl. Jeg tror hun kender mig. Og ser et potentiale, som jeg selv har svært ved at fatte. Ved du, at vi kan blive til alt det, vi ønsker? At drømme er kommet for at blive til virkelighed? At vores tanker er begrænsede i forhold til det, vi virkelig kan og at vi kan øve os på at udvide dem, gøre dem større og dristigere og dermed vokse selv? Blive modigere. Følge vores hjerte.

Augusta nikker ivrigt og sender et kæmpemæssigt kys afsted til dagens læsere. Vi er i det eftertænksomme hjørne i dag, Augusta og jeg. Men vi er også de bedste venner. I medgang og modgang. Ha' en skøn dag! :)

8 kommentarer:

  1. Hvor er det smukt skrevet, Lene! Jeg fandt meget genkendelse i passagen om, at der er nogen mennesker, som du elsker at være sammen med, fordi du kan være helt dig selv. At den energi, I udveksler, er fuld af kærlighed, forståelse og accept af ligheder og forskelligheder - at der er plads.
    Klem og ha' en skøn dag.

    SvarSlet
  2. Ah...godt skrevet Lene:)) GOde venner følger har man i med og motgang ja, det er bra sikkert....ikke vanskelig å se hvem som er riktige venner....

    Jeg prøver etter beste evne å være Guri, uansett hvem jeg er sammen med...for det er det jeg er best på!!
    Nyt dagen, klemmer fra meg:)

    SvarSlet
  3. Du har virkelig en hånd som kan føre en penn, Megan.

    SvarSlet
  4. Jeg tror vi mennesker har ulike sider som speiles utifra hvem man er sammen med.

    Nydelig innlegg, Lene. Du er så god på å sette ord på og gjøre konkret, det vi andre kun fornemmer.

    SvarSlet
  5. Ingenting er så godt som å sitte sammen med noen hvor ikke ord er nødvendig; da er vi på samme bølgelengde, og det er samhold bare i å sitte der å nyte stunden.
    Tror nok vi tar frem flere sider av oss selv avhengig av hvem vi er sammen med, men så lenge det er meg som er der, så er det allikevel avslappende godt;)
    Nyt kvelden i godt selskap!! klem og knus;)

    SvarSlet
  6. jeg er enig med deg .. vi skifter ham etter hvem vi er sammen med.. med noen er vi trygge.. og kan være oss selv.. med andre må vi forestille oss.. være varsom.. velge ord med omhu..

    å kunne sitte sammen uten å måtte føre en samtale er trygghet..

    men man kan leve sammen med et menneske et helt liv uten å virkelig kjenne personen.. der vil alltid være en sider man ikke vet om..

    god nat til deg !

    SvarSlet
  7. Kys tilbage til Augusta, hendes go'e veninde og de go'e tanker, de tænker :-)

    SvarSlet

Ordet er dit! Og jeg bliver så glad, hvis du skriver i gæstebogen og efterlader en lille hilsen.